Ring 52 30 11 23
Bestil tid på telefon eller mail: kontakt@sundt-helbred.dk

Diætisten om PCO kost

Udgivet fredag 11 august, 2017

Polycystisk Ovariesyndrom

Lider du af PCOS? – Bliv klog på PCO kost

 

Udeblevne menstruationer, uren hud, træthed, og hovedpine? Læs i denne uge om polycystisk ovariesyndrom, og hvordan du kan mindske dine symptomer via kosten.

 

PCO kost mod polycystisk ovariesyndrom

 

PCO

Polycystiske ovarier er en tilstand, hvor kvinder udvikler unormalt mange ægblærer på æggestokkene. Derfor har tilstanden fået det sigende navn, der er sammensat af poly (mange) og cyste (blære), og som for nemheds skyld forkortes PCO.

 

Ca. 20% af alle kvinder har PCO, men det i sig selv giver ingen ballade. Derfor har mange kvinder også PCO uden at vide det. Balladen opstår først, når tilstanden udvikler sig til polycystisk ovariesyndrom (PCOS).

 

 

PCOS

Fordi ægblærerne på ovarierne har to vigtige funktioner, dels at frigøre æg til æggelederen og dels at producere kønshormoner, vil et ovarie, der danner mange ægblærer uden at frigive æg lave rav i kvindens cyklus.

 

Har du PCOS, kan du derfor opleve uregelmæssige eller helt udeblevne menstruationer. Et højt niveau af kønshormoner, særligt det mandlige kønshormon ‘testosteron’, kan resultere i uren hud og øget hårvækst – også de uønskede steder. Kvinder, der lider af PCOS, er oftest infertile (ufrugtbare), og henvender sig måske til lægen efter mange års fejlslagne forsøg på at blive gravide.

 

Kan du genkende alt dette, skal du måske undersøges for PCOS.

 

 

Hvordan stilles diagnosen PCOS?

Polycystisk ovariesyndrom stilles på baggrund af flere kriterier. De vigtigste er listet her:

  • PCO påvises ved en ultralydsscanning
  • Udeblivelse eller uregelmæssige menstruationer
  • For højt niveau af mandlige kønshormoner, påvist ved en blodprøve
  • Der er i mange tilfælde – dog ikke altid – også en sammenhæng mellem overvægt og PCOS.

 

Din læge stiller diagnosen og igangsætter en medicinsk behandling. Din læge vil måske også henvise dig til en diætist med henblik på at igangsætte diætbehandling med PCO kost, hvis han skønner at det er nødvendigt.

 

Det skønnes at 5-10% af alle kvinder i den frugtbare alder, lider af PCOS.

 

 

Det mere alvorlige vedrørende PCOS

Udeblivelse af ægløsning og menstruation forårsager infertilitet. PCOS er en af de hyppigste årsager til infertilitet hos kvinder, og har du derfor igennem længere tid haft et ønske om at blive gravid uden at dette er lykkes er der god grund til at opsøge din læge.

 

Andre gode grunde til et lægetjek ved mistanke om PCOS er de sekundære tilstande og sygdomme, som syndromet ofte er forbundet med. PCOS er associeret med insulinresistens, hvorfor PCO kost ofte også fokuserer på et lavt glykæmisk index (se forklaring længere nede) og følger nogle af de samme retningslinjer som for diabetespatienter (sukkersygepatienter). Mere om det nedenfor.

 

Insulinresistens betyder at kroppens følsomhed for insulin er nedsat. Insulin hjælper under normale omstændigheder blodets sukkerindhold med at blive transporteret ind i kroppens celler, hvor det kan udnyttes. Ved insulinresistens ses derfor både forhøjede værdier af insulin og blodsukker – lidt ligesom ved sukkersyge. Det er dog vigtigt at slå fast, at et højt niveau af insulin på grund af PCOS ikke er lig sukkersyge, og derfor heller ikke skal behandles ernæringsmæssigt på helt samme måde.

