Category Archives for naturlægemidler og kosttilskud

D-vitamin og sportsskader

Diætisten om D-vitamin-mangel og sportsskader

Forskning: Hvis du vil til tops i elitesporten uden sportsskader skal du have normal D-vitamin status

Vi lever i det vintermørke skandinavien, hvor mængden af sollys falder i efterårs – og vintermånederne. Det betyder at vi i vinterhalvåret eksponeres for færre solstråler. Solskin er en afgørende faktor for vores D-vitamin syntese i huden, og selvom vi også får tilført D-vitamin via kosten, spiser vi generelt utilstrækkeligt for at dække vores D-vitamin behov.

 

Let D-vitamin-mangel er forholdsvist almindeligt i Danmark og kan nemt behandles med et kosttilskud. Svær D-vitamin-mangel er sjældnere og skyldes oftest en kombination af utilstrækkelig eksponering for sollys og forkert kost. I andre tilfælde kan årsagen være et tab af D-vitamin via tarmen på grund af sygdomsmæssige årsager.

 

Ret interessant har amerikanske forskere nu påvist en øget forekomst af sportsskader hos NFL spillere med D-vitamin-mangel. Dyrker du derfor meget sport, kan det betale sig at sikre, at dit behov for D-vitamin er dækket.

 

Læs med her, og bliv klogere på D-vitamin-mangel i forbindelse med sportsskader, og hvordan du kan sørge for at få nok D-vitamin i dagligdagen.

 

 

 

Amerikansk forskning viser en tydelig sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og sportsskader hos NFL spillere

 

I et såkaldt retrospektivt case-baseret studie, fandt forskere en øget forekomst af sportsskader blandt 214 undersøgte højtydende NFL sportsfolk. Forskerne så på spillerne enkeltvis og sammenholdt deres medicinske historie med blodprøver for D-vitamin.

 

NFL spillere med en normal D-vitamin status havde en lavere risiko for frakturer (knoglebrud) og havde bedre performance end NFL spillere med D-vitamin-mangel. I undersøgelsen havde ca. 59% af NFL spillerne let mangel på D-vitamin og ca. 10% af spillerne led af svær mangel på D-vitamin.

 

Selv svær D-vitamin-mangel kan være vanskelig at opdage, fordi man ikke nødvendigvis har tydelige symptomer. I det omtalte studie fandt forskerne dog en direkte sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og sygemeldinger på grund af belastningsskader i bevægeapparatet (knogler, muskler og led). Faktisk havde hele 86% af de spillere, der måtte melde fra til diverse kampe på grund af sportsskader, et utilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet. ‘Utilstrækkeligt’ blev defineret som insufficient – det vi i Danmark, definerer som let mangel på D-vitamin.

 

Denne sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og en øget tilbøjelighed til skader i bevægeapparatet, mener forskerne skyldes at muskel – og skeletsystemet er i en mangeltilstand og derfor mere sårbart.

 

Derfor kan sportsfolk med fordel sikre sig, at deres D-vitamin behov er dækket – særligt inden for grene af kontaktsport, hvor risikoen for skader er høj.

 

Diætisten om en sund krop med styrketræning

Læs også om kost og ernæring i forbindelse med styrketræning.

 

 

Hvorfor er D-vitamin så vigtigt for at forebygge sportsskader?

D-vitamin sørger for at calcium (kalk) optages over tarmen og at det indbygges i knogler og tænder. Calcium er en vigtig bestanddel i hele vores skeletsystem. – Det er calcium, der gør vores knogler stærke og robuste. Desuden er calcium en afgørende faktor i vores musklers funktionsevne.

 

Mangel på calcium tærer på knogler og tænder, og kan føre til knogleskørhed, dårlige tænder, muskelsvækkelse og muskelkramper, træthed og at man generelt er uoplagt. D-vitamin er altså vigtigt for at holde vores knogler og tænder sunde, og for at vi har muskelkraft nok til at fungere og bevæge os rundt. Man har desuden set en øget tendens til depression hos personer med D-vitamin-mangel.

