Category Archives for Spørg diætisten om sundhed

bukkehornsfrø mod sukkersyge

Bukkehornsfrø mod sukkersyge?

Bukkehornsfrø mod sukkersyge?

Spørgsmål vedrørende bukkehornsfrø og sundhed

Kan bukkehornsfrø øge min sundhed, når jeg har diabetes?

Hej Klaus

En af mine veninder anbefaler mig at jeg spiser bukkehornsfrø fordi jeg har type 2 diabetes jeg er 31 år mit kolesterol tal er på 2,1 jeg har lidt høj kalk i blodet

Hun mener det er godt og sundt for mig. Jeg vil bare lige godt høre en ekspert på området er de sunde eller skal man undgå at spise dem?

Mvh Kxxxxx

Hej Kxxxxx

Tak for din henvendelse. 

Jeg er ikke helt sikker på om du spørger om de generelle sundhedsfordele ved at spise bukkehornsfrø? - Eller om bukkehornsfrø på en eller anden måde kan gavne din tilstand i forhold til din sukkersyge og din let forhøjede kalk? Jeg skal derfor gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål fyldestgørende. Hvis du ikke føler, at du har fået ordentligt svar, skal du i øvrigt være mere end velkommen til, at skrive igen.

Dit kolesteroltal og let forhøjede kalk

Du gør mig desuden opmærksom på, at dit kolesteroltal er på 2,1 mmol/ L, hvilket falder under bekymringsgrænsen for totalkolesterol. Hvis vi snakker om totalkolesterol, er dette tal altså helt normalt. Snakker vi koncentrationen af triglycerid i blodet er dette tal også normalt, da det blot skal være under 2,3 mmol/ L. Så i forhold til dit kolesteroltal, er alt i den skønneste orden. Jeg forholder mig derfor ikke længere til dit kolesteroltal i dette brevkasseindlæg.

Da jeg desuden ikke kender til årsagen for din let forhøjede kalk, men går ud fra at dette skyldes din øvrige tilstand og eventuel medicin, forholder jeg mig generelt til bukkehornsfrø i forhold til din sukkersyge.

Få kolesterolsænkende kostvejledning

Læs mere om forhøjet kolesterol og hjertekarsygdomme her.

Generelt om bukkehornsfrø

Bukkehornsfrø, Trigonella foenum-graecum, er som mange andre naturprodukter blevet rost som superfoods med nærmest mirakuløse egenskaber. Man kan også effektivt bruge bukkehornsfrø imod forstoppelse, og bukkehornsfrø har også videnskabeligt beviste positive effekter på, at sænke LDL kolesterol.

Indledende dyreforsøg har desuden påvist en positiv effekt på insulinresistensen og glukosetolerancen efter indtag af bukkehornsfrø i rotter. Disse egenskaber er dog mig bekendt ikke eftervist i mennesker, og der eksisterer for nuværende ingen lægemidler, hvor bukkehornsfrø eller indholdsstoffer heraf benyttes medicinsk til behandling af sukkersyge.

Bukkehornsfrø er for nuværende ikke godkendt som lægemiddel, men fås både som kosttilskud og naturlægemiddel.

Er naturlægemidler altid godt?

Jeg synes her, at det er vigtigt at slå en ting fast. Der ingen produkter - være det sig kosttilskud, lægemidler eller naturlægemidler - der har en effekt på magisk vis. En given effekt skyldes et eventuelt indholdsstof, og mange naturlægemidler har også flere gavnlige indholdsstoffer, der kan påvirke helbredet positivt. Man skal dog også være opmærksom på at alle stoffer har både virkninger og bivirkninger. Det hele afhænger af dosis.  

Naturlægemidler kan benyttes i mindre omfang til at behandle mindre lidelser - og altid i samråd med egen læge. Gode eksempler på naturlægemidler er:

  •  psyllium frøskaller (HUSK) mod forstoppelse
  • og fiskeoliekapsler for en bedring af symptomerne ved mange gigtlidelser.

Læs mere om naturlægemidler og kosttilskud i disse indlæg:

Mad mod forstoppelse
Hvad kan jeg spise af mad mod forstoppelse?   Hej Klinik for Helbred og Sundhed   Jeg håber I kan[...]
Diætisten om vitaminer og mineraler
Er det nødvendigt at tage tilskud af vitaminer og mineraler? Kan jeg ikke bare spise sundt? Og hvad nu, hvis[...]
Diætisten om naturlægemidler og kosttilskud
Hvornår bør vi supplere vores kost med naturlægemidler og kosttilskud? -og hvornår bør vi lade være?   Vi kan have[...]

Hvordan adskiller et lægemiddel, kosttilskud og naturlægemidler sig så?

Mange lægemidler er faktisk skabt ved udtræk af forskellige stoffer fra naturlige kilder eller ved syntetisk at fremstille et stof, der har lignende effekter med et stof fra naturlige kilder. 


Lægemidler hører under Lægemiddelstyrelsen

Et lægemiddel skal være grundigt testet for både effekter og bivirkninger i både mennesker og dyr. Det er en kontrolleret og tidskrævende proces, og derfor tager det lang tid (10-20 år) før et lægemiddel bliver godkendt til markedet. Et lægemiddel kaldes populært for medicin.

Et naturlægemiddel skal ikke gennemtestes i både mennesker og dyr, og man kender derfor heller ikke eventuelle bivirkninger ved et indtag af et naturlægemiddel. Lige så vigtigt - man kender heller ikke dosis-responskurven for naturlægemidlet - altså den mængde naturlægemiddel, der skal til for at opnå en given effekt. Det betyder at man enten kan komme til, at tage et generelt for lavt indtag uden andre effekter end at pengepungen bløder, men man kan også komme til, at indtage en for høj dosis og opnå bivirkninger, som man ikke var forberedt på.

Naturlægemidler må ikke indeholde højere koncentrationer af det aktive stof end det findes i naturen, men man kan selv komme til, at overdosere, fordi man regner produktet for en ‘superfood med nærmest helbredende egenskaber’.

 

Kosttilskud hører under Fødevarestyrelsen

Kosttilskud er slet ikke testet for medicinske effekter. De kategoriseres som fødevarer under Fødevarestyrelsen, og der stilles krav til producenterne om disses renhed - at der ikke er bakterier, mm i produkterne. Derudover kender man ikke til effekten af hverken virkninger eller bivirkninger.

Typiske kosttilskud er vitamintabletter, zink og jerntabletter under en vis koncentration. Tabletter med høje koncentrationer heraf regnes for enten naturlægemidler eller lægemidler. 

Far med lempe

Desuden vil jeg gerne advare imod, at igangsætte et indtag af naturlægemidler på egen hånd, når man lider af en kronisk sygdom eller tager kronisk medicin. Da man netop ikke kender naturlægemidlets fulde effekt i kroppen, kan det være en farlig cocktail at blande lægemidler (både naturlægemidler og gennemtestede lægemidler) uden, at spørge sin læge til råds.

Ovenstående var måske lidt en løftet pegefinger, og det var sådan set ikke hensigten, men budskabet er vigtigt, da rigtig mange (inklusiv din vendinde) har stor tiltro til virkningen af kosttilskud og naturlægemidler. Man kan finde meget fejlinformation på nettet, og det er vigtigt at have sin sunde fornuft med.

I det små er der intet i vejen for at spise bukkehornsfrø, men begynder man at tage dem som fast kosttilskud eller naturlægemiddel, vil mit umiddelbare råd være at gøre dette i samråd med din læge, som kender til din sygdom og medicinske historie.


Jeg håber dette besvarede dit spørgsmål.

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsautoriseret klinisk diætist

Spørg diætisten om sundhed

Send dine spørgsmål om kost til Klaus

Er dette også relevant for dig?

Diætisten om Fødevarestyrelsens kostråd: De officielle anbefalinger
At spise varieret og være fysisk aktivDe fleste ved godt, at det anbefales at spise sundt og varieret. Det er[...]
Diætisten om kostpyramiden og de 10 kostråd
Hvilke fødevarer indeholder flest vitaminer? Hvordan får jeg dækket mine næringsbehov via kosten? Hvordan bør jeg spise, hvis jeg blot[...]
Diætisten om forhøjet kolesterol
Det er ikke kun din egen skyld, hvis du har et for højt kolesteroltal   Forhøjet kolesterol bliver i dag[...]
fisk, Gigt og kost. Sund kost mod leddegigt, muskelgigt, slidgigt og andre gigtsgdomme.

Er fisk på glas lige så sundt som fersk fisk?

Hej derinde på Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg har et kort spørgsmål. Er det lige så sundt at spise fisk på glas, fx marinerede sild, som det er at spise frisk fisk på køledisk?

Mvh

Den fiskeinteresserede

Hej Fiskeinteresserede 🙂

Tak for dit spørgsmål, og undskyld den meget lange svartid. Vi fik en del brevkassehenvendelser henover jul og nytår, og det har taget lidt tid, at svare på dem alle.

Dit spørgsmål er både interessant og relevant - og helt op i tiden. Det vil måske overraske dig, at du ikke er den eneste, der har stillet dette spørgsmål, så derfor vælger jeg, at bruge lidt ekstra tid på, at besvare det og give lidt baggrundsviden for Fødevarestyrelsens anbefaling om det ugentlige fiskeindtag også. 

Hvor meget fisk skal vi spise om ugen?

Ifølge de 10 kostråd bør voksne spise ca. 350 gram fisk om ugen, og heraf bør de ca. 200 gram fisk være fra de fede fiskearter, som eksempelvis sild, laks, ørred og makrel. 

Det svarer ca. til 2 hovedmåltider per uge - plus fisk som pålæg flere gange om ugen.

Det kan for nogle være svært, at spise fisk nok til, at leve op til denne anbefaling, hvis man alene skal spise fersk fisk. Derfor er det godt, at kigge på andre kilder til fisk, som eksempelvis frosset og konserveret fisk, herunder fisk på glas og fisk på dåse.

Hvorfor er det vigtigt, at få nok fisk?

Fisk er rige på flere vigtige næringsstoffer, herunder de sunde omega-3 fedtsyrer og vitaminerne D, jod og selen.

 

Omega-3 fedtsyrerne

Omega-3 fedtsyrerne er vigtige for hjertekarsystemet, og forskningen har vist, at et tilstrækkeligt indtag af omega-3 (for eksempel via fiskeolier) kan være medvirkende til, at forebygge hjertekarsygdom. Desuden har disse fedtsyrer vist sig, at have en gavnlig effekt på symptomerne hos gigtpatienter, og derfor anbefaler både hjerteforeningen og gigtforeningen et dagligt indtag af fiskeolier - enten via fiskeoliekapsler eller via et sufficient indtag af fede fisk.

Læs mere om omega-3 fedtsyrerne her:

fisk og fiskeolier _ Tager du naturlægemidler og kosttilskud?

Fiskeoliekapsler kan være et godt supplement til, at spise fisk, og en god kilde til de sunde fedtsyrer.

Kost og Sundhed: Sødemidler, Omega-3 fedtsyrer, hørfrø og chiafrø
Er sødemidlet sukrin virkelig bedre end bordsukker, og hvordan får jeg bedst omega-3 fedtsyrerne fra hørfrø og chiafrø?   Hej,[...]


D-vitamin

D-vitamin er vigtig for kroppens kalciumbalance, idet D-vitamin sørger for kalciums optagelse i kroppen og knoglerne. Uden D-vitamin bliver knoglerne bløde på grund af kalkmangel, og D-vitaminmangel kan medføre knogleskørhed og en øget tendens til knoglebrud.

Læs mere om D-vitamin og D-vitaminmangel her:

Jeg har D-vitamin-mangel. Kan jeg gøre noget via kosten?
Hej,   jeg har fået konstateret et for lavt Vitamin D. Den ligger på 36. Min læge siger jeg skal tage[...]
Diætisten om D-vitamin-mangel og sportsskader
Forskning: Hvis du vil til tops i elitesporten uden sportsskader skal du have normal D-vitamin status Vi lever i det[...]


Jod og selen

Er begge vigtige vitaminer for vores krops sundhed. Jod har betydning for stofskiftet og selen er blandt andet knyttet til vores immunsystems funktion og antioxidative forsvar (antioxidanter).

Læs mere om de vigtige vitaminer og mineraler her:

Er fisk på glas lige så sundt som fersk fisk?
Hej derinde på Klinik for Helbred og Sundhed Jeg har et kort spørgsmål. Er det lige så sundt at spise[...]
Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient
Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være[...]
Diætisten om en sund alderdom
Alder er et tal - Ældre er noget man føler sig Alderdom er den tid man har sparet op til[...]

Er det så lige så sundt, at spise konserveret fisk som fersk fisk?

Det er klart, at den helt ferske fisk har det højeste indhold af fedtsyrer og vitaminer i sammenligning med de tilberedte og konserverede fisk, da tilberedning og konservering nedbryder fedtsyrer og vitaminer. Dog er det bedre at spise konserveret fisk end ingen fisk.


Konservering af fisk

Skal man rangere de forskellige konserverede kilder til fisk, er det næstbedste (i forhold til fersk fisk), at spise fisk fra frost, idet fisken nedfryses umiddelbart efter fangsten og derved bevares flest mulige fedtsyrer og vitaminer. Fisk på glas og fra konserveres er også gode kilder til fisk, og kan spises som en del af en varieret kost. Dog skal man være opmærksom på andre sundhedsmæssige dilemmaer ved disse kilder, som eksempelvis et højt fedtindhold fra en lage/ marinade. Køb derfor fortrinsvist konserverede fisk uden store mængder tilsat fedtstof. Det kunne f.eks. være råmarinede sild fremfor karrysild eller tun i vand fremfor tun i olie.

 

Tilberedning af fisk

Tilberedning nedbryder i høj grad både de sunde fedtsyrer og vitaminerne. Stegning og fritering er absolut de største syndere i den henseende. Bagning nedbryder i mindre grad disse næringsstoffer, og dampning har den mindst ødelæggende effekt på de sunde fedtsyrer og vitaminerne i fisken. 

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til, at skrive igen.

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsautoriseret klinisk diætist

Spørg diætisten om sundhed

Spørg klinisk diætist Klaus Frobenius om kost og sundhed

glutenfri kost - lchf kost mod fedtlever

Lchf kost mod fedtlever?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg har fået konstateret fedtlever. Vil lchf kost mod fedtlever være gavnligt og kan fjerne fedtet i leveren, eller bliver det lige modsat? 

Vh

Anna

Kære Axxx

Tak for dit spørgsmål. 

For vil jeg lige komme med en kedelig helgardering, da dit spørgsmål drejer sig om dit helbred. Jeg kan desværre ikke vejlede dig direkte, da jeg ikke kender nærmere til din situation. Derfor bliver dette svar lidt generelt. Jeg vil også råde dig til at få professionel kostvejledning hos en diætist, når dit vægttab netop handler om en helbredsproblematik og ikke blot at øge din generelle sundhed. Det kommer jeg lidt nærmere ind på nedenfor, men først vil jeg kort redegøre for henholdsvis tilstanden ‘fedtlever’ og gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål om lchf-diæten/ lchf kost mod fedtlever.

Hvad er fedtlever og hvorfor får man det?

Fedtlever er en tilstand, hvor leverens celler ophober unormalt meget fedt. Dette kan påvises ved en vævsprøve af leveren. Fedtlever er en hyppig tilstand. Man anslår at 1 ud af 4 danskere har fedtlever af forskellige årsager. 

Fedtlever kan optræde med eller uden ledsagende betændelse. Fedtlever med betændelse er en alvorlig tilstand, der på sigt kan føre til leversvigt og leverkræft. Fedtlever uden betændelse er mindre alvorligt og tilstanden opdages ofte tilfældigt da patienten ingen symptomer har herpå, men skal dog behandles sådan at det ikke udvikler sig. Behandlingen af fedtlever afhænger af den underliggende årsag til tilstanden. I alle tilfælde spiller kosten dog en vigtig rolle. Mere om det nedenfor.

Oftest hænger fedtlever sammen med en anden tilstand med påvirkning af stofskiftet; eksempelvis sukkersyge (diabetes type 2), overvægt, for meget fedt i blodet (et for højt kolesteroltal), metabolisk syndrom eller lavt stofskifte (hypothyroidisme).