 

PCOS disponerer dog desværre for udviklingen af type-2 diabetes og metabolisk syndrom. Desuden kan ses en øget belastning af hjertekarsystemet. Søg derfor læge så tidligt som muligt.

 

 

Hvorfor får man PCOS?

Man mener, at PCOS har en arvelig baggrund, og at denne er nødvendig for udviklingen af syndromet. Dog er der andre faktorer, der påvirker udviklingen af PCOS. Overvægt og fedme er medvirkende til at syndromet opstår, hvis du altså har et genetisk anlæg for det, men også normalvægtige kvinder kan få PCOS. Man mener også at inaktivitet kan være en medvirkende årsagsfaktor.

 

Det er altså et komplekst samspil mellem arv og miljø, der er afgørende for om du udvikler PCOS. Da du ikke kan styre din genpulje, kan du i stedet fokusere på en sund livsstil. Der står skrevet meget om PCO kost på nettet, og der findes mange myter omkring PCO og PCO kost. Det kan være svært at navigere i al den information.

 

Det vigtigste – uanset om du er overvægtig eller normalvægtig – er en sund livsstil, hvilket inkluderer en sund kost og moderat motion. Følg helt enkelt Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger, så er du nogenlunde sikker på, at opretholde et sundt helbred og dermed forebygge udviklingen af mange sygdomme – også PCOS.

 

Fokuser på en sund livsstil i stedet for midlertidige slankekure. Du kan læse mere om hvorfor du bør undgå slankekure på vores hjemmeside.

 

Når det så er sagt, skal du, hvis du lider af PCO, være opmærksom på visse forhold vedrørende din kost.

 

 

Fakta og myter omkring PCO kost

 

Først vil jeg slå fast, at en PCO kost ikke kan helbrede PCOS, ej heller stå alene uden medicinsk behandling. Det er vigtigt at du først og fremmest søger læge, hvis du har mistanke om PCOS.

 

 

PCO kost mod PCOS

En myte omkring PCO kost: Man må ikke spise kartofler.

 

 

 

En PCO kost kan dog hjælpe dig med at reducere dine symptomer, så du får mere energi, er mindre sulten, har færre tilfælde af oppustethed og mavepine, og får en renere hud. Måske kan du få etableret en regelmæssig cyklus, hvilket øger din chance for at blive gravid. En PCO kost kan også hjælpe dig med et vægttab, hvis du er overvægtig.

 

Det vigtigt at en PCO kost giver dig et stabilt blodsukker og sikrer dig et vægttab, hvis det er nødvendigt. Der er mange veje til Rom, og mange måder at opnå dette på. Du skal lytte til din krop og dine behov, når du skal igang med en kostomlægning. Det er bedre at fokusere på nogle sunde og stabile levevaner end at prøve mange forskellige diæter og slankekure af.

 

Har du for nyligt fået diagnosticeret PCOS og slås du også med eventuelle følgesygdomme, kan du måske have behov for professionel kostvejledning, så du kommer sundt i gang med en kostomlægning. Søger du professionel vejledning, er det vigtigt at du overfor din behandler understreger, at du skal kunne fortsætte diæten på egen hånd og på lang sigt.

 

 

Undgå at ‘køre træt’ i kalorietælling

En livsstilsomlægning – uanset om fokuset ligger på vægttab eller et lavt glykæmisk index, skal dog gerne være holdbart. Ingen diæter er holdbare i længden, hvis man er underlagt en streng kostplan, hvor man tæller kalorier til ethvert måltid. Undgå som sagt de mange kure, du kan læse dig til på nettet, og fokuser i stedet for på nogle enkle, men sunde levevaner. Det gør dit vægttab og en diætbehandling varigt.

 

 

Kiss kost

Kiss kost er en insulinsænkende diæt, der oprindeligt er udviklet af Bjarne Stigsby, og som han har beskrevet i bøgerne ‘Spis dig gravid’ og ‘Spis dig rask’. Kiss kosten er baseret på et forsøg, Stigsby lavede i samarbejde med Københavns Universitet. Forsøget blev dog ikke blev publiceret, og der er således ikke videnskabeligt bevis for at kosten fungerer.