 

Lidelser som knogleskørhed er heldigvis sjældne i vores civiliserede samfund i dag, og svær calciummangel er hyppigere forbundet med anden sygdom, hvor calcium tabes eller mistes af andre årsager (eksempelvis nyresygdom, systemisk lupus erythematosus samt visse typer af kræft). Let calcium-mangel, som eksempelvis på grund af D-vitamin-mangel, er dog stadig en tilstand, der kan medføre nogle væsentlige forandringer i muskel – og skeletsystemet og som netop kan gøre dig mere modtagelig for skader.

 

Selvom mangel på D-vitamin ikke direkte kan mærkes, forårsager det altså en tilstand med mangel på calcium med svækkelse af knoglerne til følge. Knoglerne bliver mere modtagelige for brud. Desuden nedsættes musklernes funktionsevne, og den sportslige ‘ydeevne’ vil også blive mindre. Træthed og uoplagthed hjælper selvfølgelig heller ikke på sportsånden, og er generelt ikke ønskede tilstande på sportspladsen. Er man træt og ufokuseret, er risikoen for sportsskader også høj. Der er altså mange gode grunde til at få tjekket dit D-vitamin-niveau, hvis du dyrker meget sport.

 

Hvordan kan du tjekke dit D-vitamin-niveau?

D-vitamin-mangel kan ikke afgøres på dine symptomer alene. Du kan som sagt ikke nødvendigvis mærke om du mangler D-vitamin. I Skandinavien, hvor vi udsættes for mindre sollys i vinterhalvåret, er let D-vitamin-mangel forholdsvist almindeligt. Det er dog ikke en alvorlig tilstand, og de fleste af os kan forebygge symptomer fra D-vitamin-mangel ved at tænke over at spise rigtigt og opholde sig fornuftigt i solen om sommeren (læs mere om det nedenfor).

 

Ønsker du alligevel at kende din D-vitamin-status, kan det nemt ses på en blodprøve. Snak derfor med din læge om at få målt D-vitamin, hvis det er relevant for dig. Vær opmærksom på længerevarende, uspecifikke symptomer, såsom muskeltræthed, uoplagthed, tristhed og eventuelt knoglesmerter henover lænden og ryggen.

 

 

 

Det er ikke kun sportsfolk, der er mere sårbare for skader ved D-vitamin-mangel

I virkeligheden er alle, der lider af D-vitamin-mangel i en mangeltilstand, der gør bevægeapparatet mere sårbart for skader.

 

 

Ældre og personer med en anden lidelse, der også tærer på calcium-depoterne, bør være særligt opmærksomme på at få nok D-vitamin. Også i Danmark, har man set en hyppig forekomst af D-vitamin-mangel blandt ældre, plejehjemsbeboere og folk med knoglebrud.

 

 

De essentielle vitaminer

Læs mere om de essentielle vitaminer.

 

 

Hvordan kan du så sikre dig et optimalt niveau af D-vitamin?

D-vitamin får vi på to måder. Dels får vi D-vitamin via kosten, og dels dannes D-vitamin i huden, når den udsættes for sollys. Sollys er den vigtigste faktor for at vi får nok D-vitamin.

 

D-vitamin fra solen

Det er faktisk lidt forkert, at sige at vi får D-vitamin fra solen, men solskin er nødvendigt for at vi kan danne D-vitamin i huden.

 

Lidt nørdet sagt, sker der en reaktion i huden, når den rammes af sollys, hvor stoffet 7-dehydro-cholesterol (som vi for nemheds skyld kalder 7DHC) omdannes til prævitamin D3. Prævitamin D3 omdannes senere af lever og nyrer til det aktive D-vitamin.

 

Det er lidt interessant, at vi ikke kan solbade os til ekstra høje niveauer af D-vitamin, ogpå den måde ‘lade ekstra op’. D-vitamin dannes i huden indtil et vist punkt, og derefter stopper syntesen indtil videre. Efter ca. en halv times ophold i solen, er prævitamin D3-depoterne opfyldt, og vi kan ikke danne mere prævitamin D3. Derfor er der ingen grund til at opholde sig mange timer i solen udelukkende for at danne D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at vi generelt opholder os moderat og fornuftigt i solen om sommeren, for at forebygge hudkræft. Husk i den forbindelse solcremen. Du vil stadig kunne danne D-vitamin i huden, selvom du bruger solcreme.