Andre hyppige årsager til udvikling af fedtlever er et for hurtigt vægttab samt et for højt indtag af alkohol. Medicinsk skelner man mellem alkoholisk og nonalkoholisk fedtlever, hvor nonalkoholisk fedtlever regnes for at være den hyppigst forekommende form.

Lchf kost mod fedtlever - er det en god ide?

Uanset årsagen til fedtlever, er den vigtigste behandling kosten - og et vægttab, hvis dette er nødvendigt. Det er dog altafgørende at vægttabet foregår langsomt og kontrolleret, da et for hurtigt vægttab kan forværre tilstanden. 

Desuden anbefales det at kosten ikke er rig på hverken kulhydrater eller fedt. En lchf diæt kan være effektiv for at iværksætte et vægttab, men kosten er netop rig på fedt, hvilket bør undgås ved fedtlever. Jeg vil derfor ikke anbefale dig, at kaste dig ud i lchf kost mod fedtlever - i hvert fald ikke på egen hånd.

Skyldes tilstanden anden sygdomme, som eksempelvis sukkersyge eller for lavt stofskifte, er behandlingen af disse lidelser selvfølgelig også vigtig for at bedre fedtleveren.

Af disse årsager anbefaler jeg normalt ikke at man forsøger sig med et vægttab på egen hånd. Jeg kender dog ikke nærmere til dig eller den vejledning du eventuelt har fået af din læge, og lider du af en let fedtlever som følge af overvægt uden anden lidelse eller sygdom, er det muligt at en restriktiv diæt vil kunne bedre din fedtlevertilstand. Du bør fokusere på at vægttabet foregår langsomt og stabilt, uden at forvente de store resultater med det samme. Du bør også fokusere på at dit kolesteroltal ikke bliver for højt, og normalisere såvel det som dit BMI, hvis det er aktuelt.

Køb Rålækker Råkost hos klinisk diætist klaus frobenius _ lchf kost mod fedtlever

Køb diætistens egen opskriftsbog og få inspiration til sunde salater med energiberegninger og oversigt og næringsstoffer

Få professionel hjælp

I de fleste tilfælde vil det dog være tilrådeligt at snakke med en ernæringsprofessionel, da det for de flestes vedkommende er en vanskelig opgave at igangsætte og gennemføre et vægttab med de forudsætninger. 

Hvis du har brug for at finde en diætist i dit nærområde, kan de se landsoversigten over kliniske diætister på hjemmesiden for Foreningen af Kliniske Diætister. 

FaKD Klinisk Diætist i København

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at tage kontakt til mig igen, såfremt du ønsker hjælp til din kostændring eller blot har flere spørgsmål til din situation. Det vigtigste er dog at du kommer hurtigt og godt i gang med din kostændring og finder hjælp der, hvor det er nemmest for dig. Bemærk dog, at jeg p.t. har lukket for klienttilgang, for at imødekomme mine eksisterende klienter godt nok.

De gode nyheder er at der er god evidens for at en kostændring og et kontrolleret vægttab har en positiv effekt på at mindske fedtlever samt en eventuel betændelse. Jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Spørg diætisten om sundhed

Spørg Klaus Frobenius om kost og sundhed. Han elsker at få post!

Kunne disse indlæg også være relevante for dig?

Irritabel tarm og kost: Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?
Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg vil vide, om man kan blive kureret for irritabel tyktarm. Eller skal man følge[...]
Diætisten om PCO kost
Polycystisk Ovariesyndrom Lider du af PCOS? - Bliv klog på PCO kost   Udeblevne menstruationer, uren hud, træthed, og hovedpine?[...]
Diætisten om forhøjet kolesterol
Det er ikke kun din egen skyld, hvis du har et for højt kolesteroltal   Forhøjet kolesterol bliver i dag[...]
vægttab hos Klinik for Helbred og Sundhed_ fedtprocent og vægt

Jeg dyrker sport på eliteplan. Hvad er en passende fedtprocent og vægt?

Jeg dyrker sport på eliteplan. Hvad er en passende fedtprocent og vægt?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg er en pige på 17 år, der i min fritid dyrker Gymnastik på eliteplan.  Jeg har over de sidste 4 måneder tabt mig lidt over 10 kg. Jeg fik lavet en body screening inden mit vægttab og efter. Tallene ser således ud:

Inden:

Højde: 160 cm, vægt: 56,7 kg, fedtprocent: 24,4 %, muskelmasse: 42,5 kg, BMI: 21.88

Efter:

Højde: 160 cm, vægt: 45,3 kg, fedtprocent: 7,9 %, muskelmasse: 39,6 kg, BMI: 17,7


Jeg ved godt at min fedtprocent i øjeblikket er for lavt, men jeg kunne godt tænke mig at finde en mellemvej. Så mit spørgsmål er, hvad ville være en passende fedtprocent og vægt? (med faktoren at jeg dyrker elitesport taget i betragtning)

Mvh

Fxxxxxx

Hej Fxxxxxx

Tak for dit spørgsmål, og undskyld det sene svar. Vi har fået mange brevkassehenvendelser på det seneste, og det er jo dejligt 🙂 Dog koster det lidt ekstra arbejdstid, og derfor kan vi ikke vende tilbage til folk så hurtigt, som vi gerne ville.

Jeg forstår dit spørgsmål. Når man dyrker sport på eliteplan, forholder man sig lidt anderledes til fedtprocent og vægt end man ellers gør. Særligt inden for gymnastik, hvor relativ styrke spiller en afgørende rolle for ens præstation, er fedtprocent og vægt nogle betydningsfulde parametre. Ved relativ styrke forstås den omvendte faktor at en lavere vægt i den her sammenhæng er lig en større styrke - Dvs. jo mindre du vejer i forhold til din masse, desto mindre kropsvægt skal du løfte under øvelserne og dermed bliver din styrke større. Det ved du sikkert alt om - det er blot til dem, der måtte læse med 🙂

Derfor er der også mange elite atleter, der både har en lav fedtprocent og en lav vægt. Dog er ovenstående alligevel en sandhed med en vis begrænsning, da muskelmasse selvfølgelig også har en betydning for din styrke. Man skal være opmærksom på, at ens vægttab ikke bliver så målrettet at man ikke kun taber fedt, men også muskelmasse.

Køb Rålækker Råkost hos klinisk diætist klaus frobenius _ fedtprocent og vægt

Få overblik over energiindholdet i dine salater med klinikkens egen opskriftsbog.

Hvad er en sund fedtprocent og vægt?

Det man også skal gøre sig klart, er at man fysiologisk ikke kan være i konkurrence topform 360 dage om året. Det har kroppen det ikke godt med, og det går ud over resultaterne på et eller andet tidspunkt. Det er hverken godt for sporten eller sundheden.


Fedtprocenten

Jeg bemærker at din nuværende fedtprocent ligger meget lavt på 7,9%.

En sund fedtprocent for kvinder i aldersgruppen 20 til 40 år ligger mellem 21% til 33%. Ligger fedtprocenten under 20%, betegnes man normalt som undervægtig. For elitesportsfolk tillader man dog en lidt lavere fedtprocent. Team Danmark har blandt andet fastsat en grænseværdi på 14%. Jeg har aldrig arbejdet for Team Danmark, men jeg forestiller mig at denne grænseværdi er sat vejledende efter perioder, hvor man forbereder sig til konkurrencer, og at man uden for konkurrenceperioder stadigt anbefaler en fedtprocent i nærheden af de 20%, da dette er langt det sundeste for kroppen på længere sigt.


Vægten

Jeg bemærker i øvrigt, at dit nuværende BMI ligger under normalområdet, hvorved din nuværende kropsvægt ud fra denne målestok klassificeres som undervægtig. Et normalvægtigt BMI ligger mellem 18,5-24,9, og derfor var dit BMI før dit vægttab normalt. Bemærk også at din muskelmasse er faldet fra 42,5 kg til 39,6 kg. Sammenholdt med din meget lave fedtprocent, fortæller det mig, at kroppen begyndte at tære på musklerne, da der ikke var mere fedt at tage af. Dette er jo uhensigtsmæssigt, også for din sport, da du mister muskelstyrke.

Det er både usundt at være for tynd og for tyk. Undervægt er ligesom overvægt forbundet med en række lidelser. Ved undervægt hænger det som oftest sammen med næringsmangel og svækkelse. Kroppen bliver svagere og man er disponeret for knogleskørhed og knoglebrud. Immunsystemet svækkes og man er mere modtagelig for sygdomme. Næringsmangler kan forårsage blodmangel, træthed og generel mistrivsel. I en sportsligt sammenhæng er svækkelse, øget risiko for knoglebrud og træthed også uhensigtsmæssige.

Din fedtprocent og vægt ud fra et sportsligt perspektiv

Når du derfor spørger mig om hvad der er en passende fedtprocent og vægt, bliver mit svar at du både ud fra et sundhedsmæssigt og et sportsligt perspektiv ligger meget for lavt i øjeblikket - både med hensyn til din fedtprocent og vægt - men også din muskelmasse.

Jeg vil personligt anbefale dig en vægtøgning mod et normalvægtigt BMI og en fedtprocent på omkring de 20, også selvom du dyrker sport på eliteplan. I konkurrenceperioder, hvor du gerne vil være i topform, kan du så eventuelt arbejde mod en fedtprocent på 14%, men vær opmærksom på ikke at gøre dette til en generel tilstand og vær også opmærksom på at en for lav fedtprocent vil gå ud over dine muskler på sigt. 

Øger du din vægt, vil din muskelmasse automatisk følge med op, når du træner så meget som du gør. Dette kræver selvfølgelig også at din kost understøtter din hårde træning, så dine muskler og din forbrænding får de nødvendige ressourcer. Dette går jeg dog ikke yderligere ind i her, da det ikke helt er det du spørger om, men er du i tvivl om dette også, er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen. Du kan også læse mere om kost til træning på vores blog.

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål. Held og lykke med sporten.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsautoriseret klinisk diætist

Spørg diætisten om sundhed

Skriv til klinisk diætist Klaus Frobenius og få svar på dine spørgsmål om kost og sundhed

Er dette også relevant for dig?

Lchf kost mod fedtlever?
Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg har fået konstateret fedtlever. Vil lchf kost mod fedtlever være gavnligt og kan fjerne[...]
Jeg er 17 år, normalvægtig og dyrker masser af sport. Skal jeg bekymre mig om min fedtprocent?
Hej Klinik for Helbred og Sundhed   Jeg er en 17-årig dreng, der dyrker sport 5-6 dage om ugen inklusiv[...]
Diætisten om en sund krop med styrketræning
Taber man sig ved at løfte vægte? Er vægtløftning en ideel træningsform, hvis man vil tabe sig? Hvordan bør jeg[...]
Læs om urinsyregigt og kost, alkohol og vægttab

Alkohol og vægttab – en svær kombination

Alkohol og vægttab - en svær kombination

Det er vel okay at drikke en lille smule alkohol, selvom jeg vil tabe mig, ikk’?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

HVAD GØR JEG FORKERT???? 

Jeg har appen “Kalorietæller” på min telefon. Har i de seneste 10 dage spist efter denne, med max kalorieindtag på 1300. Jeg har vejet alt, målt alt, ikke spist kød og ikke drukket rødvin. Hver dag er jeg højst nået op på 8-900 kalorier. Men vægten flytter sig overhovedet ikke. Målet var at smide 3 kilo. 

Mine daglige måltider:

Morgen: 2 æg, blomkål, en pære

Formiddag: en banan

Middag/frokost: En halv avokado, tomater, et stykke agurk, broccoli (buket) og blomkål (buket)

Etfermiddag: en appelsin

Aften: Bagte grønsager, fx hokido med hvidløg og krydderurter, gratineret med revet ost

Sen aften: to glas BRUT boblevand (er alkohol og vægttab helt no go?)


HVAD ER DET JEG IKKE GØR/SPISER RIGTIGT????

Vægt = 54 kg, højde = 156, alder = 68

Mange hilsner

Lxxx

Kære Lxxx

Tak for dit spørgsmål. Det er en velkendt problemstilling, at vægttabet enten går i stå eller går for langsomt på et tidspunkt, så trøst dig med, at du bestemt ikke er alene med dette dilemma. Dit spørgsmål er med sikkerhed relevant for mange andre i en lignende situation som dig.

- Og du har ret. Når vægten ikke gør som vi forventer, og stædigt forbliver højere end vi ønsker trods alle vores anstrengelser, så er det tid til at kigge vores vaner grundigt i sømmene.

På baggrund af de data, du opgiver i din mail (vægt = 54 kg, højde = 156 cm og alder = 68), har jeg beregnet dit daglige kaloriebehov til 1477. Dette er altså alene til at holde dig oprejst og din krop og organer i gang. Med andre ord - det beregnede daglige kaloriebehov, er det, der skal til for at holde dig levende og igang. Dette kaloriebehov omfatter altså ikke det energibehov, du har til en eventuel motionering eller anden fysisk aktivitet, og træner du regelmæssigt, skal de kalorier, som du forbrænder herved, altså lægges til dit basale, daglige kaloriebehov på 1477.

Laver jeg samme beregning med henblik på et vægttab på 3 kg, får jeg dit kaloriebehov til 1440 - altså ikke frygteligt meget lavere. Derfor bør du også tabe dig, når du indtager færre end 1300 kalorier om dagen. Nedenfor følger nogle mulige årsagsforklaringer til dit manglende vægttab.

 

Kalorietællere giver ikke den endegyldige sandhed

Det er udemærket at du bruger en kalorietæller på din telefon til at holde regnskab med dit kalorieindtag, men vid, at der kan være noget variation i de data, som de forskellige app’s baserer deres udregninger på. Du kan altså ikke være 100% sikker på dit anslåede kalorieindtag ved hjælp af disse app's, men de kan være et udmærket værktøj til at skabe sig et estimeret overblik i en periode. 

Jeg anbefaler dog klart, at man kun bruger dem vejledende og kun i en begrænset periode, da man ellers kan komme til at få et alt for kontrolleret forhold til mad og kalorietælling, hvor det sidste endda kan være noget misvisende.


Alkohol og vægttab er bare ikke bedste venner

Der skal selvfølgelig være plads til lidt hygge i hverdagen, og hvis de to glas Brut er dem, der gør aftenerne hyggelige for dig, har jeg intet personligt imod dette. Dog indeholder alkohol rigtig mange kalorier, og alkohol og vægttab er ofte en svær kombination.

Champagne indeholder mellem 70-90 kcal per glas (ca. 100 cl). Med to glas champagne per aften, er det altså nemt at komme til at indtage 200 kcal, særligt hvis dine glas er lidt større end 100 cl.

Ligger du 200 kalorier til et estimeret kalorieindtag fra mad på ca. 1300 kalorier, kommer du altså højere op end 1477. Det kan være, at det lige præcis er det, der forhindrer dig i at tabe dig. Prøv eventuelt at starte med at skære et af glassene væk, så du kun nyder et glas Brut om aftenen, og se om det gør en forskel.

Læs om urinsyregigt og kost, alkohol og vægttab

Alkohol og vægttab kan være svære, at kombinere. Alkohol indeholder mange kalorier.

Har du i virkeligheden behov for at tabe dig?

En sidste bemærkning vedrørende dit manglende vægttab, er at dit beregnede BMI ligger på 19. Derved falder du i kategorien ‘undervægtig’. Du indtager også færre kalorier end det jeg beregner som dit daglige kaloriebehov, altså det som kroppen reelt har brug for, for at holde sig igang.

Kroppen er så smart indrettet, at den ofte vil holde på ressourcer, hvis den mangler dem. Det er derfor muligt, at du simpelthen ikke har energi nok til at tabe dig af. Det lyder måske mærkeligt, men du kan læse meget mere om hvad der sker med kroppen, når kalorieindtaget er for lavt til et vægttab her: 

Når kroppen ikke får nok energi til at tabe sig

Da jeg ikke kender nærmere til årsagen for dit ønskede vægttab på 3 kg, kan jeg naturligvis ikke rådgive dig nærmere herom, men en hurtig og grov beregning af dit daglige kalorieindtag, kaloriebehov og BMI, peger i retningen af, at du måske ikke har behov for et vægttab. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for nærmere vejledning.