 

Der er dog fagligt mange gode argumenter for at sænke insulinniveauet via kosten ved insulinresistens forårsaget af PCOS, og professionel vejledning i kiss kost eller anden PCO kost, anbefales generelt.

 

 

Er et vægttab nødvendigt?

Ja – hvis du er overvægtig, er det en afgørende del af behandlingen af PCOS, at du taber dig. Det ekstra fedtvæv kan dels forstyrre dit blodsukker, men også påvirke hormonbalancen, så du producerer flere kønshormoner og dermed yderligere accelererer tilstanden.

 

Et vægttab – hvis det er nødvendigt – er derfor det vigtigste i en livsstilsomlægning ved PCOS.

 

 

Må jeg spise kartofler, rodfrugter, pasta og ris, når jeg har PCOS?

Ja! Der er ingen fødevarer, der er forbudte -heller ikke kulhydrater. Det handler om en tærskel for hvad din krop kan tåle. Du skal nok ikke gå ombord i mange fødevarer med et højt glykæmisk index på en gang, men har du lyst til kartofler en dag, kan du jo i stedet undlade pastaen. Hav desuden fokus på kombinerede måltider, sådan at du indtager kulhydratrige fødevarer i små portioner og sammen med protein – og fedtholdige fødevarer. Det letter tolerancen.

 

Vær også opmærksom på at tilberedning kan påvirke det glykæmiske index og dermed hvor godt du tåler en given fødevare.

 

Vi er desuden alle forskellige – og har forskellige ernæringsmæssige behov. Hvis du for nyligt, har fået konstateret PCOS kan du måske have gavn af professionel kostvejledning, så du nemt kommer i gang med en sund og afbalanceret livsstil, der er tilpasset netop dig.

 

Kort om det glykæmiske index

Det glykæmiske index kan være et nyttigt værktøj i starten, men læg det væk efterhånden.

Det glykæmiske index skal ses som en slags reference for hvor stor en blodsukkerstigning, du får af en given fødevare. Vær opmærksom på, at det glykæmiske index kan (for samme fødevare) variere i mellem årstiderne, ved forskellige tilberedningsmetoder – og i øvrigt mellem personer. Derfor skal det glykæmiske index betragtes som vejledende.

 

Husk også, at det glykæmiske index ikke siger noget om sundheden af en fødevare. En lav blodsukkerstigning kan eksempelvis ses efter et fedtholdigt måltid (eksempelvis chokolade), mens mange grøntsager (eksempelvis gulerødder) og frugt især har et højt glykæmisk index.

 

 

Chokolade frigiver dopamin og andre signalstoffer fra hjernens belønningssystem

Det glykæmisk index er ikke et index for en fødevares sundhed , men for en given fødevares blodsukkerstigning.

 

 

 

Det glykæmiske index er oprindeligt udviklet til diabetes patienter, hvor en særlig nøjsom beregning af blodsukkerniveauer er nødvendigt. For kvinder med PCO og PCOS  kan det glykæmiske index også anvendes som en rettesnor til at få en ide om de forskellige fødevarers glykæmiske belastning, men husk at det kun er vejledende – mærk efter, og læg det fra dig igen, når du har en ide om hvordan du bør spise.      

 

 

Det kan som sagt være svært og uoverskueligt at komme i gang med en komplet livsstilsomlægning. Særligt, hvis du i forvejen ikke spiser efter de 10 kostråd. Det kan derfor være en god ide, at få indledende kostvejledning i en kost, der tager hensyn til dit generelle helbred, sådan at du kan fortsætte sikkert på egen hånd.

 

Har du spørgsmål til PCO kost, er du altid velkommen til at kontakte os i klinikken. Du kan også læse mere om vores behandlingstilbud på vores hjemmeside.

 

 

Vi læses ved!

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Diætisten om kostpyramiden og de 10 kostråd

Udgivet fredag 4 august, 2017

Hvilke fødevarer indeholder flest vitaminer? Hvordan får jeg dækket mine næringsbehov via kosten? Hvordan bør jeg spise, hvis jeg blot vil sikre mig min krops sundhed?