 

Andre faktorer, som alder, hudfarve, og tidspunkt på året, påvirker også dannelsen D-vitamin i huden. Ældre personers hud er mere tynd og derfor danner man mindre prævitamin D3 med alderen hvorved man med stigende alder også er mere sårbare for D-vitamin-mangel. Personer med pigmenteret og tildækket hud danner også mindre D-vitamin i solen. I hele vinterhalvåret (fra oktober til april) er solens stråler ikke stærke nok til, at vi kan dække vores D-vitamin-behov alene ved at opholde os ude. Til gengæld betaler det sig, at lade dine depoter op i de solrige måneder. Sørg derfor at komme ud hver dag – hele sommeren.

 

 

Der er dog stadig mange gode grunde til også at komme ud mindst en halv time hver dag i vinterhalvåret. Sollys gavner også andre mekanismer end D-vitamin-syntesen, som eksempelvis at forebygge vintertræthed og vinterdepression.

 

 

D-vitamin i kosten

D-vitamin hører til de fedtopløselige vitaminer, og findes især i fede fisk (laks, sild og makrel) og i mindre grad i kød og mejeriprodukter. Hvad angår kød og mejeri, gælder det også at produkter med en højere fedtprocent indeholder mere D-vitamin. Derfor indeholder letmælk mere D-vitamin end skummetmælk. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog stadig, at spise efter de 10 kostråd, der blandt andet lyder på at vi skal spise magert hvad angår kød og mejeri. Spis dog gerne masser af fede fisk, der også er rige på de sunde omega-3 og -6 fedtsyrer.

 

 

Bemærk, at vi ikke fuldstændig kan dække vores D-vitamin behov via kosten. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men vi kan med fordel spise fødevarer med et højt indhold af D-vitamin om vinteren, når vi eksponeres for mindre sollys.

 

 

Man bør ikke overdosere sig med tilskud af D-vitamin for at forebygge sportsskader

D-vitamin er som sagt fedtopløseligt. Det vil sige, at overskydende mængder af D-vitamin ophober sig i kroppens fedtdepoter i stedet for at blive udskilt med urinen. Derfor vil meget store indtag af D-vitamin kunne føre til D-vitamin-forgiftning.

 

Et kosttilskud med D-vitamin bør ikke tages forebyggende, men kun efter aftale med din læge, som har konstateret D-vitamin-mangel på en blodprøve. Gravide og ammende anbefales dog, at tage et kombineret tilskud af D-vitamin og kalk, og børn under 2 år skal have D dråber dagligt. Desuden vil det være gavnligt med et tilskud af D-vitamin og kalk i forbindelse med visse sygdomme, der kan tære på kroppens calcium-depoter. Snak med din læge, hvis du er i tvivl.

 

 

D-vitamin-tilskud bør ikke tages forebyggende, for at forebygge sportsskader. Snak med din læge om at få målt dit D-vitamin niveau i blodet, hvis du mener det er relevant for dig.

 

 

Sørg derfor for at blive eksponeret for solens stråler om sommeren. Solbad fornuftigt og moderat, og husk stadig solcremen. Brug sommeren til at lade dine D-vitamin-depoter op, og sørg for at komme ud hele året i de lyse timer. Det holder dig under alle omstændigheder igang, og forebygger vintertræthed. Spis masser af fed fisk hele året, men særligt om vinteren, hvor vi danner mindre D-vitamin, som følge af mindre eksponering for solens stråler.

 

Dyrk altid gerne masser af sport, så længe du synes det er sjovt. Risikoen for sportsskader er mindre, hvis du følger de ovennævnte råd.

 

Af Klaus Frobenius

Statsaut. Klinisk Diætist

 

Kilder:

The Association of Vitamin D Status in Lower Extremity Muscle Strains and Core Muscle Injuries at the National Football League Combine. Rebolledo B.J., Bernard J.A., Werner B.C., Finlay A.K., Nwachukwu B.U., Dare D.M., Warren R.F., Rodeo S.A. (2017)  Arthroscopy – Journal of Arthroscopic and Related Surgeryhttp://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0749806317312823

Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger. Alt om kost. D-vitamin. http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/vitaminer-og-mineraler/d-vitamin

Sundhedsstyrelsen på Sundhed.dk. D-vitamin-mangel. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/oevrige-sygdomme/d-vitamin-mangel/

Osteoporoseforeningen – Hudens D-vitamin. https://www.osteoporose-f.dk/behandling/hudens-d-vitamin

 

Vitamin K i grønne grøntsager

Diætisten om K vitamin

K vitamin – et overset, men vigtigt vitamin

K for koagulation (blodstørkning) og knogler

K vitamin er ikke et af de mest kendte vitaminer, og det er som regel heller ikke inkluderet i den almindelige multivitaminpille. Det gør dog ikke vitaminet mindre vigtigt, men hvornår kan det betale sig at supplere, og hvornår skal man lade være? Mere om det nedenfor.

