Category Archives for Mave-tarm

glutenfri kost_fødevareintolerance, glutenintolerans, cøliaki

Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient

Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være svært, for ikke at sige uoverskueligt, at komme godt i gang med en glutenfri diæt som også er sund og varieret.

 

De trygge, men uhensigtsmæssige, glutenfrie madvaner

En kost fri for kornprodukter stiller ikke blot store krav til kreativ madlavning og egen hjemmebag, men det kan også være svært at gennemskue færdigproducerede fødevarers indhold af gluten. Selv produkter, hvor vi ikke forventer at der indgår mel, kan indeholde gluten. Derfor kommer man nemt til at holde sig til nogle få madvarer, som man ved virker og som ikke bliver for besværlige i hverdagen. Det kan være et problem i forhold til at bevare en sund og varieret kost.

 

Det er som sagt en jungle, som særligt nydiagnosticerede cøliakipatienter skal lære at navigere i. Denne guide er til dig, der ønsker at gøre din glutenfrie kost overskuelig igen – uanset om du for nyligt har fået konstateret cøliaki eller om du har flere års glutenintolerance bag dig og blot er groet fast i nogle trygge, men uhensigtsmæssige madvaner.

 

 

Hvad er cøliaki (glutenintolerance)?

Cøliaki er en intolerance overfor gluten-proteinet, der findes i korn og produkter af korn.

Efter indtagelse af glutenholdige fødevarer, igangsætter gluten-proteinet en inflammation (betændelse) i slimhinden i den øverste del af tyndtarmen. Det er denne betændelse, der giver symptomerne på cøliaki (se nedenfor).

 

fødevareintolerance, glutenintolerans, cøliaki

Gluten findes i hvede, rug og byg, og i mindre grad i havre.

 

 

Hvor almindeligt er cøliaki?

Man har ved screeningsundersøgelser anslået, at ca. 0,5% af den danske befolkning lider af cøliaki. Det lyder måske ikke af meget, men da symptombilledet kan være ret uspecifikt, er det faktiske antal af patienter måske større. Sygdommen kan ramme både børn og voksne, men den bryder oftere ud hos lidt ældre børn og voksne i sammenligning med små børn. Ser man på hele samfundet, stiger antallet af cøliakipatienter med alderen. Der således flere, der lider af cøliaki, i den ældre samfundsgruppe end blandt børn.

 

 

Hvad er symptomerne på cøliaki og hvordan undgår man dem?

Størstedelen af alle cøliakipatienter har ingen eller meget uspecifikke symptomer, og det er nok også årsagen til at mange går med sygdommen i mange år før den bliver diagnosticeret, og at der er en tendens til at antallet af patienter stiger med alderen. Mange cøliakipatienter har inden de får diagnosen bare en fornemmelse af, at de ‘går og skranter’ gennem længere tid eller at de generelt er trætte og mangler energi.

 

Kun 25% af alle patienter har tydelige symptomer fra tarmen, såsom diarre, oppustethed og mavesmerter. Fordi tarmslimhinden bliver ødelagt under betændelsen, absorberer tarmen færre næringsstoffer efter et måltid (malabsorption), hvilket fører til vægttab og mistrivsel.

 

Tabet af vigtige næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler, kan føre til mangeltilstande, der begynder med træthed og uspecifikke – lidt influenzaagtige symptomer, og som over tid kan resultere i et usundt vægttab, give dårligt syn, blodmangel, knogleskørhed og en nedsat evne til sårheling.

 

Mistænker din læge cøliaki, vil han i tillæg til de undersøgelser, der skal til for at stille cøliaki-diagnosen, også undersøge dig for disse mangeltilstande. Det gøres nemt på en blodprøve, der blandt andet tjekkes for koncentrationen af jern, vitaminerne D, B12 og folsyre, samt for nogle af blodets koagulationsfaktorer (blodstørkningsfaktorer).

 

I tillæg til disse symptomer lider mange cøliakipatienter også af sekundær laktoseintolerans (intolerance over for mælkesukker), da man også kan miste enzymet ‘laktase’ der skal gøre laktose (mælkesukker) optageligt over tarmen.   

 

 

Hvad er gluten?

Gluten er proteiner, der findes i korn. Særligt hvede, rug og byg indeholder gluten, der udgør hele 80% af proteinindholdet i disse korn. Også havre indeholder gluten, men dog i så begrænset mængde, at de fleste cøliakipatienter kan tåle havre i moderate mængder – dog med det lille ‘aber dabei’, at havren ikke er blevet forurenet med gluten fra andre kornsorter under forarbejdningen. For at undgå dette, kan særligt sensitive cøliakipatienter købe havre uden spor af gluten, hvor der under forarbejdningen er sikret at der ikke er sket en afsmitning med gluten fra andre kornsorter.

 

cøliaki

At blive symptomfri med cøliaki kræver en omfattende livsstilsomlægning. Få hjælp il at komme igang hos en specialist med speciale i cøliaki.

 

 

Hvordan bliver man symptomfri med cøliaki?

Man kan ikke kurere cøliaki, men man kan helt undgå symptomer ved at undgå den udløsende faktor – nemlig gluten. Det kræver en omfattende livsstilsomlægning, og derfor skal du konsulteres af en diætist, i forbindelse med at du får stillet diagnosen. Læs mere om det nederst i denne artikel.