Fortsat held og lykke med det hele.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsautoriseret klinisk diætist

Spørg diætisten om sundhed

Send dine spørgsmål om kost og ernærings til Klaus. Han elsker, at få post!

Måske er dette også relevant for dig?

Bukkehornsfrø mod sukkersyge?
Bukkehornsfrø mod sukkersyge?Spørgsmål vedrørende bukkehornsfrø og sundhedKan bukkehornsfrø øge min sundhed, når jeg har diabetes?Hej KlausEn af mine veninder anbefaler[...]
Er fisk på glas lige så sundt som fersk fisk?
Hej derinde på Klinik for Helbred og Sundhed Jeg har et kort spørgsmål. Er det lige så sundt at spise[...]
Lchf kost mod fedtlever?
Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg har fået konstateret fedtlever. Vil lchf kost mod fedtlever være gavnligt og kan fjerne[...]
Jeg dyrker sport på eliteplan. Hvad er en passende fedtprocent og vægt?
Jeg dyrker sport på eliteplan. Hvad er en passende fedtprocent og vægt?Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg er en pige[...]
Alkohol og vægttab – en svær kombination
Alkohol og vægttab - en svær kombinationDet er vel okay at drikke en lille smule alkohol, selvom jeg vil tabe[...]
Glutenfri kost: Hvornår virker det?
Glutenfri kost - Hvornår virker det?Hvornår kan jeg forvente en bedring af mine symptomer med glutenfri kost?For 3 uger siden[...]
glutenfri kost - lchf kost mod fedtlever

Glutenfri kost: Hvornår virker det?

Glutenfri kost - Hvornår virker det?

Hvornår kan jeg forvente en bedring af mine symptomer med glutenfri kost?

For 3 uger siden begyndte jeg på glutenfri kost. Hvis mine maveproblemer skyldes gluten i maden, hvornår kan jeg så forvente en bedring i disse problemer efter at være startet på glutenfri kost?

På forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen

Gxxxx

Hej Gxxxx

Tak for dit spørgsmål. Det korte svar på dit spørgsmål er, at det normalt tager 2-3 uger før man kan se en bedring efter introduktion af glutenfri kost. Bemærk dog, at en meget beskadiget tarmslimhinde kan tage op mod et år, før den er ordentligt helet op, så som altid er tingene jo lidt mere nuancerede. Derfor uddyber jeg lige lidt.

Ud fra din beskrivelse antager jeg at du ikke har fået konstateret cøliaki (intolerance overfor gluten) ved en blodprøve, men er gået i gang med en glutenfri kost på egen hånd - måske i et forsøg på at dæmpe nogle symptomer fra mave og tarm? Jeg baserer mit svar på denne antagelse, som jeg medgiver kan være ganske forkert, da jeg ikke har mange oplysninger om din situation. Du skal selvfølgelig være hjertelig velkommen til at skrive igen, hvis jeg har ramt helt ved siden af.

Lidt om gluten

Der har de seneste par år været meget fokus på gluten i medierne, hvilket har ført til en fejlagtig opfattelse af at gluten er usundt og bør undgås i madvarer. Denne opfattelse er dog ikke bare misvisende men også uhensigtsmæssig, da man kan komme til at implementere nogle skæve kostvaner, der i bedste fald blot er besværlige at leve efter og i værste fald kan føre til fejlernæring, hvis man ikke tænker sig om.

Ifølge Sundhedsstyrelsens 10 kostråd bør vi spise 75 gram fuldkorn om dagen, hvilket kan være svært at opnå, hvis vi helt undgår kornprodukter - man skal i hvert fald tænke sig godt om. Fuldkorn er vigtige for vores tarms sundhed og er også med til at forebygge overvægt og fedme. Bemærk også at gluten på ingen måde er usundt, og man bør altså ikke undgå gluten, hvis man ikke har fået diagnosticeret cøliaki.

Forekomsten af personer med diagnosticeret cøliaki herhjemme er ca. 0,5%. Med lidt hurtig hovedregning svarer det til omkring 300.000 personer. Cøliaki er bestemt en sygdom, der skal tages alvorligt, men det er også en kendsgerning at mange flere danskere undgår gluten i kosten uden en reel årsag, men måske fordi de har fået den opfattelse at fødevarer uden gluten er sundere. 

glutenfri kost fødevareintolerance, glutenintolerans, cøliaki

Læs hvordan du kommer igang med en glutenfri kost som ny med cøliaki

Cøliaki er en autoimmun sygdom

Jeg vil stærkt tilråde at man ikke kaster sig ud i at forsøge at dæmpe tarmgener uden at have været et smut forbi lægen først. Cøliaki er en ganske alvorlig sygdom, og har man uforklarlige symptomer fra mave og tarm, som eksempelvis diarre, oppustethed, vægttab, m.fl., gør man klogt i at konsultere sin læge. Både cøliaki og andre alvorlige tarmsygdomme, som eksempelvis tarmkræft, Chrons sygdom, andre fødevareintolerancer, samt mindre alvorlige sygdomme, som eksempelvis infektioner i mave-tarmkanalen, kan give varierende symptomer fra tarmen, der i øvrigt kan minde om hinanden. 

Cøliaki skyldes en autoimmun reaktion - at immunsystemet laver ballade, hvor det ikke bør, og man bør derfor holde lidt øje med sygdommen sammen med sin læge. Ved cøliaki ødelægges tarmslimhinden af autoreaktive immunceller (celler der reagerer på kroppen selv). Disse celler danner betændelser i tarmslimhinden efter indtagelse af glutenholdige fødevarer, hvorved vævet ødelægges. Selvom man ikke føler tydelige symptomer, ødelægges tarmen alligevel og der kan på sigt opstå andre problematikker, som eksempelvis nedsat optagelse af næringsstoffer, fejlernæring, knogleskørhed, mv. 

Cøliaki kan kun med sikkerhed diagnosticeres af lægen

Da du allerede har forsøgt dig med en glutenfri kost i 3 uger (og jeg antager at symptomerne ikke er bedre, da du skriver til mig 🙂 ) vil mit klare råd være, at du tager et smut forbi lægen. Selvom det godt kan tage længere tid før man oplever en reel bedring efter introduktion af glutenfri kost, er den eneste sikre måde at diagnosticere sygdommen på en blodprøve samt eventuelt en kikkertundersøgelse med udtagelse af en biopsi af tarmslimhinden. Har du cøliaki skal du også være opmærksom på, at en reel glutenfri kost ofte indebærer en omfattende livsstilsændring, da det ikke er så nemt endda at udelukke gluten. Det kan selvfølgelig også være en grund til vedblivende symptomer fra tarmen, hvis man har cøliaki, men kun udelukker de åbenlyse glutenholdige fødevarer, som eksempelvis brød og pasta.

Der findes selvfølgelig også flere mindre alvorlige årsager til problemer med mave og tarm - en simpel ubalance i tarmens flora kan give en midlertidig irritabel tarm, og her er kosten en vigtig faktor i at afhjælpe dette. Da jeg desværre ikke kender din situation dybere, er det dog svært at vejlede dig grundigt. Uanset vil første skridt være en grundig udredning hos lægen og dernæst en kostintervention, såfremt ingen alvorlige sygdomme kan påvises.

Spørg diætisten om sundhed

Skriv til klinisk diætist Klaus Frobenius og få svar på dine spørgsmål om kost 

Måske er disse indlæg også relevante for dig?

Diætisten om fødevareoverfølsomhed
Fødevareintolerancer og fødevareallergier - forvirret? For tiden er der meget fokus på fødevareoverfølsomhed. Butikkerne bugner af specialprodukter, der henvender sig[...]
Diætisten om cøliaki
Er du intolerant overfor gluten? - Eller kender du en, der er? Hvis du eller en i din husholdning lider[...]
Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient
Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være[...]
gluten i havremælk? Mave -og tarmproblemer: Få hjælp til din glutenintolerance

Gluten i havremælk?

Gluten i havremælk?

Kan jeg tåle havremælk, når jeg er glutenallergiker?

Kære Klaus Frobenius

Jeg har et spørgsmål ift. om jeg som glutenallergiker må drikke havremælk/ havredrik. Jeg tåler ikke ret godt mælkeprodukter og på mit arbejde har de havredrik. På kartonen står der, at det indeholder gluten. Jeg tænker det må være fordi, at havren som 'mælken' udvindes af ikke er glutenfri. Men betyder 'så lidt' noget for os der ikke tåler gluten? Er der gluten i havremælk?

Virkelig fin service at man kan skrive til jer. Jeg har søgt meget på nettet for at finde svar på, hvor meget gluten havredrik indeholder, dog uden held.

På hånd mange tak, jeg glæder mig til at høre jeres svar.

Venlig hilsen

Glutenallergikeren

Kære glutenallergiker

Tak for din henvendelse og undskyld den sene svartid.

Også tak for dit spørgsmål, som jeg faktisk er rigtig glad for at du stiller, da det er et emne, der er relevant for mange af mine klienter. Jeg vil derfor benytte dit spørgsmål som et indlæg i vores forum for vidensdeling. -

Og tak for rosen 🙂 Det er rart med lidt feedback på vores brevkasse-service.

Så? Er der gluten i havremælk og havredrik?

- Men for at besvare dit spørgsmål omkring gluten i havredrik/ havremælk:

Der er som udgangspunkt ikke gluten i havremælk eller havredrik. Det skyldes, at havre i sig selv ikke indeholder gluten og den mælk, som derfor udvindes heraf er derfor også glutenfri. Men! - Der er alligevel et lille faldhul:

Fordi mange havreprodukter forurenes med gluten fra andre kornprodukter under forarbejdningen, kan havreprodukter godt indeholde gluten. Det skyldes at producenterne ofte bruger samme valse eller mølle til valsning og formaling til alle kornprodukter, og der kan derved ske en tilsmitning af gluten til havre. Dette gælder alle havreprodukter - både havremælk, havredrik og helt rå havregryn. Hvis du vil være sikker på, at undgå gluten i havreprodukter, skal du købe specialfremstillet havre, der er fremstillet under renere forhold. Disse produkter er dog ofte lidt dyrere.

Hvad så med de næsten glutenfrie fødevarer?

Næsten glutenfrie fødevarer indeholder også gluten, men producenterne må kalde deres fødevarer for glutenfrie, blot indholdet holder sig under en fastsat grænse.

Sundhedstyrelsen læner sig på dette punkt op af EUs regelsæt for glutenholdige fødevarer, der dikterer at “glutenfrie fødevarer” maksimalt må indeholder 20 mg gluten per kg. Da der netop kan ske en tilsmitning af gluten til havre, er producenterne af havreprodukter nødt til at skrive, at produktet kan indeholde gluten, men produktet anses stadigt for glutenfrit.

Da man netop taler om en forurening af fødevaren, kan denne ligeledes være svær at fastsætte præcist, og mange producenter nøjes også blot med en standard deklaration a la ‘produktet kan indeholder spor af gluten’. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at du ikke har kunnet finde et svar på hvor meget gluten, der findes i havremælk/ havredrik. 

gluten i havremælk _mave -og tarmproblemer

Læs mere om cøliaki her.

Kan man som cøliakipatient drikke/ spise glutenholdige fødevarer, når man ikke får symptomer?

Hvis din glutenallergi er meget følsom, vil du sandsynligvis også reagere på havredrik, men selvom du ikke nødvendigvis udviser symptomer fra din cøliaki efter indtagelse af fødevarer med et lavt indhold af gluten, skal du være opmærksom på, at din tarm stadig udsættes for påvirkning.

Lider man af cøliaki, sker der en betændelse i tarmslimhinden med ødelæggelse af vævet efter indtagelse af gluten, og det er disse skader, der blandt andet giver symptomer. Dog får ikke alle patienter tydelige symptomer, og man kan få ‘en falsk tryghed’ i at man føler sig symptomfri ved visse glutenholdige fødevarer, men tarmslimhinden tager alligevel lidt skade. På sigt kan kronisk betændelse i tarmslimhinden føre til arvæv og permanent nædsættelse af tarmens funktion. Det er derfor vigtigt at undgå madvarer, der indeholder gluten - også selvom man tilsyneladende ikke får symptomer heraf.

En anden ting med havredrik, som man med en sensitiv tarm bør være opmærksom på, er at disse produkter er meget energirige, og energien kommer hovedsageligt fra kulhydrater. Kulhydrater af forskellige typer irriterer ofte en sensitiv tarm, og har man lidelser relateret til tarmsystemet bør man også undgå meget kulhydratrige fødevarer.

Derfor ville jeg som cøliakipatient nok undgå produkter som eksempelvis havremælk og havredrik - eller i hvert fald drikke dem meget varsomt.

Jeg håber dette besvarede dit spørgsmål.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk diætist.

Spørg diætisten om sundhed

Send dine spørgsmål om kost og ernæring til klinisk diætist Klaus Frobenius

Måske er disse indlæg også relevante for dig?

Glutenfri kost: Hvornår virker det?
Glutenfri kost - Hvornår virker det?Hvornår kan jeg forvente en bedring af mine symptomer med glutenfri kost?For 3 uger siden[...]
Gluten i havremælk?
Gluten i havremælk?Kan jeg tåle havremælk, når jeg er glutenallergiker?Kære Klaus FrobeniusJeg har et spørgsmål ift. om jeg som glutenallergiker[...]
Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient
Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være[...]
fedtprocent og vægt _ Hvorfor taber jeg mig ikke? Diætbehandling af undervægt hos klinisk diætist

Hvorfor taber jeg mig ikke mere?

Hvorfor taber jeg mig ikke længere?

Mit vægttab er gået i stå
Hvad gør jeg forkert?

Hej Klaus Frobenius

Jeg har et spørgsmål som har plaget mig i et stykke tid og håber I kan kaste et lys over det. 

For et par år siden så besluttede jeg mig for at tabe mig. Jeg vejede 102 kg i december 2015 og efter fem måneder (april) var jeg nede på 82 kg. Altså et vægttab på 20 kg. De næste 7 måneder tabte jeg mig yderligere 10 kg, men 10 kg på 7 måneder er meget lidt. Det svarer til 0,7 kg på en måned.

I perioden fra 1. august 2016 til 1. november 2016 fik jeg kun tabt 1,5 kg. Mit kost bestod af to æg om morgen og salat uden kød om aftenen uden dressing og andre sjove ting. Der var ingen anden kost imellem de to måltider. Mit træning bestod primært af to timers gåtur. Styrketræning var der ikke mulighed for. Jeg og ingen andre har nogen sygdom i familien, ingen diabetes og generelt har ingen overvægtsproblemer udover det sædvanlige.

Hvorfor taber jeg mig ikke mere? Hvad kan det skyldes at jeg tabte mig så lidt?  Jeg var 26 år dengang.

Mvh

Hende den frustrerede

Kære frustrerede

Tak for dit spørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare det på bedste beskub, men da jeg ikke kender din præcise situation, må du bære over med mig, hvis jeg ikke besvarer dit spørgsmål helt præcist.

Først vil jeg gerne rose dig for dit store vægttab. Du har i alt tabt dig over 30 kg på ca. et årstid fra december 2015. Det er rigtig flot. Årsagen til at du nu har sværere ved at tabe dig, hænger både sammen med dette, men sandsynligvis også et par andre ting, tror jeg. Jeg gennemgår dem en af gangen:

Et stort vægttab støder altid ind i en mur.

Sagen er, at når man har tabt sig så meget på relativt kort tid, vil kroppen stritte imod et fortsat vægttab - og et år er forholdsvist kort tid med så stort et vægttab. Dels skal kroppens forbrænding lige indstille sig på ny, og dels skal man sikre sig at kroppen fortsat har noget at tabe sig af - det sidste kommer jeg nærmere ind på nedenfor. 