 

Kostpyramiden og kostrådene

 

Nogle af de hyppigste spørgsmål jeg får som Klinisk Diætist er med henblik på kostpyramiden og de 10 kostråd. Selvom det måske ikke er til at gennemskue ud fra de ovenstående spørgsmål, handler de i virkeligheden om det samme – nemlig hvordan får/ bevarer jeg en sund krop ved hjælp af den mad, jeg spiser?

 

Hvis du ellers er sund og rask, kan du gå ud fra de 10 kostråd (se dem listet længere nede) og kostpyramiden, som på en overskuelig måde prioriterer de forskellige fødevaregrupper for dig.

 

Der kan selvfølgelig være forhold ved dit helbred, hvor du enten må supplere eller udelukke visse makro – eller mikronæringsstoffer, selvom du er rask (eksempelvis ved hyppig hård, fysisk træning eller ved graviditet). Ved sygdom kan du have behov for at afvige i højere grad fra de officielle anbefalinger. I denne uge handler det dog om ‘det normale’ – når vores krop ikke er syg, stresset eller på anden måde belastet.

 

Dette indlæg handler om hvordan du, i din hverdag, skal bruge kostpyramiden og de 10 kostråd for at sikre dig en optimal ernæring.

 

Er du i tvivl om netop din helbredssituation, er du altid velkommen til kontakte os.

 

 

Kostpyramiden – det helt grundlæggende

Tror vi på den?

 

Kostpyramiden (eller madpyramiden, som den også kaldes) fylder faktisk 41 år i år. Netop fordi den har nogle år på bagen, har den været revideret af flere omgange, så den altid følger de nyeste anbefalinger. Vi bliver jo klogere hele tiden, og forskningen indenfor fødevarer og ernæring er et område i rivende udvikling. Jeg kan dog godt forstå, at mange har et mistillidsforhold til kostpyramiden, fordi den netop har været redigeret af flere omgange. Det kan jo være svært at bevare troen på de officielle anbefalinger, når de ofte ændrer budskab.

 

Sidste revision af kostpyramiden er dog efterhånden lidt tid siden – i 2011. Siden da har man ikke ændret så meget, men blot arbejdet på at gøre budskabet tydeligere. Du kan derfor godt regne med, at der er god evidens for de officielle anbefalinger, som de ser ud nu.

 

Hvordan skal den forstås?

Vi skal spise varieret og sundt. Den hører vi tit, men især det første kan være vanskeligt, for hvordan prioriterer vi de forskellige fødevarer mellem hinanden og undgår at købe de samme kedelige grøntsager, når vi handler ind?

Madpyramiden.dk har gjort det nemt for os med kostpyramiden. Madpyramiden, som den jo også benævnes, er inddelt i 3 lag, hvor man bør spise mest af de fødevarer, der er afbildet i største felt i bunden (grøntsager, rugbrød, mfl.), mindre af fødevarerne i det midterste felt (hvidt brød, pasta, frugt) og mindst af de fødevarer, der ses i toppen (kød, æg, olie, smør).

 

Madpyramiden_kostpyramiden

Brug madpyramiden som et nemt og overskueligt værktøj til at følge ‘de 10 kostråd’.

 

Desuden er madpyramiden opbygget sådan, at du også indenfor for hvert lag bør spise mest af de fødevarer, der er i bunden frem for dem i toppen, sådan at du eksempelvis oftere vælger de grove grøntsager frem for salat, agurk og tomater.

 

Det er heldigvis ikke meningen, at vi skal forsøge at presse alle kategorier i den rigtige mængde ind i vores dagskost hver eneste dag. Sikke et pres og en stressfaktor det ville være. Vi skal derimod bruge kostpyramiden som en rettesnor. Forsøger vi over en periode på 1 uge eller 14 dage, at spise fra alle lag af kostpyramiden og i de nogenlunde rigtige mængder, så er vi godt i gang med en sund og varieret kost.