 

To former for K vitamin

K vitamin findes i to varianter – behændigt kaldet K1 og K2. Kemisk kendes disse varianter også som fyllikinon (K1) og menakinon (K2), men den afgørende forskel er hvordan disse to vitaminer dannes og optages, samt deres meget forskellige virkninger i kroppen.

 

K1 vitamin (fyllikinon)

K1 vitamin får vi via kosten. Grønne grøntsager, som kål, bønner, spinat, salat, persille, broccoli og purløg har et højt indhold af K1 vitamin, men lavere koncentrationer findes også i andre fødevarer, herunder æg, kød, mayonnaise, hvedeklid, mejeriprodukter,mm. Det er derfor sjældent at man ser underskud af K vitamin i dag.

 

K vitamin

Grønne grøntsager har et højt indehold af K vitamin

 

K2 vitamin (menakinon)

I tyndtarmen omdanner dine tarmbakterier K1 vitamin fra kosten til K2 vitamin. Denne proces er helt afhængig af en sund tarmflora og selvfølgelig dit indtag af K1 vitamin. Personer der har en kronisk ubalance i tarmen, eksempelvis ved sygdom i fordøjelseskanalen, kan evt. være i underskud af K2 vitamin.

 

Hvad er symptomerne på K vitamin-mangel?

K1 vitamin er vigtig for blodets størkningsevne (koagulation), og ved mangel ser man spontane og hyppige blødninger, såsom dårlig sårheling, næseblod og tendens til blå mærker. Vær dog opmærksom på, at visse alvorlige sygdomme også kan vise sig som en øget blødningstendens. Søg derfor altid læge, hvis du oplever spontane blødninger.

K2 vitamin er særligt vigtigt for din knogledannelse, og ved mangel kan ses knogleskørhed. Her er der dog tale om en langvarig (og sjælden) process, der sandsynligvis opdages i tide.

 

Får jeg for lidt K vitamin?

Der er en grund til at K vitamin ikke er inkluderet i den almindelige, anbefalede multivitaminpille. Det er nemlig meget sjældent at man ser K vitamin-mangel i dagens Danmark. Som sagt er raske mennesker oftest godt dækket ind i forhold til K vitamin. Faktisk sker det oftere, at man medicinsk hæmmer K-vitamin i visse situationer – eksempelvis ved behandling og forebyggelse af blodpropper. Derfor skal man generelt ikke være så bekymret for om man får nok K vitamin.

 

 

Hvem er i risikogruppen for K vitamin-mangel?

De sjældne tilfælde af K vitamin-mangel skyldes oftest specifikke situationer, der som regel kræver lægelig opmærksomhed under alle omstændigheder. Min klare anbefaling er derfor altid, at du bør rådføre dig med din læge, når du oplever uforklarlige symptomer, inden du på egen hånd kaster dig ud i at supplere din kost med diverse kosttilskud.

Spædbørn

Modermælk er relativt fattig på K vitamin, og dertil kommer at nyfødtes tarmflora tager noget tid før den er fuldt udviklet og god nok at danne K vitamin. Det kunne førhen give alvorlige blødninger hos barnet, men i dag ses denne komplikation heldigvis sjældent, da alle nyfødte får en forebyggende indsprøjtning med K vitamin umiddelbart efter fødslen. For tidligt fødte kan dog have en øget risiko for K vitamin-mangel, og du bør i samråd med din læge og sundhedsplejerske holde tæt øje med barnets velbefindende.

Ensidig kost

Som tidligere nævnt får de fleste mennesker i dag tilført nok K1 vitamin via kosten, men spiser du en meget ensidig kost, er du i risiko for at få for lidt K vitamin. Spørg din læge til råds – eller evt. din diætist i forhold til hvordan du optimerer din kost, så du får dækket alle dine vitamin – og mineralbehov naturligt.