Jeg plejer faktisk også at tilråde mine klienter et langsommere vægttab på omkring 0,5-2 kg om måneden, da kroppen her har en chance for at følge med. Min erfaring omkring vægttabet på denne måde er at det oftest er mere hensigtsmæssigt for kroppen og mere stabilt på sigt. I den henseende var dine 0,7 kg om måneden i slutningen af perioden nok et sundere (læs fornuftigere) vægttab. Dog skal det siges, at et højt BMI også ofte resulterer i et hurtigt indledende vægttab, som så senere flader ud - ganske som du beskriver det. Derfor er din oplevelse meget normal, og spørgsmålet er så hvordan du kommer videre herfra, hvis du altså har behov for at tabe dig mere. Dette kommer jeg også ind på nedenfor.

Hvorfor taber jeg mig ikke?1200 kalorier

Læs mere om vægttabssystemer og hvorfor vægttab er så svært.

Har kroppen nok at arbejde videre med?

Skal man tabe sig, særligt efter et allerede stort vægttab, skal man sikre sig at kroppen har noget at tabe sig af. Uden at kende nærmere til din situation end hvad du beskriver i denne mail, tilfører du nok din krop lige i underkanten af hvad den har behov for. En kost bestående af 2 æg og lidt salat over en hel dag, giver efter min hurtige hovedregning under 500 kcal om dagen, hvilket ikke er nok for din krop at arbejde med.

Din krop har brug for omkring 1800-2000 kcal om dagen alene for at holde dig oprejst og dine organer i gang - populært sagt dit basale metaboliske behov. Dit energibehov har jeg ganske vist sjusset mig frem til, da jeg mangler informationer omkring din højde og nuværende vægt. -Derfor får du et interval på 1800-2000. Den energi du bruger på at motionere skal du i øvrigt lægge til det basale energibehov. 

Men sagen er stadig klar; hvis du fortsat indtager så lidt mad om dagen, får du ikke dækket dit basale behov - og slet ikke dækket dit energibehov til fysisk aktivitet. Når kroppen får så lidt energi tilført, sker der ofte det at den holder stædigt fast på de ressourcer den har - og vægttabet går i stå. Med andre ord, din krop har ikke nok energi at tabe sig af. 

Hvor meget motion er nok?

Sundhedstyrelsen anbefaler at vi motionerer ca. 30 minutter om dagen, hvilket ikke behøver at være hard core træning. Lange gåture er bestemt lige så godt for din fysiske sundhed, som en tur i fitness centeret. Dog skal man huske at få pulsen op et par gange om ugen også, hvilket kan klares ved at tage dele af gåturen i et raskt tempo.

Går du 2 timer om dagen, motionerer du derfor ganske fint efter de gældende anbefalinger - er det 2 timer om ugen, kan du nok med fordel finde plads til lidt flere og måske kortere ture i din kalender.

de offiecielle kostråd: 30 minutter om dagen, motion, fysisk aktivitet, livsstilssygdomme, forhøjet kolesterol

Læs mere om de officielle anbefalinger omkring motion.

Måske har du nået din krops naturlige vægt?

Det sidste jeg lige vil ind på for at besvare dit spørgsmål, er hvorvidt du overhovedet har behov for at tabe dig yderligere. Dette kan jeg dog ikke vejlede dig klart i, da jeg ikke kender din højde og nuværende vægt - og din alder har jeg sjusset mig frem til omkring de 30. 

Dog kan jeg godt regne mig frem til at du har tabt dig fra 102 kg til omkring de 70 kg. Dette er for mange skandinaviske kvinder en normal vægt, og man kan jo overveje om din krops modstand over for et fortsat vægttab, delvist kan skyldes at du efterhånden har nået din normalvægt?

Er du i tvivl om dette, kan du nemt beregne dit BMI herFalder dit BMI inden for normalområdet (mellem 18,5-24,9), behøver du ikke tabe dig mere.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Fortsat held og lykke med det hele.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Spørg diætisten om sundhed

Skriv til Klaus og få svar på spørgsmål om kost og ernæring.

Måske er disse indlæg også relevante for dig?

Diætisten om et sundt og varigt vægttab
Vidste du, at alle slankekure bygger på det samme princip? - at indtage mindre energi end det du forbrænder Et[...]
Diætisten om hjernens belønningssystem
Hjernens belønningssystem Får du også et kick når du løber en tur, spiser chokolade, sætter en ny personlig rekord eller[...]
Diætisten om en sund alderdom
Alder er et tal - Ældre er noget man føler sig Alderdom er den tid man har sparet op til[...]
maveproblemer_kan man kurere irritabel tyktarm med kosten

Jeg har ulidelige maveproblemer. Hvad skal jeg gøre?

Jeg har ulidelige maveproblemer. Hvad skal jeg gøre?

Hej…

Nu bliver jeg nødt til at snakke med en ekspert angående min mave. Da jeg er så fandens træt af det og har ingen glæde.

Jeg døjer med at jeg at have ondt i maven og en følelse af jeg skal på toilet. Og ved der ikke er mulighed for toilet. Ved godt det lyder pjattet, men bare lige mht til toilet besøg - der er jeg meget pinlig anlagt.

Jeg føler ikke rigtigt jeg kan komme af min afføring ordentligt. I hverdagene specielt. Det har stået på i et år nu. Jeg tager ingen steder hen mere uden at være sikker på om der mulighed for at jeg kan komme på toilettet. Det skal lige siges efter jeg havde blod i min afføring første gang, kontaktede jeg lægen. Og har været igennem en kikkertundersøgelse, masser af blodprøver, osv osv osv... og alle svar har været positive og jeg ikke fejler noget. Så har ikke fået mere hjælp derfra.

Kort fortalt af hvordan jeg føler mine maveproblemer er opstået.

Jeg var i Beredskabsstyrelsen sidste år og var på en indsats (en fabriks brand ) med glasfiber hvor jeg fik meget af det giftige røg i lungerne. Om natten på indsatsen fik jeg pludselig det meget dårligt og skulle omgående på toilet, og som brandmand er der ingen toilet muligheder, så jeg måtte ud i en skov (meget tynd afføring og opkast), omkring samme tidspunkt med indsatsen havde jeg fået fjernet en fedt knude i armen hvor jeg var på pencilin. Og der har jeg hørt det kan dræbe de gode bakteroer i kroppen. Og derved give maveproblemer.

Og lige siden der har jeg haft maveproblemer og det går mig vanvittigt meget på. Jeg kan snart ikke klare det mere.

Jeg er en ung gut på 28 år som arbejder som håndværker i dag. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg tænker tit over om det er i hovedet på mig der er noget galt? For lad os sige jeg vågen 16 timer om dagen, så tænker jeg på om jeg har eller får ondt i maven, om jeg skal på toilet osv, ja ca 16 timer. Om dagen. Det er i Hovedet på mig hele tiden...

Jeg håber i kan forstå min besked, jeg sidder nærmest og sveder ved at skrive denne besked da det er så grænseoverskridendene for mig...

Hvad skal jeg gøre????

Med venlig hilsen

Den frustrerede

Kære Frustrerede

Det er godt du skriver. Det lyder meget ubehageligt, det du beskriver, og jeg forstår godt at det påvirker dig meget. 

Det kan være meget stressende, at være så påvirket af noget, der burde fungere helt uproblematisk og helt automatisk. De fleste af os tænker jo ikke over vores afføringsmønster i hverdagen, og har man aldrig døjet med maveproblemer ved man ikke hvor stor en belastning det kan være at lide under konstante smerter og andre gener fra mave og tarm. Det kan fylde ens tanker så meget, at det direkte hæmmer ens hverdag. Det er helt normalt - Det er selvfølgelig ikke normalt at have så voldsomme maveproblemer, men det er normalt at det fylder meget i ens tanker, når man har det så skidt.

Dine maveproblemer skyldes måske en irritabel tarm

Det lyder som om, du måske har fået dig en irritabel tarm. Irritabel tarm er klassificeret som en ‘funktionel lidelse’, der er kendetegnet ved at den ikke kan påvise ved blodprøver eller andre kliniske test, men hvor man har karakteristiske symptomer. Bemærk dog at dette er en diagnose, der skal stilles af din læge, og at jeg hverken kan eller må diagnosticere dig. Mit svar nedenfor er dog baseret på at dine symptomer er beskrivende for en irritabel tarm og at du fortæller, at du allerede har været udredt hos din læge, der ikke fandt nogen alvorlige sygdomme.

Lidt om irritabel tarm

Det er helt rigtigt, at en penicillinkur kan forstyrre tarmens normale bakterieflora, hvilket kan give en irritabel tarm. Ofte er dette dog forbigående, og retter sig hos de fleste, når penicillinen er ude af systemet og tarmen genfinder balancen. Stress, tarminfektioner, og andre sygdomme kan midlertidigt forværre en allerede irritabel tarm, og selv den bedste tarm kan slå knuder på sig selv efter en længerevarende periode med mange udfordringer. Det er sandsynligt at både stress fra din tid i Beredskabsstyrelsen samt penicillinkuren er medvirkende til din tarms tilstand i dag. 

Der kan også være en forstærkende effekt fra din nuværende tilstand, idet stress og bekymringer over de symptomer du har og den belastning de udgør i din hverdag, kan føre til yderligere forværring af problemet. Man kan komme ind i en ond spiral, hvor man ikke længere selv kan afhjælpe problemet.

Dertil kommer at tarmgener og maveproblemer er tabu. Det er grænseoverskridende at snakke om, og man deler ikke sine bekymringer med andre. Derfor bliver man hurtigt alene om sit problem, og det kan blive rigtig hårdt. Måske venter man endda med at søge hjælp til problemet er uudholdeligt, netop fordi man ikke har lyst til at tale om det. Det er derfor rigtig godt at du henvender sig.

maveproblemer_probiotika mod irritabel tarm

Irritabel tarm er en af de hyppigste mave-tarmlidelser i den vestlige verden i dag.

Irritabel tarm er en anderkendt lidelse!

Tidligere fik folk diagnosen, når alt andet var udelukket og man ikke vidste hvad man ellers skulle stille op - så var tarmen nok bare irriteret og det gjorde man ikke synderligt ved. 

I dag ved man lidt mere lidelsen, der på verdensplan klassificeres som et syndrom (på engelsk irritable bowel syndrome). Man ved eksempelvis at stress, forkert kost, medicinsk behandling, tarminfektioner, samt uhensigtsmæssige døgnrytmer og toiletvaner kan være disponerende for at udvikle en irritabel tarm. Der findes endnu ingen medicinsk behandling for en irritabel tarm, selvom der forskes meget på området - dog ved man at man kan gøre meget med kosten. Kosten har en beviselig direkte effekt på tarmens balance og kan altså både sparke i den forkerte og rigtige retning hvad angår symptomerne.

Det er selvfølgelig super vigtigt at blive udredt grundigt af lægen, hvis man har de symptomer du beskriver. Det kan jeg forstå, at du også er blevet, og det er da absolut en trøst at lægerne ikke har fundet alvorligere sygdomme, selvom jeg godt kan forstå at det måske er svært at glæde sig over, når smerter og ubehag fra tarmen fylder hele ens dagligdag. 

Kan dine maveproblemer lindres med kosten?

Desværre er der ingen hurtige kostråd, der hjælper når tarmen er så meget ude af balance, som du beskriver. Du skal igennem en kostintervention, hvor din tarm hjælpes til ro så du bliver symptomfri. Derefter introduceres fødeemner lidt af gangen, mens der nøje overvåges for om du får symptomer igen. Denne proces kræver hjælp fra en ernæringsekspert, der ved noget om irritabel tarm og kost. Jeg vil derfor råde dig til at finde en diætist i nærheden af din bopæl, så det bliver så nemt for dig som muligt. Sådan en kostintervention er for mange en stor indgriben i hverdagen, og det hjælper hvis det ikke bliver for stort et projekt at komme afsted. Du kan nemt finde en diætist i dit nærområde her:

Få tilskud til diætbehandling af irritabel tarm

Husk i øvrigt, at du med en lægehenvisning kan få dækket en væsentlig andel af udgifterne til en diætist via din sundhedsforsikring, hvis du da har sådan en. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud. Du kan læse mere om tilskudsmuligheder på vores hjemmeside: 

Du kan også finde flere informationer om irritabel tarm på vores blog.


Jeg ønsker dig rigtig god bedring. Jeg håber du snart får manet din tarm lidt til ro.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsautoriseret klinisk diætist


Spørg diætisten om sundhed

Spørg Klaus Frobenius om kost og sundhed

Læs relaterede indlæg

Irritabel tarm og kost: Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?
Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg vil vide, om man kan blive kureret for irritabel tyktarm. Eller skal man følge[...]
Low FODMAP diæten og irritabel tarm
Hvordan får jeg low FODMAP diæten og min hverdag til at hænge sammen, så jeg også er mæt?   Hej[...]
Diætisten om Low FODMAP diæten
Har du hørt om Low FODMAP diæten? Hvis du lider af irritabel tyktarm, har du muligvis hørt om Low FODMAP[...]
vægtudsving og yoyo-vægt

Hvor (u)sundt er det med vægtudsving?

Hvor (u)sundt er det med store vægtudsving, fordi man ryger hash?

Hejsa

Jeg er en ung mand på 40 der bor i hovedstaden. Jeg har et godt job og har arbejdet på 3-holdsskift i ca 15 år. Min højde er 178 cm og min idealvægt ligger ca. på 70 kg.

Min sag lyder således : Jeg har i ca halvdelen af mit liv været stornyder af canabis og har i ca 20 år røget dagligt med periodiske pauser lige fra 1 måned til max 11 måneders pause. De sidste 5 års tid har mit forbrug/misbrug haft stor påvirkning på min appetit og en blanding af manglende appetit og minus disciplin har gjort at jeg flere dage kun har indtaget en smule føde, små måltider , eller slet intet.

Det har selvfølgelig medført et vægttab på nogle gange 10-15 kg (ligger lige nu på 65kg hvor jeg for et år siden for første gang ever lå på 80 kg).

Når jeg ikke ryger, får jeg løbet, styrketrænet og derfor også spist derefter. Solid kost og proteinshakes fik mig op på de 80 kg hvor det meste nok var fedt, men også større muskelmasse. Da jeg så faldt i, i november sidste år , stoppede træningen og snart efter appetitten.

Jeg må indrømme at jeg ikke har tro på at jeg nogensinde vil stoppe med at ryge hash da jeg simpelthen elsker det for meget, men vil fortsætte med periodiske pauser, men mit spørgsmål lyder således:

Hvor usundt er det for min krop hele tiden at stige og falde i vægt -evt. tage 10 kg på et år , for derefter at smide dem igen året efter og hvilke langtidsvarende konsekvenser kan det have på kroppen ??

Mvh Krebsen

Hej Krebs

Tak for dit spørgsmål. Jeg starter lige med en lille disclaimer.

Som klinisk diætist er jeg underlagt sundhedsmyndighedernes regulativer, og jeg kan naturligvis ikke vejlede dig i hvordan du takler dit cannabis -forbrug. Jeg forholder mig derfor kun til dine måltider og vægtudsving, hvilket jo også er det du spørger om.

Dit BMI i dine vægtudsving

Lad os først se på din vægt og dit kropsmasseindeks (body mass index, BMI) i yderpunkterne for dine vægtudsving. Jeg har på baggrund af din højde beregnet dit BMI for henholdsvis 65 kg og 80 kg:

Dit BMI ved 65 kg er 20,52 - hvilket falder under kategorien ‘normalvægtig’.

Dit BMI ved 80 kg er 25,25 -  hvilket ligger lige i overkanten af en normalvægt, men absolut ikke i farezonen i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, især ikke når du også dyrker sport og spiser sundt.

Du er altså nogenlunde normalvægtig i begge yderpunkter af dine vægtudsving.

Bemærk, BMI’et er blot en målestok for kroppens vægtstatus, og den tager ikke højde for kroppens sundhed. En tæt knoglemasse og en stor muskelmasse kan eksempelvis øge et BMI hos en slank og sund person. I din situation, er det sundere for kroppen med en aktiv livsstil og en afbalanceret kost, der imødekommer alle kroppens behov. Den lidt højere BMI ved 80 kg, skyldes nok også, som du selv påpeger, en øget muskelmasse, fordi du her er fysisk aktiv.