 

 

Kostpyramiden skal ses og bruges som et værktøj.

 

 

Læs mere om kostpyramiden og hvordan du skal bruge den på madpyramiden.dk.

 

 

Fødevarestyrelsens ‘de 10 kostråd’

 

De officielle anbefalinger kan koges ned til 3 generelt sunde levevaner:

 

  • Spis varieret
  • Spis ikke for meget
  • Vær fysisk aktiv

 

 

Det første punkt gøres nemt og overskueligt ved hjælp af kostpyramiden, men Fødevarestyrelsen har alligevel hjulpet os på bedre på vej med yderligere 9 kostråd, som gør det endnu nemmere for os at leve sundt.

Spis 600 gram grøntsager og frugt om dagen. Halvdelen bør være grøntsager – og helst de grove grøntsager (kål, rodfrugter, bønner).

  • Spis fisk 2 gange om ugen – i alt helst 350 gram fisk om ugen, hvor ca. 200 gram bør være fed fisk (laks, makrel, ørred, sild).
  • Vælg fuldkorn, når du handler, og spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Gå efter fuldkornsmærket.
  • Spis magert af kød. Spis kun ca. 500 gram tilberedt kød om ugen og vælg produkter med maks. 10% fedtindhold. Begræns dit indtag af rødt kød (okse, lam og svin) og tilberedt kød (især kødpålæg), og spis gerne mere fisk, æg og fjerkræ.
  • Spis mindre mættet fedt. Vælg planteolier over smør og margarine, når du kan, og gå efter Nøglehulsmærket, som også udpeget produkter med et lavere indhold af mættet fedt.
  • Vælg magre mejeriprodukter. Begræns dit indtag af fede oste, fløde og smør og vælg mælkeprodukter med maks. 0,7% fedt per 100 gram.
  • Drik vand! Drik normalt 1-1,5 L vand i døgnet og mere når det varmt eller i forbindelse med træning. Sluk generelt tørsten i vand frem for sodavand, saftevand og juice.
  • Spis mindre sukker.
  • Spis mindre salt.

 

 

Kostpyramiden har også været vendt på hovedet

Den omvendte kostpyramide

 

Du har sikkert flere gange hørt, at vi skal droppe ‘tomme kulhydrater’, som eksempelvis hvidt brød, pasta og ris. Det stammer fra den omvendte kostpyramide, som endda sidestiller kartofler med slik – de afbildes i hvert fald i samme kategori i toppen, som de fødevarer vi bør spise mindst af.

 

den omvendte kostpyramide

Den omvendte kostpyramide følger ikke Fødevarestyrelsens ‘de 10 kostråd’.

 

Den omvendte kostpyramide er skabt af den Amerikanske forsker, Walter Willett, fra Harvard College for efterhånden også en del år siden, men visse af disse ‘kost-trends’, hænger stadigt ved og er ophav til nogle uhensigtsmæssige myter omkring kost og sundhed – i hvert fald ud fra vores danske livsstil og kostvaner.  

 

Ifølge den omvendte kostpyramide, bør vi droppe de stivelsesrige fødevarer og til gengæld spise flere fuldkornsprodukter, nødder, avocadoer og planteolier, og den skelner ikke mellem frugt og grønt. Selvom vi i Danmark er enige i, at vi bør spise mere groft brød frem for hvidt brød og i højere grad vælge fuldkornsprodukter, er de danske ernæringseksperter ikke fuldstændigt enige i Walter Willetts omvendte kostpyramide.

 

Vi har stadig behov for kulhydrater, og fede fødevarer (uanset om de er plantebaserede) bør stadig begrænses til en fornuftig mængde. Herhjemme adskiller vi desuden frugt og grønt, da frugt indeholder meget frugtsukker og bør begrænses til 3 stykker frugt om dagen. Grøntsager varierer også i forhold til deres fiber-, næringsstof – og vandindhold, hvor vi generelt bør vælge de grove grøntsager. Se også afsnittet om ‘de 10 kostråd’ længere oppe.