Andre situationer

Langvarig indtagelse af visse typer af lægemidler og andre farmaka kan påvirke dit K vitamin-optag.

Generelt

Oplever du hyppige blødninger bør du under alle omstændigheder søge læge for at udelukke andre alvorlige diagnoser. Lægen kan på baggrund af en blodprøve se om du er i underskud af K vitamin.

 

Medicinsk anvendelse af K vitamin

Patienter, der lider af nedsat koagulationsevne og derfor har øget blødningstendens, samt patienter, der lider af knogleskørhed kan have gavn af tilskud med K vitamin. K vitamin bruges også som tilskud i behandlingen af visse typer af betændelsestilstande og visse former for kræft. I alle tilfælde er det altid i samråd med den fungerende læge.

 

Hvornår skal jeg ikke supplere min kost med K vitamin?

Du skal være særligt forsigtig med at indtage K vitamin-tilskud, hvis du tager blodfortyndende medicin mod eksempelvis behandling af blodpropper, da K vitamin kan modvirke effekten af din medicin.

 

Vær desuden opmærksom på at K vitamin-produkter markedsføres som naturlægemidler. Det betyder, at de på lige fod med andre lægemidler er testet for kliniske effekter og bivirkninger. Læs derfor indlægssedlen grundigt inden du tager tilskuddet – så er du sikker på at du ikke overser en vigtig pointe i forhold til din situation. Læs mere om forskellen mellem kosttilskud og naturlægemidler her.

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os i klinikken. Du kan også læse om vores muligheder for diætbehandling her.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Indtag de 5 essentielle vitaminer via en sund og alsidig kost

Diætisten om essentielle vitaminer

A, B, C, D, E…

Det lyder måske som starten på alfabetsangen….

De fleste kender også disse 5 bogstaver som de 5 essentielle vitaminer. Det kan dog være svært at overskue vitaminernes gavnlige egenskaber og hvor de findes i kosten, – især når de enkelte vitaminer findes i flere former, der hver har sit eget kemiske navn. Det er da kun til at blive forvirret over. Forhåbentligt kan denne uges indlæg hjælpe dig med en generel oversigt.

 

Hvorfor er det vigtigt at kende de essentielle vitaminer?

Vitaminer er små organiske molekyler, der hjælper dine celler med at opretholde livsvigtige funktioner. Det er derfor helt afgørende for vores sundhed at vi er dækket godt ind i forhold til vores vitaminbehov. Den vigtigste kilde til vitaminer er kosten, og spiser du generelt sundt og varieret burde dit behov være dækket. Se i øvrigt den vedhæftede infographic, der mere specifikt lister kostkilder til de enkelte vitaminer. Bemærk, informationen er kun en oversigt og ikke fyldestgørende. Desuden skal det nævnes, at der findes en del flere vitaminer end de 5, der er medtaget her.

 

De essentielle vitaminer

Hvad er disse vitaminer godt for?

 

A vitamin

– er især nødvendigt for dit syn, men deltager også i at opretholde andre processer såsom dit immunsystem, din hud og slimhinder og dit DNA. Ved mangel på A vitamin ses først og fremmest nedsat syn og mange infektioner. Vitaminet er fedtopløseligt og ophobes i animalske fødevarer. Derfor er de vigtigste kostkilder lever, fisk, æg og mælkeprodukter, men også gulerødder og andet grønt indeholder former af A vitamin.

 

B vitamin

– kommer i en hel farvelade af former, der hver især har helt unikke egenskaber. Generelt er B vitamin godt for dit stofskifte og nervesystem, men deltager også i dannelsen af nye blodlegemer og opretholdelse af hud og hår. Mangel på B vitamin ses generelt som træthed og nedsat trivsel og kan derfor være svær at diagnosticere. B vitamin findes især i animalske fødevarer, men også i visse typer af grønt.

 

C vitamin

– er vigtigt for dit immunforsvar og sårheling. De fleste ved også at det modvirker skørbug, selvom denne sygdom efterhånden er ualmindelig i den vestlige verden. Mangel på C vitamin ses netop som dårlig sårheling, der oftest viser sig som blødende tandkød i den tidlige proces. C vitamin findes i store mængder i frugter og bær – men også i meget grønt. Dog nedbrydes C vitamin forholdsvist hurtigt, så jo friskere fødeemnet er – desto større er indholdet af vitaminet.