Dine vægtudsving

Men! Selvom jeg ikke tror, at dine vægtudsving (for nuværende) er alarmerende skadelige for din krop, bør man alligevel undgå at have alt for store og hyppige vægtudsving.

Yoyo-vægt, som det også kaldes, kan have flere negative effekter på sundheden, fordi man “forvirrer” kroppens metaboliske (forbrændingsmæssige) apparat.

Videnskaben tyder blandt andet på, at en yoyo-vægt i højere grad disponerer for livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, metabolisk syndrom og type 2 diabetes (sukkersyge), end en stabil overvægt (BMI > 30) gør. Det er jo tankevækkende, og den videnskabelige forklaring følger nedenfor, men for god ordens skyld bør vi nok lige definere, hvad vægtudsving i virkeligheden er.

Hvad er vægtudsving (yoyo-vægt)

Ved vægtudsving forstås et gentagende mønster af vægttab efterfulgt af en vægtøgning, hvor de tabte kilo eller flere tages på igen. Vægttabet behøver faktisk ikke være så stort. Selv hyppige, små udsving på 2-5 kg falder under definitionen på yoyo-vægt, hvis udsvingende gentager sig. 

Forskerne mener, at det energiunderskud, der skabes ved et restriktivt kalorieindtag under et vægttab, vedbliver et stykke tid efter vægttabet indtil en ny stabil kropsvægt er opnået. Dette energiunderskud vil kroppen forsøge at korrigere ved at øge sultfølelsen, og det er et videnskabeligt faktum, at langt de fleste tager de tabte kilo på igen. Der sker desuden en forskydning i forbrændingen, hvor kroppen holder på sine fedtreserver, og dette resulterer i at mange netop tager de tabte kilo på igen.

De kilo, som man tager på igen, skyldes hovedsageligt en øgning af fedt - både lagret som depoter, og frit i blodet. Af denne grund ender man ofte ud med en højere kropsvægt end udgangspunktet for vægttabet. Selvom man cykler op og ned i vægt, risikerer man derfor over tid langsomt at øge sin kropsvægt via en generel øgning af fedt i kroppen. Dermed  øger man risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, diabetes (sukkersyge) og metabolisk syndrom. 

Derfor er et langsomt og kontrolleret vægttab, hvis man ønsker dette, oftest sundest og mest holdbart på sigt. 

Få kolesterolsænkende kostvejledning

Vægtudsving (yoyo-vægt disponerer for livsstilssygdomme.

Din situation

Uanset om vægtudsvingende opstår utilsigtet, som i dit tilfælde, eller fordi man ofte følger modediæter og slankekure med et vægttab til følge, er de fysiologiske konsekvenser de samme. Man har desuden observeret de samme effekter hos hårdt trænede militærmænd og meget trimmede sportsatleter, fordi kroppen har været i et meget restriktivt kalorieunderskud for at opretholde den hårdt trimmede kropsform.

I din situation, hvor du svinger i vægt på 10-15 kg, er du altså i en tilstand, hvor du kan være højere disponeret for livsstilssygdomme.

Dog skal det siges, at den videnskabelige litteratur er noget inkonsekvent angående konsekvenserne ved vægtudsving, og det skyldes nok at emnet som et forskningsområde er relativt nyt samt forskelle i videnskabeligt design mellem forskningsinstitutioner, og selvom videnskaben tyder på en bestemt udvikling, er det ikke en direkte konsekvens hos alle personer, da biologien som bekendt jo er sin egen herre. Hvorom alting er, er yoyo-vægt nok en tilstand man bør undgå. 

Dine måltider

Jeg vil derfor råde til at sørge for at spise nok, også i de perioder hvor du har mindre appetit. Det er klart at rygning, både cannabis og cigaretter, ikke bidrager til en god sundhed, og det er selvsagt ikke sundt for kroppen, hvis dit cannabis -forbrug erstatter din kost, sådan at du indtager for lidt mad. 

Beregner man dit kaloriebehov for at vedligeholde henholdsvis en vægt på 65 kg og en vægt på 80 kg, får man et interval på 2062-2323 kalorier om dagen. Dette dækker alene dit behov for at holde dig igang og energibehovet til enhver fysisk aktivitet skal altså lægges hertil - ellers vil du tabe dig.

Hvis du er i tvivl om hvor meget ca. 2000 kalorier er, kan man downloade forskellige kalorieberegnere til telefonen, hvilket kan hjælpe dig med i en periode at få overblik over, hvor meget du reelt spiser. Jeg vil dog fraråde at man bruger disse app’s på en generel bane, da det er min erfaring at man kan få et alt for kontrolleret forhold til mad. 

Cannabis og appetitten

En kendt bivirkning ved cannabis er en påvirkning af appetitten. For manges vedkommende er dette en appetitøgning, hvilket også har ledt til den medicinske brug af cannabis, hvor det anvendes for at øge appetitten hos kritisk syge patienter. Men en nedsat appetit ledsaget af kvalme er også beskrevet som en hyppig bivirkning af cannabis. 

Jeg  vil dog alligevel anbefale dig at snakke med din læge om disse symptomer, særligt når de har stået på så længe, hvis du altså ikke allerede har gjort det. Dette er blot for at udelukke at din  kvalme og manglende appetit skyldes en uopdaget lidelse, sådan at man ikke overser noget, blot fordi man har en åbenlys årsag til dine symptomer.

Jeg håber at jeg fik besvaret dit spørgsmål fyldestgørende. Ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Spørg diætisten om sundhed

Send mig dine spørgsmål om sundhed, kost og motion.

Måske er dette også relevant for dig?

Kalorietælling og vægttab: Hvordan tæller man kalorier?
Jeg vil gerne tabe mig. Hvordan tæller man kalorier til et vægttab? Hej Klaus   Hvordan tæller man kalorier nemmest,[...]
Jeg har en spiseforstyrrelse. Hvad er mit kaloriebehov?
Hvad er mit kaloriebehov, hvis jeg skal holde vægten? Hej Klinik for Helbred og Sundhed   Mit navn er Lxxxxxx.[...]
Diætisten om et sundt og varigt vægttab
Vidste du, at alle slankekure bygger på det samme princip? - at indtage mindre energi end det du forbrænder Et[...]
Det tredje krydderi: er umami (glutamat) sundt eller skadeligt?

Er umami smagen sund eller skadelig?

Hej Klaus v. Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg har lige lært at den 5. af grundsmagene - umami - egentlig betyder "mængden af glutamat". Altså mængden af en bestemt aminosyre som fremhæver denne smag som mange kender fra kød, svampe, soltørrede tomater o.lign. Glutamat er den form som den essentielle aminosyre Glutaminsyre har ved neutral pH, så i sig selv et ganske naturligt og hyppigt forekommende stof i vores krop. I madlavningen prøver vi tit at opkoncentrere smagen af umami, det vil sige koncentrationen af glutamat, da dette smager godt og får smagen af de andre ingredienser i en ret til at være mere fremtrædende.

Glutamat er en neurotransmitter som er en vigtig brik i vores hjerneudvikling og ved indlæring. Som jeg kan forstå ud fra det jeg har læst mig til, så ved lavt blodsukker eller ved reduceret blodtilførsel til hjernen vil glutamat blive transporteret ud af cellerne og dette kan bl.a. skabe hjerneskade.

Mit spørgsmål

Mit spørgsmål er, hvis høje ekstracellulære koncentrater af glutamat kan skabe hjerneskade (eller andre skadelige funktioner i kroppen) kan der indtages for højt indtag af umami-holdig mad der kan skabe disse tilstande i vores krop? Og hvor havner det glutamat som indtages med fødevarerne og hvad bliver der af det? Der har jo været stærk kritik af "det tredje krydderi" altså tilsat glutamat til fødevarer, selvom det dog er godkendt af fødevaremyndighederne. Er der forskel på hvordan kroppen reagerer på tilsat glutamat og glutamat-holdige fødevarer?

Mvh

Nanna

Arbejder som Klinisk Diætist i København

Kære Nanna

Tak for dit spørgsmål og for lidt af en udfordring. Jeg har denne gang måttet dykke ned i den videnskabelige litteratur for at finde et godt svar på dit spørgsmål. Jeg har desuden konsulteret en kollega, der er PhD i eksperimentel medicin, så jeg håber at jeg får besvaret dit spørgsmål fyldestgørende. 

Du skal dog vide, at jeg som diætist er nødt til at læne mig op af sundhedsmyndighedernes anbefalinger i alle mine vejledninger - også de skriftlige, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan tage en videnskabelig diskussion og nørde lidt over emnet.

For dem, der læser med, beskriver jeg indledningsvist lige lidt omkring umami og glutamat, selvom jeg jo er klar over, at den del er du helt med på.

Hvad er umami?

Umami, kaldes populært den femte grundsmag, fordi vi opdagede den længe efter, at vi var bekendt med de fire andre grundsmage, nemlig sødt, salt, surt og bittert. Umami -smagen karakteriseres ofte som ‘smagen af kød’, men den engelske beskrivelse ‘rich or full taste’, er nok mere dækkende for umami, der betyder en rund og fyldig smag. - Netop derfor er den så attraktiv indenfor madlavning. Maden smager bare bedre.

Umami -smagen blev opdaget af en japansk kemiprofessor, der identificerede monosodium glutamat (MSG) - eller bare glutamat - som den vigtigste kilde til umami -smagen, men faktisk har nyere videnskab identificeret mere end 40 andre naturligt forekommende, kemiske stoffer i fødevarer, der også bidrager til smagen af umami, omend i mindre grad.

Smagen af umami øges ikke kun med koncentrationen af glutamat

Dog er det værd at bide mærke i, at en højere koncentration af glutamat ikke nødvendigvis giver en større umami -smag i en fødevare i sammenligning med en lav glutamat -koncentration i kombination med andre stoffer, der kan give umami -smagen. Umami -smagen fremkommer nemlig dels ved indholdet af både glutamat og de andre stoffer, der kan give umami -smagen, samt kombinationen af disse og desuden tilberedningsmetoden, hvor fermentering, saltning og tørring i højere grad bidrager til udvikling af umami end de traditionelle tilberedningsmetoder, som stegning, bagning og kogning, der kun udvikler umami -smagen i lille grad.

umami glutamat det tredje krydderi

Det tredje krydderi - en smagsforstærker der fremkalder umami smagen.

Det tredje krydderi

Det tredje krydderi er en industrielt fremstillet smagsforstærker, indeholdende mononatriumglutaminat (MSG, E621), og er altså et glutamat-produkt, som bruges til at fremkalde smagen af umami i madlavning.

Hvad er glutamat?

Det er helt rigtigt, som du skriver, at glutamat er en vigtig neurotransmitter i vores nervesystem. En neurotransmitter er et signalstof (naturligt kemisk stof), som nervecellerne bruger til at kommunikere med andre celler med - de sender signalstoffet ud og andre celler modtager det - beskeden er sendt. 

Uden neurotransmittere ville vores nerveceller ikke kunne kommunikere og vores hjerner ville ikke fungere.

Glutamat er en aminosyre og vi får dækket størstedelen af vores behov via kosten, hvilket oftest ikke er et problem, men skulle vi mangle det, hører glutamat til den kategori af aminosyrer, som vi også selv kan danne. Derfor hører vi under normale omstændigheder ikke om glutamat -mangel.

Glutamat og nerveskader

Det er dog også rigtigt, som du skriver, at ophobning af glutamat udenfor cellerne i nervesystemet, kan føre til celleskade og celledød, i værste fald resulterende i hjerneskade. Dette er dog også sjældent forekommende under normale, helt raske forhold, men det er beskrevet i forbindelse med visse sygdomme med involvering af nervesystemet, herunder Alzheimers og apopleksi (slagtilfælde), og skyldes her en fejlfunktion enten i optagelsen af glutamat til cellerne eller en for høj, uhensigtsmæssig frigivelse af glutamat, grundet den underliggende lidelse. 

Nerve - og hjerneskade som følge af glutamat er altså heller ikke noget, vi som helt raske mennesker, behøver at bekymre os om.

Er tilsat glutamat farligt for kroppen?

Jeg forstår nu alligevel godt dit spørgsmål, da det er en logisk parallel at trække mellem høje koncentrationer af glutamat fra vores mad og til sygdomsfremkaldende høje koncentrationer af glutamat i hjernen. 

Dog er der her en vigtig beskyttelsesmekanisme, idet glutamat ikke frit kan passere den barriere, der adskiller vores blod fra hjernen (blod-hjerne-barrieren). Efter et måltid optages næringsstofferne over tarmen og føres med blodet rundt i kroppen - dette gælder også glutamat.

For at glutamat skal kunne optages i hjernen, skal den aktivt transporteres af et meget fint designet transportsystem, der sørger for at holde koncentrationen af glutamat i vores nervesystem på et nødvendigt og stabilt niveau. Vi optager altså ikke mere glutamat til nervesystemet fra blodet end vi har behov for.

Hvor havner glutamat fra fødevarerne og hvor bliver det af?

Den mængde glutamat, som vi indtager via vores mad og ikke optager i hjernen eller bruger til andre formål (glutamat kan nemlig også bruges til dannelse af andre essentielle signalstoffer, proteiner og aminosyrer), bliver derefter omsat, nedbrudt og udskilt af kroppens omsætningsapparat.

Er der forskel på tilsat og naturlig glutamat?

Naturligt forekommende glutamat i vores fødevarer og glutamat tilsat vores mad som smagsforstærker (det tredje krydderi) adskiller sig ikke synderligt med hensyn til effekten på umami- smagen, selvom man dog med en smagsforstærker netop kan øge umami -smagen ved at øge koncentrationen af glutamat, hvilket jo er formålet med en smagsforstærker.

Industriel glutamat er et af de mest gennemtestede tilsætningsstoffer på markedet, og det er fundet sikkert til brug som tilsætningsstof i fødevarer. Det tredje krydderi kan dog fremprovokere overfølsomhedsreaktioner hos nogle personer, og give symptomer som rødmen og varme i ansigtet, trykken for brystet, hovedpine og kvalme - populært kaldet “det kinesiske restaurant syndrom”, da man første gang så det hos kinesiske restaurantgæster. Man bør under alle omstændigheder ikke overskride det maksimale anbefalede indtag (angivet ved acceptabelt dagligt indtag, ADI, på etiketten).

Skal vi generelt undgå tilsætningsstoffer?

Ordet tilsætningsstof vækker ofte mange meninger hos folk, og det lyder også meget kunstigt. Tilsætningsstoffer, som eksempelvis smagsforstærkere, kunstige sødestoffer, konserveringsmidler og lignende, findes i langt de fleste forarbejdede madvarer, og man undgår dem kun helt ved at spise helt ubearbejdede fødevarer - eller gør man nu også det?

-Ja, man undgår selvfølgelig det tilsatte stof, men mange tilsætningsstoffer forekommer allerede i en naturlig form i vores krop og i den mad vi spiser - selv i de ubearbejdede fødevarer. Et godt eksempel er netop glutamat, som vi selv kan danne, og som findes i en række fødevarer, som eksempelvis kød, mælkeprodukter, æg og grøntsager med højt proteinindhold, herunder svampe og bønner. 

Derfor mener jeg ikke, at vi generelt skal undgå tilsætningsstoffer, da disse også tjener et formål i fødevaren, og det er også nærmest en umulig mission i vores samfund i dag. Men som med alt andet, bør vi nok begrænse vores bevidste indtag og variere den mad vi spiser - på den måde fremkalder vi ikke næringsmangel af visse næringsstoffer og et for højt indtag af andre. Man bør ligesom med alt andet også variere sit brug af smagsforstærkere, da et stort og langvarigt brug næppe gør sundheden en tjeneste, selvom en direkte sundhedsskadelig effekt ikke er påvist.

Jeg håber at ovenstående besvarede dine spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Klaus Frobenius

Du kan læse en videnskabelig artikel om glutamat her.

Spørg diætisten om sundhed

Send Klaus dine spørgsmål om kost og sundhed.