 

En kostomlægning er indtil videre den eneste behandling for cøliaki. En glutenfri diæt, helt uden produkter af hvede, rug og byg og kun havre i et begrænset omfang, er nøglen til at leve symptomfrit med cøliaki. Dette opnås ved at erstatte disse kornsorter med andre korn, frø eller nødder i madlavningen eller ved at købe de efterhånden mange glutenfrie produkter på markedet.

 

Ris, majs og hirse tilhører også græsfamilien, ligesom kornene hvede, rug, byg og havre – omend lidt længere ude. De er derfor ikke så tætte slægtninge, og det er en fordel. Produkter heraf er ikke sygdomsfremkaldende, og kan erstatte de glutenholdige kornprodukter i madlavningen. Også quinoa, boghvede og diverse nødder kan efterhånden fås både valsede, knækkede, formalede og i flager, og disse kan også bruges som alternativer til korn.

 

Har du desuden sekundær laktoseintolerans, er det ligeledes nødvendigt at udelukke produkter med laktose. Det gøres nemmest ved at købe laktosefrie mælkeprodukter, men også her kan man bevidst vælge fødevarer med et lavt eller intet indhold af laktose. Du kan læse mere om laktoseintolerans i vores vejledning herom.

 

 

De klassiske udfordringer som cøliakipatient

 

Den skjulte gluten (færdigproducerede fødevarer)

Man bliver overrasket over i hvor mange færdigproducerede produkter, der indgår gluten fordi fødevareproducenten har tilsat mel. Produkter som pommes frites, slik, øl, soya og færdigretter er blot nogle få eksempler på ulogiske steder, hvor gluten kan gemme sig. Væn dig til at tjekke varedeklarationen – så er du altid sikker. Det er vigtigt, som nydiagnosticeret cøliakipatient, at du helt undgår gluten, sådan at din tarmslimhinde får ro til at genoprette sig.

 

Selvom du føler dig symptomfri vil din tyndtarm reagere på gluten, hvis den udsættes for det. Der vil altså ske skade på tarmen, selvom du ikke kan mærke det. Undgå derfor gluten, selvom du føler at det går godt.

 

 

At få nok fuldkorn

Når man undgår brød, som er vores vigtigste kilde til fuldkorn, bliver det hurtigt meget svært at få dækket sit daglige behov for fuldkorn. Voksne bør spise 75 gram fuldkorn om dagen, hvilket normalt stilles med en skål havregryn og to skiver rugbrød. Børn under 10 år bør spise 40-60 gram fuldkorn om dagen. Du kan sikre dit fuldkornsbehov ved at spise den tilladte mængde havregryn hver dag og vælge fuldkornsmel af majs og ris. Vælg generelt fuldkornsprodukter, når du kan – se efter den ‘glade orange mand’, når du handler.

 

Spis nok fuldkorn med cøliaki -diætistens anbefaling

Se efter fuldkornslogoet, når du handler

 

 

Det koster på tiden

Som sagt, stiller cøliaki-diagnosen høje krav til egen madlavning. De fleste vil opleve, at tingene bliver nemmere, når man kan selv og derfor ved at der ikke findes gluten i maden. – Men det er også et arbejde. Det tager tid, at skulle lave alt fra bunden, og på overskuds-fattige dage er det helt ok at “snyde” lidt og gøre brug af de mange glutenfrie produkter.

 

 

– Og det koster på økonomien

Glutenfrie produkter er en velsignelse i den travle husholdning, men de er noget dyrere end de tilsvarende almindelige produkter.

Tidligere kunne man blive godkendt til et statsligt tilskud til at dække den merudgift, der følger med at skulle leve på en glutenfri diæt. Denne merudgiftskompensation er dog afskaffet på den begrundelse at diætbehandling ikke kan sidestilles med medicinsk behandling. Dansk cøliakiforening kæmper dog en kamp for at få merudgiftskompensationen genoprettet. Vi krydser fingre for denne sag.

 

Det skal nævnes, at forældre til børn med cøliaki stadig kan blive godkendt til dette tilskud. Kontakt os, hvis du har brug for vejledning.

 

 

Flad brødt, der er hårdt som sten

Selvom hjemmebag er lækkert, oplever mange at det kan være en udfordring at lave lækkert glutenfrit brød. Gluten er medvirkende til dejens hæveevne og det færdige brøds luftige konsistens. Fjerner man glutenet, bliver brødet naturligt tungere med en dårlig hæveevne. Man må afprøve de mange opskrifter på glutenfrit brød, som kan findes ved en hurtig søgning på Google. Det kræver nok et par forsøg før du finder en opskrift, der passer til dit temperament. Du kan også spørge din diætist om en god opskrift på glutenfrit brød.

 

 

 

Hvordan sammensætter jeg overskueligt en sund glutenfri diæt?

Som cøliakipatient kan det være svært at leve sundt og varieret efter de officielle anbefalinger og samtidigt undgå gluten. Du skal som udgangspunkt stadig følge de 10 kostråd, men du skal naturligvis foretage de justeringer, der er nødvendige i forhold til dit helbred.