 

D vitamin

– dannes egentligt i vores hud, når vi er i kontakt med sollys. Dog er de fleste skandinavere i underskud af D vitamin, da vores eksponering for sollys er nedsat det meste af året. Andre kilder til D vitamin er fede animalske fødevarer såsom fisk og mælkeprodukter – og her er vitaminindholdet lavere jo slankere produktet er. Skift derfor evt. skummetmælken ud med letmælk om vinteren, hvis dit fokus er at øge dit D vitamin-optag. D vitamin indgår i kroppens optagelse og omsætning af kalk og er derfor afgørende for opretholdelse af knogler og tænder. Ved mangel på vitaminet kan ses alvorlig kalkmangel, knogleskørhed og tandlidelser.

 

E vitamin

– er et vigtigt antioxidant og er derfor med til at opretholde cellernes processer samt minimere skade på cellerne fra frie radikaler. Mangelsymptomer kan være svære at påvise, men vitaminet indgår på et generelt plan i at vedligeholde og bevare dine celler. Vitaminet findes især i vegetabilske olier, og derfor er nødder og frø gode kostkilder, men også mange grønne bladgrøntsager indeholder E vitamin.

 

 

Skal jeg supplere min kost med alle disse vitaminer?

Det er generelt bedst at spise varieret og derved dække sit vitaminbehov naturligt. Er du i tvivl om hvorvidt du får nok vitaminer, bør du kontakte din læge som på en blodprøve kan se om du er i underskud og hvilke vitaminer du evt. mangler. I visse tilfælde kan det være, at du skal supplere din kost med et enkelt vitamin – eksempelvis D vitamin om vinteren, men i de fleste tilfælde anbefales det at supplere kosten med en enkelt multivitaminpille dagligt, som sikrer at du får den anbefalede daglige dosis (ADD) af alle essentielle vitaminer og mineraler.

 

 

Læs evt mere om essentielle vitaminer og mineraler i sidste uges indlæg her.

 

Følg også med i næste uge, hvor vi fokuserer på et vigtigt vitamin, nemlig K-vitamin, der normalt ikke er inkluderet i den anbefalede multivitaminpille.

 

Husk, du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Vigtige vitaminer og mineraler

Diætisten om vitaminer og mineraler

Er det nødvendigt at tage tilskud af vitaminer og mineraler?

Kan jeg ikke bare spise sundt? Og hvad nu, hvis jeg tager flere forskellige tilskud? – Så er jeg vel dækket godt ind?

Det er nogle af de spørgsmål, som folk ofte stiller mig, og her er min anbefaling til hvordan du får dækket dine behov for de vigtigste vitaminer og mineraler. Måske er dette indlæg også relevant for dig?

 

Få dine vitaminer og mineraler fra kosten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er vitaminer og mineraler?

For at kunne opretholde livsvigtige funktioner, har vores celler brug for hjælp. Dette får de blandt andet fra essentielle mikronæringsstoffer – nemlig vitaminer og mineraler.

Vitaminer er små organiske molekyler, og er oftest angivet ved et stort bogstav (A, B, C, D, osv…).
Mineraler er uorganiske molekyler – eksempelvis grundstoffer og salte. De mest kendte er kalk, jern, jod og magnesium, men der er en lang række andre vigtige mineraler, som vores krop er afhængig af.

 

 

Har alle behov for tilskud af vitaminer og mineraler?

Vitaminer og mineraler varetager som sagt livsvigtige funktioner i vores krop, og vores eksistens er simpelthen afhængig af disse mikronæringsstoffer.
Den vigtigste kilde til vitaminer og mineraler er kosten. Raske mennesker, der lever varieret og sundt, er som regel dækket fint ind i forhold til deres vitamin – og mineralbehov. Dog kan det alligevel være en god ide, at supplere med en multivitaminpille, da mange forhold kan påvirke vitaminindholdet i fødevarer.

 

 

Får vi nok vitaminer og mineraler, hvis vi bare spiser sundt?