Læs også andre indlæg om kost og sundhed

Diætisten om essentielle vitaminer
A, B, C, D, E… Det lyder måske som starten på alfabetsangen.... De fleste kender også disse 5 bogstaver som[...]
Diætisten om naturlægemidler og kosttilskud
Hvornår bør vi supplere vores kost med naturlægemidler og kosttilskud? -og hvornår bør vi lade være?   Vi kan have[...]
Diætisten om vitaminer og mineraler
Er det nødvendigt at tage tilskud af vitaminer og mineraler? Kan jeg ikke bare spise sundt? Og hvad nu, hvis[...]
Hvorfor taber jeg mig ikke?1200 kalorier

Tager mine organer skade, hvis jeg spiser færre end 1200 kalorier om dagen?

Hej Klaus

Jeg er i gang med at tabe mig så jeg kan komme i en pæn brudekjole. 

Jeg er 29 år gammel, 162 cm høj og vejer lige nu 98 kg. Jeg vil gerne ned på 65 kg eller deromkring. Jeg er i gang med at tælle kalorier, og indtager lige pt 1200 kalorier om dagen. Men læste lige at hvis man indtager mindre end det, kan dine organer tage skade. 

Jeg har et aktivt job, og har gået efter hvad min mobil har sagt, at jeg har forbrændt, men tror den måler forkert. Ifølge den, har jeg gået 5235 skridt og forbrændt 1117 kalorier. 

Er meget nervøs for at gøre skade på mig selv.

Håber du kan hjælpe.

Venlig hilsen

Heidi

Hej Heidi

Tak for dit spørgsmål og tillykke med det forestående bryllup.

Først vil jeg lige starte med at sige, at jeg forstår din motivation for at tabe dig. Et bryllup er en stor begivenhed og det er en god anledning til en målsætning for et vægttab. Jeg vil dog lige indskyde en hurtig mellemregning, da jeg ikke kender datoen for dit bryllup og derfor heller ikke tidsrammen for din målsætning.

Din ønskede målvægt på 65 kg resulterer i et vægttab på 33 kg, hvilket absolut er realistisk for de fleste med et lignende udgangspunkt. Evidensen taler dog for, at et så stort vægttab foregår bedst kontrolleret og over længere tid. Det kan lade sig gøre på 6 måneder og sikkert også hurtigere, men det vil være sundere for kroppen at fordele vægttabet over ca. et års tid. Husk, det har taget tid at tage disse kilo på, og det er derfor ikke helt urimeligt at kroppen også gerne vil have tid til at smide dem igen. Jeg kommer nærmere ind på detaljerne nedenfor.

Lad os at starte med at se på dit udgangspunkt i forhold til din målsætning

Når ovenstående påpegelse så er sagt er jeg enig med dig i, at et vægttab på 33 kilo vil være sundt for dig. Jeg har lavet en hurtig beregning på de data, du opgiver, og jeg får dit nuværende kaloriebehov til 2249 kalorier om dagen og dit nuværende BMI til 37,4. 

Af medfølgende tabel kan du se klassificeringen af kropsmasseindex’et (Body mass index, BMI). Dit nuværende BMI ligger ret højt og et vægttab vil derfor være tilrådeligt ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Bemærk dog, at kaloriebehovet ikke tager hensyn til din fysiske aktivitet, hvilket skal lægges oveni. Det beregnede kaloriebehov er kun tilsvarende det, din krop har behov for, for at vedligeholde din nuværende vægt og i fald du ønskede at beholde din nuværende vægt, skulle du altså spise omkring 1117 kalorier mere om dagen i tillæg til det beregnede kaloriebehov, svarende til din fysiske aktivitet, altså i alt 2249 + 1117 kalorier om dagen.

Nu er din situation jo noget andet, da du gerne vil tabe dig, men af ovenstående beregning giver det måske mening at din krop bør tabe sig, når du spiser alt mindre end 2249 kalorier om dagen - især hvis du derudover også er fysisk aktiv.

Laver man dernæst en ny beregning for din målvægt på 65 kg, bliver dit kaloriebehov nu 1853 kalorier om dagen, og dit mål-BMI 24,7 - hvor BMI’et nu falder under kategorien ‘normalvægtig’. Af denne grund synes jeg at din målvægt er sat rigtigt og at dit vægttab lyder sundt - hvis bare det gennemføres rigtigt og i det rigtige tempo.

Body mass index (BMI)

Klassificering

<  16.00

Sundhedstruende undervægt

16.00 til 16.99

Moderat undervægt

17.00 til 18.49

Risiko for undervægt

18.50 til 24.99

Normalvægt

25.00 til 27.49

Risiko for overvægt

27.50 til 29.99

Overvægt

30.00 til 34.99

Overvægtig fedme, grad 1

35.00 til 39.99

Overvægtig fedme, grad 2

> 40.00

Overvægtig fedme, grad 3

Hvordan kan du gribe vægttabet an?

For at opnå din målvægt på 65 kg kan du vælge 1 af 2 følgende strategier:

  1. Du kan vælge at spise 1800 kalorier om dagen, svarende til dit kaloriebehov ved 65 kg og lade din krop tabe sig i en langsom hastighed, hvor du med tiden vil nå ned på din målvægt. Dette vil ganske givet tage lang tid, men du kan speede processen op ved at være fysisk aktiv.
  2. Du kan vælge at spise færre kalorier end det, hvorved du vil tabe dig hurtigere. En diæt, indeholdende 1200 kalorier eller færre, resulterer naturligvis i et hurtigere vægttab end en kost svarende til 1800 kalorier. Dette resulterer i, at du når din målvægt hurtigere, hvilket jo kan være en fordel, hvis du snart skal giftes. Dog kan det være sværere for kroppen at følge med i et så stort vægttab - så hurtigt. Jeg kommer nærmere ind på hvorfor nedenfor.

Hvilke ulemper er der ved en meget retriktiv diæt på 1200 kalorier eller færre?

Dit nuværende kalorieindtag på 1200 kalorier om dagen bør altså resultere i et vægttab, og det oplever du sandsynligvis også. Du oplever sikkert også at 1200 kalorier ikke efterlader meget plads til andet end grønt og lidt kød. Det er ikke så sjovt i længden, men det er ikke som sådan skadeligt for kroppen i en begrænset periode. Dog er det for de flestes vedkommende svært at bevare et vægttab, der er opnået via en så restriktiv diæt, da den er besværlig at holde på sigt. De fleste tager de tabte kilo på igen, når motivationen for at fortsætte diæten falder.

Jeg vil heller ikke anbefale, at vedblive på en så restriktiv diæt over lang tid, ligesom jeg også vil fraråde at spise færre end 1200 kalorier om dagen, hvis man gør det ofte. Det er sværere at dække kroppens ernæringsmæssige behov, og den får ofte ikke nok at arbejde med. Den vil være tvunget til at tære på andre ressourcer - herunder at nedbryde muskelvæv for at producere energi af en alternativ vej. Særligt, hvis man også er fysisk aktiv, men spiser meget lidt, har kroppen ikke andet valg end at nedbryde de byggesten, som vi er båret af, for at imødekomme de behov man stiller den.

Man stresser kroppen, og over lang tid kan dette give nedsat muskelstyrke, svaghed og nedsat modstandsdygtighed for sygdomme. Man presser sit immunsystem, da det er at sammenligne med langvarig kronisk stress. En svag krop giver også en øget risiko for knoglebrud og andre skader, da der jo er mindre, der holder sammen på skelettet.

Hvordan foregår et stort vægttab så sundest?

Derfor, kære Heidi, vil jeg anbefale et langsommere vægttab end du måske har lyst til med et bryllup lige om hjørnet. Du kan vælge eksempelvis at spise 1800 kalorier om dagen, hvorved du også vil tabe dig. På et tidspunkt går dit vægttab lidt i stå, og der kan du så eventuelt skrue ned til 1600 kalorier indtil du har nået din målvægt. Bemærk dog, at dit kaloriebehov for at bibeholde din målvægt på 65 kg ligger på ca. 1800 kalorier om dagen. Du skal derfor på et tidspunkt op i kalorier igen, når du har nået dit vægttab, da du ellers fortsat vil tabe dig - og det er ikke nødvendigvis sundt. Du opnår netop med 65 kg et normalt BMI.

Du kan også vælge end langsommere strategi, hvor du spiser 1800 kalorier om dagen og bliver på det niveau indtil du har opnået din målvægt i et langsomt og kontrolleret tempo. I begge tilfælde vil du tabe dig, og begge scenarier er sundere end  en restriktiv kost på 1200 kalorier eller færre om dagen.

Du kan også læse mere om et kontrolleret vægttab i vores artikeldatabase:

Jeg håber ikke, jeg har skræmt dig helt med ovenstående. Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig igen, hvis du har uddybende spørgsmål.

Held og lykke med det hele og rigtig god fest.

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Spørg diætisten om sundhed

Send mig dit spørgsmål om sundhed

Måske er dette også relevant for dig?

Diætisten om det glykæmiske index
Vi har i den seneste tid haft fokus på vores blodsukker og på blodsukker-regulerende diæter. I kølvandet på det følger[...]
Diætisten om blodsukker-regulerende diæter
Der findes efterhånden et hav af forskellige diæter, der handler om at skære kulhydraterne helt eller delvist væk fra kosten[...]
Diætisten om en sund krop med styrketræning
Taber man sig ved at løfte vægte? Er vægtløftning en ideel træningsform, hvis man vil tabe sig? Hvordan bør jeg[...]
Diætisten om den officielle anbefaling om 30 min. fysisk aktivitet om dagen
Alle bør røre sig, men vi bestemmer heldigvis selv hvordan   En af de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen er at[...]
Diætisten om vægttabssystemer og kostplaner
Vægttab er svært - men hvorfor? Læs i denne uge om hyppige fejltagelser og faldgruber, der spænder ben for et[...]
Diætisten om en sund alderdom
Alder er et tal - Ældre er noget man føler sig Alderdom er den tid man har sparet op til[...]
Diætbehandling til irritabel tyktarm

Virker probiotika mod irritabel tarm?

Kære Klaus Frobenius

Jeg er 79 år, mand og bor på Bornholm, derfor denne henvendelse, da jeg ser, at man er velkommen til at sende et spørgsmål.

Jeg har ved selvstudium være på Low FODMAP diæt (LFD) i ca. 8 uger, med betydelig bedring til følge. Min IBS tilstand tror jeg er forårsaget af bivirkninger af medicin bl.a. (doxazocin, mod forstørret prostata) indtaget i gennem 8 - 9 år.

Min sundhed er undersøgt på kryds og tværs af egen læge og objektivt fejler jeg ikke noget, der kan påvises gennem blodprøver, fæces prøver, tyktarmsundersøgelse, CT-skanning m.v. Imidlertid forværrede udtømning før tyktarmsundersøgelsen min situation og det har været svært at overvinde det helt.

Jeg har med 4-7 dages mellemrum været nødt til at tage imodium mod hyppig afføring (op til 10 gange/ døgn). Og jeg taber mig langsomt, vejer aktuelt 62,7 kg., højde 180 cm, går dagligt tur på en times tid, i rolige maveperioder og er aktiv.


Spørgsmål:

Jeg har for at prøve et quik-fix taget en pille Probi Mage med lactobacillus plantarum 299v levende bakteriekultur med uheldigt resultat: 7 afføringer på 12 timer, så jeg tager ikke flere af disse piller. Ligeledes har jeg observeret, at min mave har reageret mod mere end én portion laktosefri yoghurt.

Er yoghurt bakterier ikke så godt for bakteriebalancen i fordøjelsessystemet? Jeg kan godt drikke laktosefri mælk.

Med venlig hilsen

Nikolai

Kære Nikolai

Tak for dit spørgsmål og for den udførlige beskrivelse af din situation. Det gør det uden lige meget nemmere for mig, at vejlede dig på skrift. 

Normalt har mælkesyrebakterier en positiv effekt på mave - og tarmproblematikker, idet bakterierne er med til at genopbygge en normal tarmflora. Dog er dette et forskningsområde, der endnu ikke er fuldt belyst, og man kender derfor ikke helt de fulde effekter af indtagelse af probiotika (mælkesyrebakterier). Man forsker blandt i effekterne ved forskellige typer (stammer) af probiotika, dosis (antal bakterier i en pille) samt under forskellige forhold og ved forskellige sygdomme.

Man er altså endnu ikke 100% sikker på effekten, men man har dog hos de fleste personer fundet god effekt af indtagelse af probiotika, og man har mig bekendt ikke fundet nogen skadelige virkninger af probiotika, selvom diarré ganske vist kan være både generende og ubehageligt.

Jeg bør for god ordens skyld lige nævne, at man naturligvis altid bør holde sig til anbefalede doser og konsultere sin læge for at blive udredt for tarmsydomme inden man går i gang med probiotika på egen hånd. - Netop som du også har gjort. 

Laktoseintolerans


Syrnede yoghurtprodukter, som eksempelvis A38 og Cultura indeholder også de gavnlige probiotika, der kan virke godt på en irritabel tarm.

Hvordan så med probiotika mod irritabel tarm?

Min kliniske erfaring som diætist, er at probiotika kan ‘rette op’ på ubalancer i tarmen hos langt de fleste med irritabel tarm, men man skal altså give det lidt tid. Det tager gerne et par måneder før man har en god effekt af probiotika. For nogle tager det desuden længere tid end for andre. Jeg kan dog godt forstå, at du ikke kan leve med 7-14 afføringer i døgnet. Du kunne overveje at prøve et mildere præparat, eksempelvis, Lactocare, hvilket jeg har gode erfaringer med. 

Grøn recept til proteindrikke imod utilsigtet vægttab

Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at du taber dig grundet i diarre. Hvis dette fortsætter kan du snakke med din læge om at få bevilliget en ‘grøn recept’ til proteindrikke, der efterfølgende kan købes med tilskud på apoteket. Udover at disse vil bidrage med mere energi og protein, der kan hjælpe dig med at opretholde din vægt i en periode, hvor du taber dig uhensigtsmæssigt, har de fleste proteindrikke også den bivirkning, at de kan give let hård afføring, hvilket i dit tilfælde eventuelt kan mildne din diarre. 

Hvis ovenstående tiltag ikke hjælper dig, er du velkommen til at kontakte mig igen. Der er eventuelt flere ‘knapper vi kan skrue på’ for at dæmpe din IBS. Jeg tilbyder både skype og telefonkonsultationer til dem, der bor langt væk eller af anden årsag er forhindret i at komme til klinikken.<

Rigtig god bedring med din IBS.


De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Spørg diætisten om sundhed

Send mig dine spørgsmål om kost, sundhed og motion. 

Kunne disse indlæg også være relevant for dig?

Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient
Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være[...]
Diætisten om Low FODMAP diæten
Har du hørt om Low FODMAP diæten? Hvis du lider af irritabel tyktarm, har du muligvis hørt om Low FODMAP[...]
Diætisten om graviditet og forstoppelse
Graviditet og forstoppelse Er du gravid og lider du af forstoppelse? - Så har du det ligesom rigtig mange andre[...]
maveproblemer_kan man kurere irritabel tyktarm med kosten

Irritabel tarm og kost: Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg vil vide, om man kan blive kureret for irritabel tyktarm. Eller skal man følge en særlig kostplan for at mindske symptomerne. Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?

Hvorledes finder man ud af om man lider af irritabel tyktarm. Er der en lægelige undersøgelse af irritabel tyktarm. Bør man indtage kosttilskud så som mælkesyrebakterier som en del af kostplan?

Med venlig hilsen

 Axx

Hej Axxx

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er rigtig glad for, at du stiller netop dette spørgsmål. Irritabel tarm er en af de hyppigste lidelser, som vi danskere slås med i dag (det er selvfølgelig også en kendt lidelse i resten af verden, men nu forholder jeg mig kun til herhjemme). Man anslår, at ca. 15% af den danske befolkning har symptomgivende irritabel tarm, men tilstanden er sandsynligvis underdiagnosticeret, da langt de fleste først kontakter en læge, når symptomerne bliver for generende.

Det gør irritabel tarm til en af de mest almindelige lidelser, som vi lever med i det skjulte. De færreste af os diskuterer jo vores toiletvaner med naboen, men sandsynligheden er høj for at naboen er en lidelsesfælle. Derfor har jeg valgt at lægge stor vægt på dit spørgsmål, og skrive et lidt længere indlæg som svar, da det som sagt er et emne, der vil interessere mange.