 

Selvom den omvendte kostpyramide fik meget opmærksom, da Walter Willett i sin tid publicerede sin artikel, fik hans synspunkter aldrig rigtigt myndighedernes medhold. Det er vigtigt at huske på, at den omvendte kostpyramide netop kun er et udtryk for en enkelt persons synspunkter, selvom han i sin kraft af sin forskning, har meget kvalificeret viden omkring kost og ernæring. Det er blot noget, man bør tænke over, når man vælger sine kostprincipper.

 

Vi kan i hvert fald nok blive enige om at kartofler og slik ikke er i samme ‘fordømte’ kategori af fødevarer. Vi bør sikkert alle spise mindre slik, men kartofler udgør stadig og med god grund en sund basiskost i vores samfund – og det må den gerne blive ved med. Slik er desuden er nydelsesvare, og bør slet ikke afbildes i kostpyramiden, da vi sagtens kan leve uden.

 

 

Har du spørgsmål til kostpyramiden, de 10 kostråd eller en generel sund kost for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig i Klinik for Helbred og Sundhed.

 

Jeg ser frem til at høre fra dig.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

 

Diætisten om en sund alderdom

Udgivet fredag 28 juli, 2017

Alder er et tal – Ældre er noget man føler sig

Alderdom er den tid man har sparet op til sig selv

 

Læs i denne uge om kost til ældre og om at bevare livskvaliteten i en sund alderdom.

 

Det handler om en sund aldring, så alderdommen kan nydes længe og aktivt

En sund aldring øger din livskvalitet både nu og senere

 

Vi når den modne alder forskelligt. Måske har du masser af aktivt overskud i din hverdag, og udnytter de ekstra frie timer i din alderdom til fulde. Måske hører du i stedet til en stor gruppe af ældre, der lider af en eller flere skavanker og hvor ‘kroppen kan mærkes’ på flere måder nu end for blot nogle år siden.

 

Det er vigtigt at slå fast, at alderdom i sig selv ikke er en sygdom, og du har måske slet ikke brug for særlige hensyn. Er du generelt sund og rask behøver du ikke en speciel diæt for at få en sund alderdom. En sund kost til ældre er den samme som til alle andre, og den får du bedst ved at følge Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger. Spiser du efter de 10 kostråd er du allerede godt på vej mod en sund aldring.

 

Sund alderdom, sund aldring

Livskvalitet er energi til at nyde livet

 

 

Alderdommen forårsager dog nogle fysiske forandringer, der kan svække din krop og disponere dig for sygdomme. Derfor kan du have behov for at få justeret din kost, sådan at dine helbredsmæssige ernæringsbehov tilgodeses. Hvis du er syg, småtspisende eller overvægtig, kan du have gavn af diætbehandling, der fokuserer på at optimere din ernæringstilstand, så du kan forebygge og begrænse udviklingen af sygdomme. Mere om det nedenfor.

 

Alderdommen er en tid, som du bør bruge på dig selv og familien. Det kræver energi og rørighed, at være aktiv. Din livskvalitet afhænger i høj grad af dit helbred, og det kan betale sig at pleje sig selv lidt ekstra i den modne alder, så du bibeholder en sund og stærk krop, der har energi og styrke til mange gode oplevelser – mange år endnu.

 

 

Svigter dit overskud?

Ikke alle, der når op i årene, føler sig gamle. Er du velsignet med en sund og stærk krop, er der ingen grund til at ændre særligt på dine kostvaner, men tænk alligevel over en sund livsstil for at bibeholde en sund aldring.

 

Mange ældre lever dog med en eller flere kroniske sygdomme eller andre helbredsproblemer. Det er almindeligt, når fysikken svigter, at vores overskud også mindskes. Har man svært ved komme rundt, bliver det naturligt også sværere at være tilstrækkeligt fysisk aktiv. Det kan føre til tab af muskelmasse og problemer med at holde vægten. Underernæring er i lige så høj grad et problem hos ældre som overvægt. Er du kommet op i årene, er det derfor vigtigt at holde øje med vægten – både om den går for højt op eller ned.