 

Madpyramiden_kostpyramiden

Læs vejledningen om de 10 kostråd og kostpyramiden

 

 

I tillæg til de 10 kostråd, skal du tænke over følgende:

  • Undgå helt hvede, rug og byg.
  • Begræns dit indtag af havre. Vær også sikker på at du spiser en havre, der ikke er kontamineret med gluten fra andre kornsorter. Får du alligevel symptomer, skal du også helt undlade havre.
  • Begræns dit indtag af laktose. -Kun i begyndelsen indtil din tarmslimhinde har genoprettet sig. Udgå dog laktose helt i begyndelsen, hvis du har fået konstateret sekundær laktoseintolerans. De fleste genvinder evnen til at tåle laktose, når de har fået kontrol over deres cøliaki.
  • Vær opmærksom på at spise nok fuldkorn.
  • Tag en multivitaminpille. For at undgå mangeltilstande, er det vigtigt at du får den anbefalede daglige dosis af de essentielle vitaminer og mineraler. Det gøres nemmest med en multivitaminpille.

 

 

Sammensæt din basiskost af fødevarer, der er naturligt fri for gluten

Selvom der er mange glutenfrie produkter på markedet, er de som sagt dyre. Den mest naturlige og sunde kost får du også ved at spise fødevarer, der er naturligt fri for gluten. Brug derefter de glutenfrie produkter til at supplere med.

 

Fødevarer naturligt fri for gluten*:

  • Kød, fisk, indmad og æg.
  • Frugt og grønt
  • Nødder, frø og kerner
  • Mælk, syrnede mælkeprodukter, ost
  • Margarine, olie, minarine og smør
  • Sodavand, saft, juice
  • Vin og spiritus**

 

*Vær opmærksom på at en eventuel forarbejdning af disse fødevarer kan betyde en tilsætning af gluten. Læs altid varedeklarationen på forarbejdede fødevarer.

**Øl kan indeholde gluten.

 

 

Har du brug for hjælp fra en diætist?

Når du får stillet diagnosen ‘cøliaki’, skal du henvises til en diætist, da det er svært at sammensætte en sund, varieret og glutenfri kost på egen hånd som nydiagnosticeret cøliakipatient. I de fleste tilfælde, henvises du til diætisten på det hospital, der har stillet din diagnose, men der kan være tilfælde, eksempelvis på grund af travlhed på hospitalet, hvor din læge i stedet kan henvise dig til en diætist i det private. Har du fået din cøliakidiagnose på et privat hospital, skal du i mange tilfælde også til en privat diætist.

 

Det kan også være, at du allerede har fået hjælp fra en diætist på hospitalet, men nu er der gået noget tid og du har brug for mere kostvejledning og råd til at få din hverdag til at hænge sammen.

 

Du kan finde en klinisk diætist i dit nærområde på Foreningen af Kliniske Diætisters hjemmeside. Så er du sikker på, at din diætist er autoriseret og kan give dig en seriøs og ærlig behandling.

 

Husk, at du i de fleste tilfælde kan få tilskud fra din sundhedsforsikring til dele eller hele udgiften til kostvejledning hos en diætist, hvis du har en lægehenvisning. Sygeforsikringen Danmark yder også tilskud til diætbehandling. Du kan læse mere om tilskud til diætist her på hjemmesiden.

 

Du kan på vores hjemmeside læse mere om vores diætbehandlinger til mave – og tarmproblemer, inklusiv cøliaki. Har du spørgsmål til diætbehandling af cøliaki, er du velkommen til at kontakte mig.

 

Klaus Frobenius, din diætist i København

 

 

 

 

 

Klaus Frobenius

Statsautoriseret Klinisk Diætist

 

maveproblemer_kan man kurere irritabel tyktarm med kosten

Diætisten om forstoppelse

Det burde være noget du bare gør

– men pludselig er toiletbesøg blevet en langsommelig og pinefuld affære

Du har smerter ved toiletbesøg, blod i afføringen, og du føler dig tung og oppustet. Kender du det? Det er mere normalt end du tror.

Læs i denne uges indlæg, de gode råd mod forstoppelse, skjult forstoppelse og blod i afføringen.

 

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse (obstipation) opstår når afføringen ophobes i tarmen. På grund af den længere passagetid, absorberes mere væske fra afføringen, og den bliver knoldet og hård. Det bevirker at det bliver svært og smertefuldt at komme af med afføringen, hvilket er et af de første tegn på forstoppelse. Der kan ofte gå flere dage mellem toiletbesøg, og det forværrer problemet. En ond cirkel er skabt.

 

Har du forstoppelse?

Se om du har disse 7 tegn på forstoppelse:

 

  • Har du smerter ved afføring?
  • Kan der gå flere dage imellem dine afføringer?
  • Skal du presse afføringen ud?
  • Føler du, at du “ikke kommer af med det hele”?
  • Bliver du ofte oppustet mellem dine toiletbesøg?
  • Prutter du meget?
  • Har du eventuelt dårlig ånde?

 

Du oplever ikke nødvendigvis alle disse tegn på forstoppelse, men kan du nikke genkendende til de første 5, er der god grund til at søge hjælp.

 

 

“A pain in the ass” – helt bogstaveligt!

På grund af den lange passagetid opstår der ofte en såkaldt ‘prop’ af afføring, der samler sig i den nederste del af endetarmen. Denne prop blokerer for afføringen, og du kan føle et øget ‘pres’ på tarmen, så du oplever at du ofte skal på toilettet uden at der kommer noget ud. Men ud skal det jo, og det kommer det også før eller siden – oftest under store smerter. Du kan også opleve frisk blod i afføringen på grund af rifter og bristninger i den nederste del af endetarmen, og der kan opstå hæmorider på grund af det øgede pres på vævet omkring ringmusklen.