Hvad er irritabel tyktarm og hvordan føles det?

Irritabel tyktarm er kendt på fagsprog som ‘colon irritable’ og på engelsk ‘irritable bowel syndrome/ IBS’). Navnet henviser til en irritation i tyktarmen, selvom nyere forskning faktisk peger på at hele tarmen (også tyndtarmen) kan være påvirket med en ubalance i tarmens funktion.

Symptomerne kan være meget varierende fra oppustethed, ufrivillig luftafgang, lette udsving i afføringsmønster til smertefuld forstoppelse, diarre og smerter relateret til bughulen. Symptomerne kan være meget forskellige mellem personer og også svinge periodevist hos samme person, der således kan være mere eller mindre hårdt ramt i perioder.

Har man været slemt plaget af forstoppelse og diarre igennem længere tid, kan sekundære problemer opstå, herunder blandt andet blod i afføringen og anale smerter som følge af hæmorider, rifter og fissurer i den nederste del af endetarmen. Det er tegn på, at tilstanden har varet for længe, og at man bør besøge sin læge. Ved blod i afføringen bør man altid kontakte sin læge for at få udelukket alvorlige sygdomme, herunder blandt andet kræft i tyktarmen.

Læs eventuelt mere om irritabel tyktarm her.

Hvordan diagnosticeres irritabel tarm?

Den lægelige undersøgelse i forbindelse med irritabel tarm afhænger af graden af dine symptomer. Oftest kan diagnosen stilles baggrund af symptomerne alene, men der foretages i de fleste tilfælde en yderligere udredning for at udelukke andre alvorligere sygdomme, herunder tyktarmskræft.

I Danmark er irritabel tyktarm endnu ikke en anerkendt sygdom, selvom WHO (World Health Organisation) for et par år tilbage erklærede at irritabel tyktarm er en lidelse, der omfatter et typisk symptombillede og som rammer mange personer verdenen over. Ting tager jo tid, men danske læger er dog også efterhånden begyndt at anerkende irritabel tarm som en sygdom, og der foretages som sagt udredning for irritabel tarm i dag.

“Diagnosen” stilles på baggrund af ‘ROM III’ kriterierne:

Irritabel tarm kan diagnosticeres, hvis den pågældende person oplever:

  • mindst 3 dage om måneden igennem de sidste 3 måneder med ubehag relateret til mave og tarm uden at disse symptomer kan forklares ved en anden kendt sygdom eller lidelse.
  • og kan nikke genkende til 2 ud af 3 følgende faktorer
    • Symptomerne lindres efter afføring
    • Personen oplever variation i afføringen hyppighed. Der er ikke et egentligt mønster - det kan være for hyppigt eller for sjældent eller eventuelt veksle herimellem.
    • Personen oplever en ændring af afføringens form og udseende (hård og knoldet eller tynd)


    Desuden lægges vægt på følgende supplerende kriterier, hvor “diagnosen irritabel tyktarm” bliver mere og mere sikker for hver ekstra symptom, som personen lider af:

    • Frekvensen af toiletbesøg er unormal - enten for mange (flere end 3 gange per dag) eller for få (mindre end 3 gange per uge)
    • Afføringens form er unormal (hård, knoldet, løs, tynd eller vandig)
    • Afføringen skal ‘presses ud’ - eventuelt ledsaget af smerter
    • Pludselig afføringstrang
    • Mangelfuld tømning (man oplever at man ikke kom af med det hele)
    • Slim på afføringen
    • Oppustethed, ufrivillig luftafgang, udspilet mave.

    Den videre udredning kan indebære en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) hos en mave-tarm specialist (gastroenterolog) og som oftest også blodprøver.

Findes der en behandling for irritabel tarm?

Nej - desværre. Dette skyldes både, at årsagen til at folk udvikler irritabel tarm endnu er ukendt, og fordi at der kan være forskellige udløsende faktorer hos forskellige personer.

Den medicinske behandling sigter oftest mod at mildne generne fra irritabel tarm, men det mest effektive i at reducere symptomerne er at undgå fødevarer, der kan udløse symptomer (se afsnittet nedenfor), at sørge for at indtage rigeligt væske fordelt over hele dagen, spise fiberrigt og at øge sin fysiske aktivitet.

Desuden bør man undgå stress, da stress er en påvist udløsende faktor hos folk med irritabel tarm. Stress giver ikke irritabel tarm, men kan igangsætte symptomer hos personer, der har lidelsen.

Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?

Kosten er et vigtigt led i behandlingen af irritabel tyktarm. Selvom diætbehandling heller ikke er fuldstændig helbredende, er det indtil videre den mest effektive måde at reducere symptomerne på, og hos de fleste kan symptomerne mildnes i sådan en grad at man ikke lider af dem i dagligdagen.

Har man irritabel tarm skal man tage et grundigt kig på sin kost, og man skal i gang med identificere eventuelle symptomudløsende fødevarer. Dette er for de fleste rigtig svært, og det kan være nødvendigt med hjælp fra en ernæringsprofessionel med kendskab til irritabel tarm, eksempelvis en klinisk diætist. Man kan også forsøge sig med at føre dagbog over sin kost, så man får et struktureret overblik over den mad, man spiser og hvornår eventuelle symptomer opstår.

Som du selv er inde på, skal man ofte i gang med en kostplan. Hos mig får man en kostplan, der sigter mod at identificere symptomgivende fødevarer, hvorefter kosplanen justeres med udelukkelse af disse fødeemner. Når symptomerne er manet til ro, arbejder vi på at reintroducere fødevarer i et struktureret forløb, sådan at man får vished om hvad man bør undgå og kan ”hjælpe sig selv” via kosten, når man ikke længere er klient hos mig.

Irritabel tarm er en kronisk lidelse, og man vil derfor opleve at symptomerne kan blusse op - eventuelt i perioder med øget stress, sygdom, angst, bekymringer eller efter eksempelvis en mave-tarminfektion, hvor tarmens balance forstyrres. Derfor er det vigtigt, at man på egen hånd ved hvordan man kan dæmpe symptomerne igen og dermed undgå længerevarende og voldsomme “anfald”.

Skal man tage kosttilskud med mælkesyrebakterier?

Til dette spørgsmål må jeg basere mit svar på min erfaring, da forskningen på dette område endnu er så ny, at der ikke er fuldstændig klar evidens for at mælkesyrebakterier har en gunstig effekt på at mindske symptomerne fra irritabel tarm. Dog ved man at de gavner tarmens mikromiljø (tarmflora), og kan dermed være med til at genskabe tarmens balance.

Min personlige erfaring er, at mælkesyrebakterier kan være ganske effektive - ikke for alle, men for mange. Desuden har mælkesyrebakterier ingen kendte negative effekter, og derfor skader de ikke. Dog kan et kosttilskud af mælkesyrebakterier ikke stå alene, diætbehandling bør stadig være den primære strategi i behandlingen af irritabel tarm. Læs eventuelt mere om mælkesyrebakterier her.

Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål.

Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig igen.


De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsaut. Klinisk Diætist

Spørg diætisten om sundhed

Få svar på dine spørgsmål om kost og sundhed af Klinisk Diætist Klaus Frobenius

Læs relaterede indlæg

Jeg har ulidelige maveproblemer. Hvad skal jeg gøre?
Jeg har ulidelige maveproblemer. Hvad skal jeg gøre? Hej… Nu bliver jeg nødt til at snakke med en ekspert angående[...]
Virker probiotika mod irritabel tarm?
Kære Klaus FrobeniusJeg er 79 år, mand og bor på Bornholm, derfor denne henvendelse, da jeg ser, at man er[...]
Irritabel tarm og kost: Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?
Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg vil vide, om man kan blive kureret for irritabel tyktarm. Eller skal man følge[...]
Laktoseintolerans. Nedbrydes laktose ved opvarmning?
Nedbrydes laktose ved opvarmning? Kan man selv lave laktosefrie produkter?   Hej Klaus Frobenius   Jeg har et lidt anderledes,[...]
Low FODMAP diæten og irritabel tarm
Hvordan får jeg low FODMAP diæten og min hverdag til at hænge sammen, så jeg også er mæt?   Hej[...]
Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient
Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være[...]
glutenfri kost_fødevareintolerance, glutenintolerans, cøliaki

Akrylamid i kosten – hvordan undgår vi det kræftfremkaldende stof?

Akrylamid i kosten

 

Hej ved Klinik for Helbred og Sundhed

 

Jeg vil gerne vide om det kræftfremkaldende stof acrylamid, handler om at bage ved under 120 gr. el. om man skal måle temperaturen i den pågældende madvarer fx brød, og så at den ikke må oversige de 120 gr. jeg bager fx franskbrød ved 200 gr. men temperaturen kommer kun op på 97 gr. i selve brødet. hvad menes der her, da alle skriver at temperaturen ikke må overstige 120 gr. altså i brødet el. ovn temperatur.

 

mvh. Karen.

 

 


 

Hej Karen

 

Mange tak for dit spørgsmål. Dit spørgsmål er af lidt teknisk karakter, så jeg måtte finde de videnskabelige artikler frem. Det er altid sjovt, at dykke ned i detaljer, så tak for din udfordring. Jeg vil bestræbe mig på at besvare dit spørgsmål bedst muligt.

 

 

Hvad er akrylamid?

Selvom du jo har sat dig ind i akrylamid og dets bivirkninger, følger alligevel her en kort forklaring til dem, der måtte læse med.

 

Akrylamid er et potentielt carcinogen (kræftfremkaldende stof), der hovedsageligt dannes ved en reaktion mellem aminosyren asparagin og visse sukkerstoffer, når de findes i kombination i en madvare, der udsættes for høje temperaturer ved stegning, fritering og bagning. Kogning har ikke en nævneværdig effekt på dannelsen af akrylamid, så den tilberedningsmetode er at foretrække, hvis man vil undgå akrylamid i kosten.

 

Akrylamids kræftfremkaldende virkning er dog endnu ikke påvist hos mennesker. Akrylamid har alligevel vakt Sundhedsstyrelsens bekymring, da de kræftfremkaldende effekter af akrylamid er påvist i dyreforsøg og da forskningsstudier anser akrylamid som en sandsynlig årsagsfaktor for udviklingen af visse typer af kræft. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at man tager visse forholdsregler, når man laver mad (se længere nede).

 

 

Andre sundhedsskadelige virkninger af akrylamid

I tillæg til en potentiel kræftfremkaldende virkning, er akrylamid kendt for andre sundhedsskadelige effekter, herunder at forårsage skader på DNA, nerver og forplantningsevnen. Dog er man ikke så bekymret over disse virkninger af akrylamid, da de små doser af akrylamid, som vi får fra kosten, ikke forårsager den store skade i den henseende.

 

Bemærk, vi udsættes også for akrylamid via vores omgivelser, herunder drikkevandet, vores arbejdsmiljø og ved inhalering af cigaretrøg, hvor sidstnævnte er en særlig stor kilde til akrylamid. Dette indlæg forholder sig dog kun til akrylamid i kosten.

 

 

Hvor findes akrylamid i kosten?

Akrylamid dannes især fra stivelsesholdige fødevarer, når man tilbereder dem ved temperaturer højere end 120 grader.

 

Danskernes højeste indtag af akrylamid fra kosten kommer fra fødevarer fremstillet af kartofler (chips, pommes frites, o.lign) og fra kaffe, men andre stivelsesholdige fødevarer såsom brød, chokolade, kiks, o.lign indeholder mindre mængder af akrylamid.

 

Dannelsen af akrylamid i kosten er både temperatur og tidsafhængig – dvs. både en høj temperatur og en lang tilberedningstid påvirker dannelsen af akrylamid. Derfor bør man kun tilberede sin mad ved den nødvendige temperatur og i den nødvendige tid. Vær dog samtidigt opmærksom på, at tilberede maden nok for at fjerne sygdomsfremkaldende bakterier. Det er altså heller ikke godt, at undertilberede maden, da det kan være sundhedsfarligt.

 

 

Ovntemperatur eller kernetemperatur i fødevaren?

For at besvare dit spørgsmål om hvorvidt de angivne 120 grader, er ovntemperatur eller kernetemperatur i fødevaren, vil jeg starte med at fortælle at de videnskabelige studier, der har undersøgt tilberedningstemperaturen alle henviser til miljøets (ovnens, pandens, kogevandets, etc) temperatur og ikke kernetemperaturen i madvaren.

 

Alligevel, er det lidt mere komplekst end som så. Da dannelsen af akrylamid er både temperatur og tidsafhængig, vil det ikke nødvendigvis nedsætte dannelsen af akrylamid væsentligt at sænke temperaturen, hvis tilberedningstiden modsat må forlænges for at dit franskbrød bliver færdigt. Det er klart at et franskbrød bagt ved under 120 grader i kort tid vil indeholde meget lidt akrylamid, men det vil dit franskbrød nok ikke blive færdigbagt af.

 

Specifikt i forhold til bagning af brød, er dannelsen af akrylamid også afhængig af nogle faktorer, herunder mængden og typen af gær, hævetid og hævetemperatur.

 

Bagning er dog den tilberedningsmetode der øger dannelsen af akrylamid mindst, hvis man ser bort fra kogning, der ikke fører til akrylamid i maden. Akrylamidindholdet i dit franskbrød vil nok ikke nå bekymrende værdier, da brød ikke er den største synder, hvad angår akrylamid.

 

 

Hvad er så løsningen?

Det er svært at give et endeligt svar på. Forskningen er endnu ikke entydig med hensyn til akrylamid i kosten og de giftige virkninger heraf. Man arbejder fortsat på at finde mulige løsninger til at mindske akrylamid i kosten, hvilket netop ikke er så nemt, da der jo er mange faktorer, der har indflydelse på dannelsen af akrylamid.

 

Man har dog påvist en positiv effekt af antioxidanter, der mindsker mængden af akrylamid i kosten. Den bedste kilde til antioxidanter er frisk frugt og grønt. Jeg kan derfor kun anbefale at spise en lækker salat eller andet grønt tilbehør til alle hovedmåltider.

Mit umiddelbare råd vil være at bage dit brød, som du hidtil har gjort. Tænk over at reducere tilberedningstemperatur og tid for al din mad, særligt ved tilberedning af kartofler, der sammen med kaffe udgør vores største kilde til akrylamid. Undgå at branke mad, og kasser eventuelt mad, der har brændt på. Følg generelt Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger (de 10 kostråd). De sikrer, at vi spiser varieret – og dermed får dækket vores næringsstofbehov og minimerer eventuelle skadelige stoffer fra en bestemt madvare.

 

 

Tænk generelt over følgende for at minimere koncentrationen af akrylamid i kosten

 

Tilbered din mad ved optimal temperatur og kun i nødvendig tid

  • Undgå at stege, fritere eller bage ved højere temperatur end nødvendigt. Tilbered maden til den er færdig og undgå at brænde det på.

Bagning er bedre end stegning og fritering

  • Bagning øger mængden af akrylamid i mindre grad end stegning og fritering. Tilbered kun kartoflerne (og andet mad) til de er let gyldne – ikke sorte. Vælger du alligevel at fritere kartoflerne, så hold temperaturen under 175 grader.
  • Kogning øger ikke koncentrationen af akrylamid i kosten.

Reducer mængden af sukker

  • Akrylamid dannes ved en reaktion mellem sukker og asparagin. Reducer derfor mængden af sukker, når du laver mad for at mindske dannelsen af akrylamid.
  • Opbevar ikke kartofler i køleskab. Kartoflernes stivelse omdannes til sukkerstoffer ved temperaturer under 6 grader. Opbevar dem mørkt og svalt, men ikke koldt.
  • Du kan desuden lægge udskårne kartoffelskiver i blød i ca. 20 minutter inden tilberedning for at trække yderligere sukker ud af dem.