 

 

Småtspisende ældre skal især passe på

Nedsat appetit eller overskud til at lave mad kan opstå som følge af sygdom, eller fordi måltiderne for nogle nu skal indtages alene og derfor bliver sprunget over. Det kan også være, at du bare generelt er træt eller bare ikke spiser så meget som tidligere.

 

Når appetitten falder, kan det være svært at få dækket sine næringsstofbehov, der ikke er blevet mindre, selvom alderen er steget. Faktisk kan kroppen i visse tilfælde have nogle ekstra næringsbehov.

 

Du kan især kommer i underskud af protein, hvis du lider af en kronisk sygdom, taber muskelmasse eller er undervægtig. Behovet for vitaminer og mineraler, stilles også vanskeligt gennem kosten, hvis måltiderne er få og små. Særligt calcium og D-vitamin er vigtige i forhold til at bevare din knoglestyrke.

 

 

Vær opmærksom på undervægt inden det opstår

Undervægt er skadeligt for dit helbred, da det ofte handler om tab af muskelmasse og en tæring på kroppens ressourcer. Når kroppen ikke får tilført tilstrækkeligt med næringsstoffer via kosten, må den nødvendigvis nedbryde eget væv for at frigive nogle af de næringsstoffer, som du har behov for, for at kunne fungere. Muskelvæv nedbrydes for at frigive protein, knogler for calcium og fedt for energi.

Det bliver en ond cirkel, hvor din ernæringstilstand svækker din funktionsevne og dit overskud til blandt andet at lave mad. Det medfører igen et lavere aktivitetsniveau og for lidt næring, hvilket svækker dig yderligere. Det er en farlig tilstand, hvor din krop langsomt nedbrydes. Du bliver i højere grad modtagelig for sygdomme og får sværere ved at klare dig selv. Underernærede ældre har ofte behov for hjælp fra sundhedssystemet, herunder lægehjælp og fra hjemmeplejen.

 

Underernæring øger din risiko for at blive syg og mindsker din evne til at klare dig selv.

 

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde vægten – dog også uden at tage for meget på (læs om overvægt nedenfor). Er du småtspisende har du altså et særligt behov for at få optimeret din kost. Vær opmærksom på din tilstand i god tid, og snak med din læge hvis du er i tvivl.

 

Sund aldring, gigt og kost. Læs om gigtsygdomme

Undgå fejlernæring med en optimeret kost. Få kostvejledning hos en Klinisk Diætist

 

 

Undgå at tabe muskelmasse

Din muskelmasse er helt afgørende for at du kan bevæge dig rundt og være aktiv. Selv små daglige gøremål kan blive vanskelige, hvis du ikke er stærk nok til at udføre dem. Det er derfor vigtigt at du sørger for ikke at tabe muskelmasse. Spis masser af protein – helst til alle måltider – og vær så fysisk aktiv, som du orker. Bevæg dig helst 30 minutter om dagen.

 

Du behøver ikke planlægge fitness eller en anden form for træning flere gange om ugen. Det er lige så fint at gå en tur med hunden hver dag. Tænk i øvrigt over hvordan du kan bevæge dig mere i dine daglige rutiner. Tag eksempelvis cyklen på indkøbstur i stedet for bilen.

Har du svært ved at bevæge dig rundt, kan du rådføre dig med en fysioterapeut om nogle hensigtsmæssige kropsøvelser, du kan lave derhjemme.

 

 

Pas også på overvægt

Selvom du er kommet op i årene bør du stadig passe på overvægt. Det er en misforståelse, at man gerne må have lidt på sidebenene, når man er over 60. Uanset din alder, øger overvægt risikoen for udvikling af livsstilssygdomme, herunder diabetes (sukkersyge), slidgigt og hjertekarsygdomme, og særligt på grund af din alder kan overvægt påvirke din førlighed og styrke.

 

En forkert kost med for meget energi og for få næringsstoffer, kan faktisk føre til underernæring selvom du er overvægtig og sætte dig samme farlige tilstand, som beskrevet ovenfor for undervægtige ældre. Du kan som overvægtig derfor også have ekstra behov for hjælp til at klare almindelige opgaver.