 

Hvad er normalt og hvornår har man forstoppelse?

Det tager normalt 24 timer fra maden spises til den kommer ud som afføring. Det hedder passagetiden. Det svarer til ca. 1 afføring dagligt. Nogle personer har dog helt normalt 2-3 daglige afføringer på grund af fiberrig kost og masser af motion.

Forstoppelse opstår, når afføringen ophobes og ‘pakkes i tyktarmen’, så du får de ovennævnte symptomer. Bemærk, du har ikke nødvendigvis tydelige tegn på forstoppelse, da tilstanden  godt kan være skjult. Se afsnittet om skjult forstoppelse længere nede.

 

Forstoppelse kan være både en fysisk og mental begrænsning

Måske føler du dig så hæmmet, at du undgår sociale sammenhænge? Det er slet ikke unormalt. De færreste har lyst til at gå i byen, hvis de har ondt. Dertil kommer, at man kan føle sig utilpas i forbindelse med måltider – eller undgår at spise af frygt for at blive oppustet eller at begynde at prutte.

Forstoppelse kan være både akut og kronisk, og kan desuden ‘komme og gå’ i perioder. For nogle mennesker er forstoppelsen en direkte påvirkning af deres hverdag og går ud over både arbejds – og socialliv. Du kan undgå at det når så vidt, ved at kontakte din læge eller diætist, når problemet begynder.

 

Kan forstoppelse give kvalme?

Ja, ved meget svær forstoppelse kan du føle dig så alment utilpas,at du oplever nedsat appetit og kvalme. Er du alment meget påvirket og har du også feber, bør du søge læge for at udelukke andre sygdomme.

 

Hvorfor får man forstoppelse?

Man kender ikke klar klar årsag til hvorfor man får forstoppelse, men man ved at nogle faktorer øger risikoen for forstoppelse. De væsentligste risikofaktorer er:

 

 

  • Usund kost med et lavt fiberindhold
  • Lidt eller ingen motion
  • Langvarig væskemangel
  • Dårlige toiletvaner
  • Visse former for medicin (herunder vanddrivende, morfin, jernholdige præparater og antidepressive midler)
  • Stress

 

 

Endelig kan forstoppelse opstå som et led i visse sygdomme, eksempelvis ved irritabel tarm, Colon elungatum (medfødt forlænget tyktarm), Hirschsprungs sygdom og kræft.
Du kan også få forstoppelse i forbindelse med ‘normale’ ændringer i din tilstand, eksempelvis ved graviditet.

 

Har du blod i afføringen, mavesmerter og svært ved at komme af med afføringen? Så har du muligvis forstoppelse.

Hyppige tegn på forstoppelse er smerter ved afføring, pressetrang uden afføring, oppustethed og eventuelt blod i afføringen.

 

Skjult forstoppelse – hvad er det?

Som diætist modtager jeg ofte klienter, der klager over løs eller tynd afføring, hvor det viser sig, at de i virkeligheden lider af en skjult forstoppelse – på trods af daglige afføringer.

 

Ved en skjult forstoppelse er der ikke tydelige tegn på forstoppelse. Afføringen ophobes i tyktarmen ligesom ved almindelig forstoppelse, men tarmen trækker væske til sig – populært sagt i et forsøg på “at skylle den ophobede afføring ud”. Det kan derfor vise sig som tynde, eventuelt diarre-lignende afføringer med enkelte hårde knolde imellem, eller veksle mellem hård afføring og diarre.
Fordi man kommer på toilettet dagligt, og fordi noget er afføring er meget tynd, tænker man ikke at årsagen er forstoppelse, men det kan det sagtens være – andre symptomer, såsom mavesmerter og oppustethed kan også forekomme.

 

Er forstoppelse farligt?

Forstoppelse er ikke i sig selv farligt, men står det på i lang tid kan det forårsage både akutte og kroniske forandringer i endetarmen. Akut kan der opstå rifter i endetarmen (anal fissurer) og hæmorider, der begge dele er smertefuldt og kan være længe om at hele på grund af den regelmæssige irritation af området, når der er afføring.

 

Senere kan der opstå udposninger på tarmen (divertikler) og polypper, der kan være forstadier til endetarmskræft. Ved langvarigt pres på endetarmen kan der ske udfald af endetarmen, hvor tarmen falder uden for rektum – såkaldt endetarmsprolaps.

 

Der er derfor god grund til at søge professionel hjælp, når problemet opstår. Snak med din læge om mulighederne for lægelig behandling og eventuel diætbehandling hos en Klinisk Diætist.

 

Bør jeg søge læge?

Det er en rigtig god ide, at snakke med din læge, hvis du har de ovennævnte tegn på forstoppelse – især hvis det står på i længere tid. Forstoppelse kan som sagt opstå som led i alvorlige sygdomme, herunder tyktarmskræft. Din læge vil i første omgang undersøge dig med henblik på at udelukke alvorlige tarmsygdomme. Har lægen udelukket andre sygdomme, vil han eventuelt henvise dig til en diætist med henblik på diætbehandling mod forstoppelse. Læs om vores diætbehandlinger her.