Som sagt er der mange forhold, der kan påvirke om du alligevel får nok af de forskellige vitaminer og mineraler. Her nævnes blot et par eksempler:
– Raffinering, tilberedning og konservering ødelægger de fleste vitaminer, og dertil kommer, at jo friskere fødevaren er – desto højere er vitaminindholdet også. Selvom vi umiddelbart lever sundt, har grøntsager alligevel et par dage på bagen inden de for de fleste mennesker havner i indkøbskurven og ender på tallerkenen, og vitaminindholdet er allerede mindsket betydeligt.
– Et andet eksempel er vores geografiske placering, der begrænser vores eksponering for sollys det meste af året. Af den grund er de fleste danskere i underskud af D-vitamin, da vi er afhængig af solen for at kunne danne og optage vitaminet i vores hud. D-vitamin findes også i fede fisk og mælkeprodukter, men det har vist sig, at det er svært at dække hele vores behov alene via kosten.
– Mange unge (menstruerende) kvinder er i underskud af jern, især hvis de samtidigt spiser meget lidt kød. Ligesom vegetarer og veganere heller ikke altid får dækket det anbefalede behov af jern.
– Andre faktorer, såsom alder, sygdom, stress og graviditet kan ændre vores behov, sådan at vi har brug for mere end vi selv kan optage via kosten.

 

 

Kan jeg komme til at tage for mange vitaminer og mineraler?

De vandopløselige vitaminer, såsom folinsyre og B – og C-vitamin bliver udskilt med urinen og når du sveder. Det er derfor sjældent at man kommer til at overdosere disse vitaminer. De fedtopløselige vitaminer, såsom A, D, E og K, kan ved langvarigt for højt indtag ophobes i kroppen og give vitaminforgiftning. Dette gælder især A-vitamin, da man sjældent kommer til at indtage for meget af de andre.

Generelt bør man ikke overdosere hverken vitaminer eller mineraler, men holde sig til anbefalet daglig dosis (ADD), som ses på pakningen. Undgå også at tage for mange forskellige kosttilskud samtidigt – mere er ikke altid bedre, selvom det virker naturligt.

 

 

Hvordan ved jeg om jeg får dækket mine behov?

Hvordan har du det? Er du træt, uoplagt og ofte syg? I disse tilfælde vil jeg under alle omstændigheder anbefale en tur til lægen for at få udelukket eventuelle sygdomme.

Lægen kan på en blodprøve tjekke dine niveauer af vigtige vitaminer og mineraler og dermed se om du får dækket dine behov.

Er du generelt sund og rask, men vil du blot være på den sikre side, anbefaler jeg en almindelig multivitaminpille, som sikrer at du får dækket den anbefalede daglige dosis uden at overdosere. Det er ikke særligt spændende, men det er nok. Der er ingen grund til at købe alverdens forskellige kosttilskud. Du kan lige så godt spare de penge. De fleste kosttilskud er jo dyre, og der er ingen grund til at betale for mere end du faktisk har behov for.

 

Undgå desuden at tage mange kosttilskud samtidigt – med mindre du har aftalt andet med din læge, diætist eller anden sundhedsfaglige, som kender din situation og dine behov.

 

 

Blåbær er rige på C-vitamin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Læs i øvrigt om vores diætbehandlinger her.

 

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk Diætist

fisk og fiskeolier _ Tager du naturlægemidler og kosttilskud?

Diætisten om naturlægemidler og kosttilskud

Hvornår bør vi supplere vores kost med naturlægemidler og kosttilskud?

-og hvornår bør vi lade være?

 

Vi kan have en tendens til at opfatte tilskud af ”naturlige ingredienser” som harmløse, mens syntetiske lægemidler (medicin), har fået ry for at være farlige og forårsage mange bivirkninger. Rigtig mange danskere tager af den grund en eller anden form for naturlægemiddel eller kosttilskud, men er det altid en god ide?

 

Lad os først skelne mellem naturlægemidler og kosttilskud

Betegnelsen ‘kosttilskud’ anvendes ofte i flæng om både naturlægemidler og kosttilskud samt vitaminer og mineraler, men der er faktisk en vigtig forskel, som kan være nyttig at kende. Forskellen ligger primært i lovgivningen.

 

Kapsler af et naturlægemiddel

Naturlægemidler og kosttilskud formuleres også til piller og kapsler, og kan indeholde tilsætningsstoffer, der ikke er naturlige.