 

Overvægt kan effektivt behandles med en livsstilsomlægning og et vægttab. Du bør dog rådføre dig med en sundhedsfaglig inden du igangsætter et vægttab, da du på grund af din alder og eventuelle kroniske sygdomme kan have ekstra ernæringsbehov, der skal tages med i betragtning. Særligt, hvis du er overvægtig men underernæret, bør du få professionel rådgivning omkring en sund ernæring for dig. Snak med din læge eller diætist om din situation. Vi er alle forskellige og har forskellige behov.  

 

 

Har du brug for diætbehandling?

Er du småtspisende, og særligt hvis du lider af en kronisk sygdom eller er undervægtig, kan du have ekstra behov, der kræver diætbehandling. Ved overvægt er det ligeledes nødvendigt at justere kosten, og det kan være nødvendigt med professionel kostvejledning, sådan at du ikke belaster dit helbred under et vægttab. Snak med din læge eller diætist om dine ernæringsbehov.

 

Læs mere om vores diætbehandlinger til en sund alderdom her.

 

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om en sund kost til ældre. Vi svarer på alle spørgsmål.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Diætisten om morgenmad

Udgivet tirsdag 4 april, 2017

Er morgenmad er vigtigt? – Ja, men den må gerne være doven

Vi hører ofte at det kan være vanskeligt at forholde sig til de forskellige typer af kostfibre, proteiner, fedt og kulhydrater, og sammensætte disse på en sund måde i en hverdagskost. Det skal du heller ikke – med mindre du har en ærlig interesse i det. Det er nemmere at forholde sig til de enkelte fødevarer, og hvordan de påvirker vores helbred.

Denne uges indlæg sætter specifikt fokus på et overset måltid – morgenmaden. Læs med om hvordan du får en sund start på dagen.

 

Morgenmaden må gerne være et rutine-måltid

Det måltid, som jeg holder mest af i løbet af dagen, er morgenmaden. Jeg elsker at sidde med min morgenkaffe og min morgenmad, selvom det ofte er en rutinebegivenhed uden meget variation – heller ikke hvad angår maden. Men gør det noget? De fleste mennesker spiser det samme hver eneste morgen – dog undtaget i weekenderne, hvor vi ofte forkæler os selv lidt ekstra i familiens skød.

Nej – det gør ikke noget at morgenmaden ikke er så varieret. Det er til gengæld et vigtigt måltid, da vi ikke har meget letomsættelig energi i kroppen, når vi vågner. Vi risikerer at få lavt blodsukker, hvis vi undlader at spise morgenmad. Det kan føre til at vi føler os ekstra sultne senere på dagen – og kommer til at overspise. Det kan gøre et forsøg på vægttab unødigt besværligt.

 

Havregryn som ideel morgenmadskandidat

Min personlige favorit morgenmad er havregryn. Når jeg er doven spiser jeg det med mælk, og når jeg bliver forkælet serveres den som havregrød med tilbehør. Havre er i familie med græs, og indeholder ca. 14% protein, 7% fedt, 58% tilgængelige kulhydrater og 10% kostfibre. Dertil kommer en hulens masse fuldkorn, vitaminer og mineraler. Derfor er havregryn ideelt som morgenmadsprodukt, da det giver dig lang energi og mæthedsfølelse. Din krop og særligt din tarm får derved nogle sunde byggesten at arbejde med, og du får en sund start på dagen.

I ønskes alle en dejlig fredag morgen og snarlig weekend.

Læs i øvrigt om vores diætbehandlinger her, og hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere dine kostvaner.

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk Diætist

Få en sund start på dagen med havregryn til morgenmad

Havregryn indeholder en sund sammensætning af protein, fedt, kulhydrater og kostfibre og er desuden rig på fuldkorn, vitaminer og mineraler.

Få 15 min. gratis konsultation på telefon



[sfp-page-plugin width=320 show_posts=true url=https://www.facebook.com/HelbredOgSundhed/]