 

Bemærk – søg altid læge, hvis du har blod i afføringen

 

Blod i afføringen kan forekomme ved en lang række tarmsygdomme – nogle meget alvorlige. Derfor bør du altid kontakte din læge, hvis du oplever blod i afføringen.

Ved forstoppelse opstår blod i afføringen på grund af rifter og bristninger i endetarmen, idet afføringen bliver hård og skal presses ud. Der kan også komme hæmorider, som er udposninger af karrene i endetarmen. De kan briste og dermed give frisk blod i afføringen. Det ses som et klart, rødligt lag på afføringen i toilettet eller på toiletpapiret.

 

Hvad hjælper på forstoppelse? – De gode råd mod forstoppelse

 

  • Spis fiberrigt og varieret. Kig efter fuldkornsmærket, når du handler, og spis masser af grønt.
  • Dyrk moderat motion. Motion øger tarmens naturlige bevægelser og dermed at afføringen bevæger sig ned og ud.
  • Drik 1,5-2 L vand dagligt og mere hvis du dyrker motion.
  • Udsæt aldrig dine toiletbesøg. Når man skal – så skal man.
  • Undgå at presse afføringen ud.
  • Sid eventuelt med benene hævet på en skammel, svaj lidt i ryggen og læn dig fremover. Denne stilling mindsker presset på ringmusklen, så afføringen nemmere kan komme ud.
  • Tag dig god tid. Undgå hurtige toiletbesøg. Lad tingene ske i det tempo, hvor du minimerer smerte, ubehag og komplikationer.

 

 

Et godt råd mod forstoppelse er sunde levevaner

Et godt råd mod forstoppelse er sund kost, motion og masser af vand.

 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan desuden læse mere om vores diætbehandlinger til mave – og tarmproblemer her.

 

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk Diætist

Er du gravid og forstoppet?

Diætisten om graviditet og forstoppelse

Graviditet og forstoppelse

Er du gravid og lider du af forstoppelse? – Så har du det ligesom rigtig mange andre gravide kvinder

Har man prøvet at være forstoppet – især over længere tid – så ved man hvor smertefuldt det kan være og hvor lettet man er, når maven fungerer igen

 

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er hård afføring, der ophober sig i tarmkanalen og bliver problematisk og smertefuld at komme af med. Det betyder, at der ofte kan gå flere dage mellem toiletbesøg, og når du føler afføringstrang kan der enten komme meget lidt ud eller slet intet.  Den hårde afføring kan forårsage rifter i endetarmen, og du kan af den grund opleve frisk blod i toilettet eller på papiret. Du kan også opleve blod i afføringen som følge af bristede hæmorider, der opstår på grund af det øgede pres på endetarmen. På grund af den ophobende afføring, kan du føle dig oppustet og have tendens til prutter. Mange oplever også mavesmerter – især efter måltider.

 

Graden er forstoppelsen kan variere. Uanset om du er lidt eller meget påvirket, er det helt reelt at være fortvivlet over dine smerter. 

 

Gravide er særligt udsat for forstoppelse

Er du gravid, så ved du måske også at du er særligt udsat for forstoppelse. Måske mærker du allerede noget til det? Forstoppelse kan opstå af mange årsager, men hos gravide skyldes det oftest ændrede madvaner og nedsat fysisk aktivitet, da overskuddet som regel falder. Senere i graviditeten begynder den voksende livmoder at trykke på de omkringliggende tarme, hvilket kan nedsætte tarmenes bevægelighed. Desuden anbefales det gravide at indtage et jerntilskud, som også kan give lidt ekstra hård mave og bidrage til forstoppelsen.

Alt i alt kæmper den gravide med flere faktorer, der tilsammen øger risikoen for forstoppelse.

 

Hvad kan du selv gøre?

Forebyggelse er godt! Det hjælper at dyrke regelmæssig motion, drikke rigeligt med vand og spise sundt og groft. Er du dog allerede plaget af forstoppelse, kan det være du skal have lidt hjælp til at få maven i gang igen. Snak med din læge, jordemoder eller diætist om problemet.

Selvom graviditet og forstoppelse ofte hænger sammen, er der dog ingen grund til at lide i stilhed. Jo før du får hjælp, desto før kan du nyde din graviditet i stedet for at lide i den.

Vi tilbyder et særligt forløb til gravide med forstoppelsesproblemer. Læs mere her.

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Graviditet og forstoppelse

Få professionel hjælp til dine graviditetsgener hos uddannet klinisk diætist.

kostråd og kostvejledning

Diætisten om Low FODMAP diæten

Har du hørt om Low FODMAP diæten?

Hvis du lider af irritabel tyktarm, har du muligvis hørt om Low FODMAP diæten. Måske har du endda afprøvet den – med eller uden effekt?

 

FODMAP findes især i alle fødevarekategorier

FODMAPs er kulhydrater, der naturligt findes i flere fødevarer, herunder visse frugter og grøntsager.

 

 

Hvad betyder Low FODMAP?

FODMAP er et akronym, der står for Fermenterbare Oligosakkarider, Disakkarider, Monosakkarider og Polyoler, og er en samlet betegnelse for visse typer af kulhydrater. Disse kulhydrater er under normale omstændigheder helt uskadelige og forekommer naturligt i forskellige fødevarer, såsom rugbrød, løg, tyggegummi, broccoli og mælk. Hos visse personer, især hvis du lider af irritabel tyktarm, er FODMAPs dog svært fordøjelige og kan give symptomer som mavesmerter, oppustethed og diarre. “Low” henviser til et lavt indhold af FODMAPs og afslører dermed diætens formål – at begrænse eller helt undgå FODMAPs i kosten.