 

Naturlægemidler

Naturlægemidler er produkter, der indeholder naturligt forekommende stoffer, og hvor det virksomme stof ikke er væsentligt højere end det findes i eksempelvis en lægeplante i naturen. Produktet kan indeholde andre stoffer, som får det til at blive til eksempelvis en pille eller en kapsel, og disse stoffer er sjældent naturlige – et naturlægemiddel er derfor ikke altid 100% naturligt.

Da et naturlægemiddel er omfattet af lægemiddelloven på lige fod med medicin, skal det kontrolleres af Lægemiddelstyrelsen og registreres for kliniske effekter og bivirkninger. Produktet skal indeholde informationer om dosis og hvad det virker imod.

 

Kosttilskud

Kosttilskud er produkter, der indeholder en koncentreret form af et bestemt vitamin, mineral, fedtsyre eller andet næringsstof. I modsætning til naturlægemidler er kosttilskud omfattet af levnedsmiddelloven – ligesom mad. Kosttilskud kontrolleres ikke for kliniske effekter og bivirkninger, men er dog underlagt Fødevarestyrelsens kontrol af produktets renhed og eventuelt indhold af farlige stoffer.

Kosttilskud skal være mærket med alle indholdsstoffer. Producenten af et kosttilskud må ikke reklamere med at produktet er gavnligt imod en bestemt lidelse – eftersom det netop ikke er testet grundigt nok – heller ikke selvom det kan virke som åbenlys viden (eksempelvis fiskeolie mod hjerte – og ledlidelser). Forekommer det alligevel, er det ulovlig markedsføring.

 

Hvilken betydning har det?

Både naturlægemidler og kosttilskud kan have gavnlige effekter, og begge typer produkter anvendes i stor stil imod diverse lidelser og som supplement til den daglige kost.

 

Du skal blot være opmærksom på at alle stoffer – uanset om de er naturligt eller syntetisk fremstillet – har en effekt i kroppen og dermed også potentielle bivirkninger.

 

Tager du naturlægemidler og kosttilskud?

Få rådgivning om dit behov for tilskud hos en uddannet klinisk diætist

 

Skal jeg være særligt opmærksom på noget?

Du bør ikke indtage naturlægemidler og kosttilskud uden forudgående aftale med din læge, hvis du er gravid, ammer, har en sygdom eller tager andre lægemidler, herunder medicin. Fordi virkningen af kosttilskud ikke er grundigt dokumenteret, kender man heller ikke til en eventuel interaktion med andre lægemidler, eksempelvis hvis du tager medicin imod en sygdom.

I nogle tilfælde kan et naturlægemiddel eller kosttilskud forstærke effekten af lægemidlet, så man får kraftige og farlige effekter. I andre tilfælde kan det svække lægemidlets effekt, så du ingen effekt har af din medicin. Et eksempel er visse kosttilskud, såsom fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginkgo biloba, der virker blodfortyndende. Hvis du derfor tager blodfortyndende medicin – eksempelvis mod blodpropper, skal du tage disse kosttilskud med forsigtighed. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

 

Skal man så holde sig helt fra naturlægemidler og kosttilskud?

Nej, der kan være mange gode grunde til at supplere sin kost med både naturlægemidler og kosttilskud. De fleste kender til den gavnlige effekt af vitaminer og mineraler. Fiskeolie er godt at tage mod hjerte – og ledlidelser. Folsyre er vigtigt for fosterets udvikling i den tidlige graviditet.

Du skal blot huske: ‘alt med måde’.

Begræns dit forbrug til den anbefalede dosis på pakningen – “Mere er ikke altid bedre”, selvom det virker naturligt.

Pas især på med at indtage kosttilskud, hvor stoffernes effekt er ukendte. Uanset bør hverken naturlægemidler eller kosttilskud træde i stedet for en sund og varieret kost eller en eventuel medicinsk behandling.

 

Er du i tvivl om et produkt?

Du kan kende et godkendt naturlægemiddel på det MT-nummer, som står på pakningen, som afslører om produktet har en gyldig markedsføringstilladelse. Har produktet ikke sådan et, er det ikke kontrolleret for bivirkninger og dermed ulovligt. Et kosttilskud skal være mærket med ‘kosttilskud’ på pakningen.

Du kan finde informationer om godkendte naturlægemidler hos Lægemiddelstyrelsen og om kosttilskud hos Fødevarestyrelsen.

 

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk Diætist