 

Er Low FODMAP en modediæt eller et nyttigt værktøj?

Low FODMAP diæten er udviklet på Monash University i Australien, og er faktisk en af de få diæter, der er solidt videnskabelig funderet. Diæten går ud på at genoprette en eventuel ubalance i tarmen ved netop at udelukke FODMAPs i en periode, hvorved tarmen “får en pause”. Efter maximalt 8 uger genintroduceres bestemte fødevarer (FODMAPs) en af gangen – på en kontrolleret måde – sådan at man får et overblik over hvilke FODMAPs der tåles og i hvor store mængder. For de fleste er det nok til at få en afklaring omkring hvilke FODMAPs man er særligt følsom overfor – hvorved disse kan undgås. Dette afhjælper som regel symptomerne.

 

En diæt – ikke en kur!

Det er vigtigt at huske på at Low FODMAP diæten er en diæt og ikke en slankekur. Det er en meget restriktiv diæt, hvor bestemte typer af kulhydrater udelukkes i typisk 4-8 uger. Eftersom disse kulhydrater forekommer naturligt i både korn, grøntsager og frugt – altså på tværs af flere fødevaregrupper – anbefales professionel vejledning i diæten. Dette er i øvrigt en hjælp for de fleste, idet diæten kan besværliggøre ens hverdag betydeligt. Du bør desuden konsultere din læge med tarm-symptomerne inden du igangsætter diæten, for at udelukke alvorlige tarmsygdomme først.

 

Kan LOW FODMAP diæten hjælpe alle med mave-tarm problemer?

Low FODMAP diæten er primært udviklet til at hjælpe folk med irritabel tyktarm og diarre, hvor folk med irritabel tyktarm og forstoppelse har dårligere effekt af diæten. Det skal understreges at diæten ikke bør følges i længere tid end 8 uger. Oplever du slet ingen effekt efter 8 uger, bør du søge hjælp hos læge eller diætist igen.

 

Vi har specialiseret os i mave-tarmproblemer og tilbyder diætbehandling.

Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig her. Du er naturligvis altid velkommen til at stille os spørgsmål.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Kål er rig på FODMAP

Kål er for de fleste mennesker sundt, men indeholder FODMAPs, der kan give oppustethed og luft i maven.

gluten i havremælk? Mave -og tarmproblemer: Få hjælp til din glutenintolerance

Diætisten om cøliaki

Er du intolerant overfor gluten? – Eller kender du en, der er?

Hvis du eller en i din husholdning lider af cøliaki – også kendt som glutenintolerance – så ved du hvor besværligt det kan være at sammensætte en nem, sund og varieret dagskost. Du ved helt sikkert også hvor vigtigt det er at undgå gluten for at have det godt.

 

Cøliaki kan være svært at leve med

Intolerance overfor gluten kan give uspecifikke mave-tarm symptomer.

 

Hvad er symptomerne på cøliaki?

Symptomer på cøliaki kan variere meget. Du kan føle, at du igennem længere tid “går og skranter”, taber dig og bare har generel mangel på energi. Det kan også være at du har tydeligere symptomer såsom hyppige og løse afføringer, mavesmerter og oppustethed. Sygdommen skyldes en betændelse i tarmslimhinden, der igangsættes af gluten-proteinet, og man kan derfor lide af mange mangeltilstande på grund af dårlig optagelse af næringsstoffer over tarmen. Tab af vigtige vitaminer og mineraler kan give knogleskørhed, dårligt syn, blodmangel og vægttab. Hvis du derfor igennem lang tid ikke har haft det godt, vil jeg anbefale dig at du besøger din læge. Diagnosen stilles ved en kombination af blodprøver og biopsi af din tarmslimhinde.

 

Hvor almindeligt er cøliaki?

Glutenintolerance er heldigvis forholdsvist sjældent i Danmark – med kun ca. 0.5% af Danmarks befolkning, der er kendt med sygdommen. Til gengæld kan glutenintolerance have et langsomt og snigende forløb, hvilket kan forsinke en diagnose fordi folk først går til læge efter lang tids sygdom. Derfor kan antallet af personer med sygdommen faktisk være højere.

Da sygdommen igangsættes af gluten-proteinet, som findes i hvede, rug og byg, kræver det at du har indtaget gluten før sygdommen bryder ud. Det er en kendt misforståelse at man kan være født med cøliaki. Selvom både børn og voksne kan rammes, er det en sygdom der optræder med stigende alder. Børn rammes først efter ammeperioden, når de udsættes for andet end modermælk.

 

Hvad kan du selv gøre?

Du bør undgå gluten-holdige fødevarer – specielt hvede, rug og byg. Vær især opmærksom på at mange færdige produkter indeholder almindelig hvede og derfor også gluten. Tjek altid varedeklarationen. Havre indeholder generelt meget lidt gluten og de fleste glutenintolerante reagerer ikke på havre i sig selv. Dog kan havre være forurenet under forarbejdningen og faktisk indeholde nok gluten til at fremprovokere symptomer, hvis du er meget følsom. Derfor anbefaler jeg at du køber havre fra producenter, der godkender produktet til glutenintolerante. Produkter af frø og glutenfrie kornsorter, såsom quinoa, majs, hirse, boghvede og ris, er oplagte kandidater som erstatning for traditionelle kornprodukter.

Din læge vil sikkert også anbefale dig et besøg hos en klinisk diætist. Det kan være en stor hjælp – især i starten, hvor det kan virke uoverskueligt at sammensætte en sund dagskost på egen hånd.

Vi tilbyder diætbehandling af mave-tarmproblemer, herunder cøliaki. Læs mere om det her.

 Husk at Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til behandling hos en godkendt klinisk diætist.

 

Klaus Frobenius
Aut Klinisk diætist

Cøliaki

Gluten er et protein, der især findes i hvede, rug og byg.

Laktoseintolerans

Diætisten om laktoseintolerance

Vidste du, at vi oprindeligt ikke er skabt til at indtage mælk som voksne?

Som hos de fleste andre dyrearter, er mælk en energirig fødekilde “designet” til dyrebørn, og som oprindeligt ikke var tiltænkt os voksne individer. Evnen til at udnytte mælk skyldes et enzym “laktase”, som er ansvarlig for at nedbryde mælkesukker i tarmen og gøre mælkesukkeret optageligt i kroppen.

Mangel på laktase resulterer i intolerance over for mælkesukker – også kendt som laktoseintolerance. Lider du af laktoseintolerance kan du opleve forskellige grader af diarré, kolikagtige smerter i mave – og tarm, mavekramper og oppustethed efter indtagelse af mælkeprodukter.

 

Laktoseintolerance

Intolerance overfor laktose kan give smertefulde gener efter indtagelse af mælkeprodukter.

 

Hvor almindeligt er laktoseintolerance?

Man mener at der for mere end 10.000 år siden skete en lille mutation i vores DNA, der gjorde os i stand til at beholde enzymet “laktase” i voksenlivet. Denne mutation gjorde det muligt for datidens mennesker at drikke husdyrmælk, hvilket var – og stadig er – en vigtig kilde til næringsstoffer, og som dengang blev afgørende for menneskets overlevelse – i hvert fald i visse dele af verden.

Derfor er laktoseintolerance faktisk ikke så almindeligt på vores breddegrader, da vi er genetisk disponerede for at kunne danne enzymet “laktase”. En stor del af resten af verdens befolkning er dog stadig laktoseintolerante i voksenlivet.

 

Hyppigst hos voksne

Problemet kan opstå, idet vores evne til at optage mælkesukker falder med alderen, og enkelte er født uden evnen til at danne laktase. I Danmark er ca. 5-6% af den voksne befolkning intolerante overfor laktose. Alle børn er som regel dygtige til at omdanne og udnytte mælkesukker og lider meget sjældent af laktoseintolerance. Diagnosen stilles på en belastningstest og kun med sikkerhed af en læge. Oplever du derfor symptomer efter indtagelse af mælkeprodukter, bør du kontakte din læge.

 

Laktoseintolerance kan opstå som en følgelidelse til en anden tarmsygdom

Vi kan desuden alle opleve en midlertidig laktoseintolerance som følge af en anden sygdom eller ubalance i tarmen (sekundær laktoseintolerans), eksempelvis i forbindelse med tarmoperationer, glutenintolerance (cøliaki), Crohns sygdom eller efter en voldsom tarminfektion (evt. Roskilde syge). De fleste genvinder dog helt af sig selv evnen til at tåle mælkesukker, når kroppen er blevet behandlet for den primære sygdom.

 

Kan laktoseintolerance behandles?

Laktoseintolerance er ikke farligt, men det er voldsomt ubehageligt og kan være smertefuldt. Der findes ingen medicinsk behandling, men det er muligt at købe laktase-kapsler på apoteket, som kan indtages i forbindelse med et laktose-holdigt måltid, hvorved man undgår symptomer. Du opnår dog bedst kontrol med din laktoseintolerance ved en laktose-fattig kost, hvilket betyder at du bør begrænse dit indtag af mælkeprodukter. Det er en tærskelværdi, der varierer fra person til person. De fleste laktoseintolerante tåler almindeligvis 1 glas mælk pr. måltid uden at de oplever symptomer, men enkelte får diarré af blot smørret på brødet.

 

I Danmark anser vi laktoseintolerance for en sygdom, men faktisk er det helt omvendt. Det kan hjælpe at tænke på at det egentligt ikke var tiltænkt os at kunne optage mælk i voksenlivet, og at være laktoseintolerant er helt normalt fra naturens side. Når det så er sagt, sætter jeg selv pris på et godt glas mælk og en kold is en varm sommerdag.

 

Overvej eventuelt kostvejledning hos en klinisk diætist

Heldigvis findes der efterhånden et rigt udvalg af laktosefrie mælkeprodukter, der dog er noget dyrere end de almindelige produkter. Da mælkesukker også findes i mange færdige produkter, kan det alligevel være svært at gennemskue hvad man kan spise uden at tilbringe resten af dagen i sengen med mavekneb. Mange vælger derfor professionel vejledning hos en autoriseret klinisk diætist, hvilket kan være en stor hjælp – især i starten, hvor det kan virke uoverskueligt at sammensætte en fornuftig dagskost på egen hånd.

Fat mod! Der er heldigvis masser af ting, du selv kan gøre, og mange steder, hvor du kan få hjælp. Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig her.
Vi hjælper altid med at besvare eventuelle spørgsmål. Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere.

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk diætist

 

Laktoseintolerance kan give oppustethed og mavesmerter

Det kan være en hjælp med ernæringsvejledning for at undgå gener af laktoseintolerance.

Diætbehandling til irritabel tyktarm

Opfølgning til: Diætisten om irritabel tarm

Hvad er det der probiotika?

Probiotika er den irriterede tyktarms ven

I sidste uge udgav vi i “Diætisten om” et opslag omkring irritabel tarm, og vi er glade for den opmærksomhed som opslaget fik. Mave-tarm problemer er nemlig noget langt de fleste af os kender til – dog i variende grad.

Vi har fået et par henvendelser omkring probiotika og effekten af det, og vi vil gerne dele vores svar med jer alle.

 

De gavnlige bakterier

Probiotika er et produkt, der består af en kultur af gavnlige mikroorganismer – typisk mælkesyrebakterier, der efter indtagelse påvirker tarmfloraen positivt og bruges til behandling af ubalance i tarmen. Der findes forskellige produkter, der kan købes i håndkøb på Apoteket (blandt andet Lactocare), men man kan også forsøge sig med syrnede mælkeprodukter, såsom A38 og Cultura, der også indeholder mælkesyrebakterier.

Selvom Probiotika anbefales og i visse tilfælde markedsføres til behandling af flere tarmlidelser, er effekten endnu ikke videnskabeligt bevist. Det skyldes dog sandsynligvis at forskningen på området stadig er så ny, at man ikke er nået så langt endnu. På Sundhed.dk kan man læse om de foreløbige lovende resultater, hvor probiotika har haft en gunstig effekt på behandling af blandt andet irritabel tarm og forskellige former for diarre.

Vi har speciale i diætbehandling af blandt andet mave-tarmlidelser, og vores erfaringer støtter op om de allerede lovende forskningsresultater. Vi har set generel god effekt af probiotika hos de fleste patienter med tarmlidelser, herunder irritabel tyktarm. Dog skal det understreges at effekten er varierende, og som med alt andet, er der altid nogen der har ringe eller ingen effekt af probiotikaen.

Uanset, er mælkesyrebakterier ikke sygdomsfremkaldende.  Spiser du eksempelvis A38 regelmæssigt, er du allerede godt i gang med at vedligeholde en sund tarmflora.

Læs mere om vores behandlingsmuligheder her. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Naturligt probiotika i syrnede mælkeprodukter

Syrnede mælkeprodukter indeholder de gavnlige mælkesyrebakterier

 

Få diætbehandling mod irritabel tyktarm

Diætisten om irritabel tyktarm

Irritabel tyktarm – føler du dig overset?

– Så er du langt fra den eneste. Selvom tarmproblemer oftest er tabu, er det langt hyppigere end du måske lige tror. Faktisk lider 15-30% procent af befolkningen af irritabel tyktarm, og dertil kan man kigge på de mange mennesker, der har lignende symptomer, men som ikke har fået en diagnose. Hyppige symptomer er oppustethed, ukontrollerbare prutter, forstoppelse eller diarre, mavesmerter, anale smerter ved afføring og evt. frisk blod i afføringen.

 

Irritabel tyktarm kan være en voldsom hæmsko i din dagligdag

Som diætist har jeg modtaget klienter, der selv efter flere års undersøgelser ikke har fået den nødvendige hjælp. Disse personer har lidt af så voldsomme gener, at det påvirkede deres liv markant. Flere var ikke i stand til at fastholde deres job på arbejdsmarkedet. Toiletbesøg kan blive smertefulde og næsten uudholdelige. Man kan have en tendens til at melde afbud til sociale sammenhænge af frygt for at blive oppustet og ude af stand til at styre trangen til toiletbesøg og prutter efter måltider. Dertil kommer at ens overskud ofte er begrænset – ligesom lysten til at omgås andre mennesker kan være det, når man ikke har det godt.

Har dette stået på i lang tid, er det ikke underligt at du føler dig magtesløs og alene. Hvem har du eksempelvis diskuteret dine toiletvaner med for nyligt? Det skal dog siges, at såfremt alvorlige sygdomme allerede er udelukket af en læge, er irritabel tyktarm i sig selv ikke farligt, selvom det kan være voldsomt hæmmende. Den rigtige behandling er – som med alt andet – afgørende for hurtig lindring.

 

En kostomlægning hos en klinisk diætist kan afhjælpe symptomerne

Som klinisk diætist er det min erfaring, at langt de fleste tilfælde af irritabel tyktarm kan afhjælpes ved nogle få, men konsekvente ændringer i din kost – enten i en kortere eller længere periode. Det er nødvendigt at kigge på dine kostvaner, for at vurdere hvor indsatsen skal lægges. Kostændringerne behøver ikke nødvendigvis at være en stor indgriben i din hverdag, men det er vigtigt at de tilrettelægges af en professionel, så de støtter op om din helbredssituation.

Hvis du lider af irritabel tyktarm, uanset om du er forstoppet eller har diarre, er det helt naturligt hvis du føler dig isoleret og frustreret. Men det er unødvendigt, da det er en lidelse der ofte kan afhjælpes. Læs om vores diætbehandlinger her.

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk diætist

 

 

Irritabel tyktarm kan give smertefulde og ubehagelige gener, især omkring toiletbesøg og efter måltider.