Følg Fødevarestyrelsens 10 kostråd

 

 

Hvis du skulle få lyst til at læse forskningsartiklerne kan du finde dem her:

Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmenopausal women in the Danish Diet, Cancer and Health Study

og her:

Dietary Acrylamide and the Risks of Developing Cancer: Facts to Ponder

 

 

Jeg håber at indlægget har besvaret dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

 

De allerbedste hilsner

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

 

Spørg diætisten om sundhed

Send os dine spørgsmål om kost og sundhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ketogen diæt. Modesmart diæt eller effektivt værktøj til vægttab?

 

 

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

 

Er der nogen form for sandhed bag en ketogen diæt/ keto diæt og dens resultater. Da jeg i mit job bruger størstedelen af min tid på et kontor er det så muligt/ sundt at begynde på en sådan diæt. Man læser/ høre meget på nettet men synes ikke man ser nogen beviser  andet end “word of mouth”, så det ville være rart med nogle kilder eller lignende før man overvejer for langt.

 

Mvh

 

Morten

 

 


 

 

Hej Morten

 

Tak for dit spørgsmål.

 

Når det kommer til diæter er der rigtig mange holdninger og et virvar af informationer på nettet, hvoraf meget af det er modstridende. Jeg kan derfor godt forstå du spørger. Jeg baserer derfor mit svar på hvad vi ved fra forskningen omkring ketogene diæter, så kan du selv sortere i den information og træffe en beslutning om hvorvidt en ketogen diæt er et vægttabsværktøj for dig.

 

 

Hvad er en ketogen diæt?

Lad os lige først forholde os til, hvad vi snakker om, når vi siger ‘ketogen diæt’.

 

Der findes mange fortolkninger af ketogene diæter, men ifølge den klassifikation, der anvendens i forskningssammenhænge, forstås en ketogen diæt som en kost, hvor mængden er kulhydrater er meget begrænset (mindre end 50 g om dagen), og hvorved man tilsvarende spiser mere af protein og fedt. Derfor har disse diæter også fået den populære betegnelse ‘very-low-carbohydrate ketogenic diets.

 

Af diæter, der falder ind under denne betegnelse, kender vi blandt andet ‘Atkins diæten’ og ‘low-carb high-fat (LCHF) diæten. Disse diæter fremskynder en tilstand af ‘ketose’, hvor kroppen tvinges til at bruge en anden forbrændingsvej, der danner ketonstoffer som et biprodukt.

 

 

Hvad er ketose?

Det næste afsnit bliver lidt nørdet, men det er desværre nødvendigt for at forstå mekanismen bag de ketogene diæter.

 

Helt groft skitseret, er kulhydrater kilder til sukkerstoffer, herunder glukose, som er kroppens primære og hurtigste energikilde. Visse kropsfunktioner er endda helt afhængige af glukose, blandt andet vores central nervesystem (hjernen og rygmarven), der ikke kan forbrænde fedt. Insulin er det ansvarlige hormon for at hjælpe sukkerstofferne derhen hvor de skal bruges, nemlig ind i cellerne.

 

Når vi begrænser kulhydrater og sukker så radikalt som på en ketogen diæt (eller efter et par dages faste), falder insulinniveauet, og kroppens celler ‘sulter’. Særligt hjernen er afhængig af en alternativ energikilde, og her dur den normale fedtforbrænding som sagt ikke. Kroppens stofskifte forskydes, så fedtsyrer og proteiner nedbrydes til ketonstoffer, hvilket primært foregår i leveren.

 

Ketose er en tilstand med højere koncentrationer af ketonstoffer end normalt i blodet, hvilket som sagt kan ses efter faste og efter få dage med en meget kulhydratfattig kost (low-carb high-fat diæter). Også ved diabetes (sukkersyge) type 1 kan ses til tilstand med ketose, da kroppens insulinregulering her er ineffektiv. Der skal dog skelnes mellem ketose ved sukkersyge (diabetisk ketoacidose) og ketose ved ovennævnte diæter, hvorved sidstnævnte er en fysiologisk tilstand og ikke relateret til sygdom.

 

Ketose kan måles på en urinstix, da ketonstoffer udskilles i urinen. Ketonstoffet acetone udskilles også med udåndingsluften, hvilket også kan lugtes hos personer med ketose.

 

 

Er ketogene diæter så godt eller skidt?

Ovenstående forklaring skal til for at forstå at ketose ikke er en tilstand hvor kroppen er i en normal fysiologisk balance, men en tilstand hvor kroppens forbrænding tvinges over på en alternativ bane.

 

Der er dog overbevisende forskningsresultater på at en ketogen diæt virker effektivt på et vægttab, omend mekanismen bag det stadig er lidt debateret.

 

Forskere mener at følgende faktorer kan være medvirkende til ketogene diæters vægtreducerende virkning:

  • Nedregulering af appetitten som følge af et større indtag af protein, og en øget dannelse af hormoner med appetitregulerende effekt, samt muligvis også en hæmmende effekt på appetitten fra ketonstofferne
  • En øget fedtforbrænding og en nedsat fedtopbygning
  • En generel øget forbrænding
  • At det koster mere energi fra kroppen at danne sukkerstoffer (på fagsprog kaldet gluconeogenesen) modsat at få dem fra kosten, samt muligvis også en termisk (varmedannende) effekt af et større proteinindtag.

 

 

Andre sundhedsfremmende virkningsmekamismer ved ketogene diæter

Der er desuden efterhånden god evidens for at en ketogen diæt kan have positive terapeutiske effekter ved visse sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, diabetes og visse andre lidelser. Ketogene diæter mindsker både mængden af fedtsyrer og kolesterol i blodet, hvilket netop er vigtigt både ved forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom, og ved at begrænse kulhydrater frigives færre sukkerstoffer til blodet, hvorved blodsukkerudsving minimeres – til fordel for diabetespatienter. Andre patientgrupper, der bør undgå blodsukkerudsving, blandt andet kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS), kan muligvis også mindske symptomer ved en ketogen diæt. Det skal dog understreges at dette område stadig ikke er fuldt belyst forskningsmæssigt.

 

Har man i øvrigt en af ovennævnte sygdomme, bør man konsultere sin læge eller diætist inden man går i gang med en ketogen diæt på egen hånd.

 

 

Er en ketogen et sundt værktøj til vægttab?

Ketogene diæter har altså en effektiv vægtreducerende virkning, og der kan også være visse sundhedsfremmende virkninger ved disse diæter, herunder blandt andet en mindskning af kolesterol i blodet.

 

Erfaringen fra langt de fleste der arbejder evidensbaseret og professionelt inden for ernæring og kostvejledning, viser dog at det for mange er vanskeligt at opretholde en så restriktiv diæt på den lange bane. Spiser man så begrænset med hensyn til kulhydrater, er der eksempelvis ikke plads til mælk i kaffen eller et glas vin fredag aften, da det bryder mekanismen bag diæten. Man kan altså ikke vælge at man følger diæten den ene dag og så springer et par dage over. Det gør vægttabet svært at holde på den lange bane, og mange tager de tabte kilo på igen. Læs eventuelt mere om vægttabssystemer og hvorfor vægttab er så svært på vores blogside.

Jeg håber ovennævnte besvarede dit spørgsmål.

 

 

Hvis du får lyst til at læse den videnskabelige litteratur, kan du finde den hos tidsskriftet Nature:

 

 

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsaut. Klinisk Diætist

 

 

Spørg diætisten om sundhed

Få også svar på dine spørgsmål om kost, sundhed og motion hos klinisk diætist Klaus Frobenius

 

 

 

Læs eventuelt andre relaterede indlæg:

Diætisten om vægttabssystemer og kostplaner

Diætisten om blodsukker-regulerende diæter

Diætisten om en (normal) regulering af blodsukkeret

Diætisten om det glykæmiske index

 

Jeg er 17 år, normalvægtig og dyrker masser af sport. Skal jeg bekymre mig om min fedtprocent?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

 

Jeg er en 17-årig dreng, der dyrker sport 5-6 dage om ugen inklusiv fitnesscenter, jeg vejer 73 kg, er 177 cm høj og er i bund og grund en meget aktiv person. Min fedtprocent er godt og vel 14%, selvom jeg i noget tid har fokuseret meget på cardio og fedttab, og i øvrigt stadig smadrer alle på mit fodboldhold i biptest, er det som om at det ikke går den rigtige vej. Jeg er nået så lang, og har forstået at det nok er min kost, der ikke er helt som den skal være.

 

Mit spørgsmål: Hvad for noget mad er godt til fedttab? Jeg har altid spist en masse brød, pasta og andre former for kulhydrater, men er det dét, der forhindrer mig at smide kilo?

 

Mvh Mads

 


 

 

Kære Mads

 

Mange tak for dit spørgsmål. Vi får for tiden mange lignende spørgsmål fra unge mennesker, som dig selv, der vil høre om de ‘lever sundt nok’. Jeg beklager derfor på forhånd, hvis visse dele af mit svar bliver af lidt generaliserende karakter, da jeg vil prøve at gøre indlægget relevant for så mange andre i samme situation som dig. Jeg skal dog gøre mit bedste for også at besvare dit spørgsmål fyldestgørende 🙂

 

Først vil jeg dog lige sige, at du lyder som en frisk ung herre, og på baggrund af din beskrivelse vil jeg kategorisere dig som værende fysisk ‘meget aktiv’. Det lyder også som om, du finder en glæde i sporten og har noget socialt i forbindelse med din fodbold – og det er alpha – og omega i at bevare motivationen i en aktiv livsstil, så bliv endelig ved med det.

 

Når jeg laver en energiberegning på dig med din alder (17 år), vægt (73 kg) og højde (177 cm), får jeg et beregnet energibehov på lige knap 3000 kcal (2949 for at være helt præcist) – på baggrund af din meget aktive livsstil. Det er det kaloriebehov, du har brug for at indtage via mad og drikke hver dag for at vedligeholde din nuværende vægt. Det vil for nogle være rigtig meget, men du forbrænder også mange kalorier med så stort et aktivitetsniveau.

 

Jeg vil også sige, at du på baggrund af dine angivne data, ikke har behov for et vægttab. Dit beregnede BMI er 23 – og altså helt normalt. Din fedtprocent, som du angiver til 14%, falder også helt inden for normalområdet på ca. 11-22%, hvor du i øvrigt ligger i den lave ende. Jeg ville derfor, hvis jeg var dig, ikke bekymre mig så meget om hvordan du kan tabe fedtmasse. Du har, som jeg læser det, en meget sund krop – og det er jo det vigtigste.

 

Da jeg ikke kender dig, og derfor ikke har større viden om din kropsbygning og facon, får du i øvrigt lidt vejledende fifs for at besvare dit spørgsmål omkring kost og fedttab. Jeg tror dog, at du med fordel kan ændre fokus fra at tabe fedtmasse, hvilket du som sagt ikke behøver, til at sørge for at få nok protein til at bygge muskler op med efter din træning.

 

Jeg kender naturligvis ikke til dine nuværende kostvaner, men hvis du eksempelvis spiser restriktivt i et forsøg på at tabe dig, når du i virkeligheden har brug for 3000 kcal på baggrund af dit aktivitetsniveau, kan der ske det at “kroppen holder på” de ressourcer den har – eksempelvist fedt. Man opnår altså det modsatte af et vægttab, nemlig at kroppens forbrænding – populært sagt nedsættes. Der kan også ske det, at du tærer på dine muskeldepoter for at frigive energi til det behov du har som følge af dit aktivitetsniveau. Dermed nedbrydes muskelmasse og ikke fedt. Derved kan det måske lidt kunstigt se ud om som, at du har behov for at tabe fedtmasse, selvom du i virkeligheden har brug for at “tage muskler på”. Jeg håber det giver lidt mening.

 

Som sagt, ligger din fedtprocent helt som den skal i normalområdet, men vil du være sikker på at du understøtter din krop kostmæssigt til det behov den har, skal du sørge for at spise omkring 3000 kcal dagligt. Spis varieret og i øvrigt sundt efter de 10 kostråd – uden at bekymre dig om hvorvidt du får for lidt eller for meget af makronæringsstofferne, herunder fedt. Gør du det – vil du helt naturligt, få dækket dine behov.

De 10 kostråd er muligvis ikke så spændende – men de er meget effektive. De handler om at spise afbalanceret og fornuftigt. Er man normalvægtig og et aktivt mennesker, behøver man altså ikke tænke så meget over sin kost, hvis blot man følger de officielle guidelines.

 

Hvis du er i tvivl om, hvor meget 3000 kcal svarer til, findes der mange forskellige apps til telefonen, der hjælper dig med at holde styr på kalorierne. Jeg vil dog ikke anbefale at bruge disse generelt, da man kan komme til at udvikle et meget kontrollerende forhold til sin kost. Disse app’s kan dog være en hjælp til – i en begrænset periode – at få et overblik over “hvor lidt og hvor meget”. Jeg tror du vil opleve, at du skal spise mere end du gør.

 

I grove træk, skal du altså over hele dagen spise afbalanceret i forhold til alle næringsstoffer. Derudover er det en god ide umiddelbart efter træning at indtage et mellemmåltid, bestående af både kulhydrater og protein, så dine muskler har noget at restituere med. Det kan eksempelvis være en bolle med lidt kødpålæg, en skål havregryn med mælk, et glas kakaomælk og en banan, eller noget helt andet, som du godt kan li’.

 

Du vil selvfølgelig ikke opleve “at kiloene rasler af”, som du ønsker det, men du vil i stedet styrke dine muskler, hvilket vil give et mere muskuløst, veltrænet og sundt udseende.

 

 

Du kan læse mere om kost i forbindelse med træning og vægttab på vores hjemmeside.

Jeg håber ovenstående hjælper dig med din problematik, selvom jeg ikke helt direkte besvarer dit spørgsmål.

Du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen.

 

Bedste hilsner

Klaus Frobenius
Statsautoriseret Klinisk Diætist

 

Spørg diætisten om sundhed

Du kan også sende mig dine spørgsmål om kost og sundhed

 

 

 

Læs andre relevante indlæg:

Diætisten om en sund krop med styrketræning

 

Diætisten om vægttabssystemer og kostplaner

Diætisten om kostpyramiden og de 10 kostråd

Diætisten om den officielle anbefaling om 30 min. fysisk aktivitet om dagen

Diætisten om et sundt og varigt vægttab

 

Jeg har D-vitamin-mangel. Kan jeg gøre noget via kosten?

Hej,

 

jeg har fået konstateret et for lavt Vitamin D. Den ligger på 36. Min læge siger jeg skal tage 1 tablet på 30 ue hver dag. En anden læge siger jeg skal tage 3 tabletter af 30 ue om dagen i en mdr. og derefter 2 x 30 ue hver dag  i 2 mdr. og så efterfølgende tage 1 x 30 ue som et supplement fremadrettet.

Jeg oplever muskelhop over hele kroppen, dårligt humør ect. Jeg vil bare gerne have det til at virke hurtigst muligt. Så hjælp – hvad er bedst?

Jeg har også hørt man kan få for meget??

Og hvad kan jeg supplere med af andet -udover masser af fisk og grønt – jeg tager fiskeolie hver dag. Jeg dyrker motion ca 4 x om ugen – løb, styrke og yoga.

Jeg håber i kan hjælpe mig med et godt råd.

 

Mange hilsner

Janni

 


 

Hej Janni

 

Tak for dit spørgsmål. Jeg er rigtig glad for at du spørger om netop dette emne, da det er relevant for de fleste af os skandinavere. Mange danskere har let D-vitamin-mangel, endda uden at vide det, fordi det som regel ikke er symptomgivende eller fordi det giver svage og diffuse symptomer, der kan være svære at diagnosticere.

 

Har man dog fået konstateret mangel på D-vitamin, bør man tage et tilskud efter lægens anvisning, da D-vitamin-mangel igennem længere tid kan påvirke både muskler og knogler, og resultere i knogleskørhed, knoglebrud, muskelkramper, muskelsvaghed, blandt mange andre symptomer, herunder også depressive tanker og påvirkning af humøret. Muskelgener og humørpåvirkning, som du beskriver, er altså kendte symptomer ved D-vitamin-mangel.

 

Man skelner mellem let D-vitamin-mangel (også kaldet D-vitamin insufficiens), moderat D-vitamin-mangel og svær D-vitamin-mangel. Ved let mangel på D-vitamin har man en lidt for lav koncentration af D-vitamin i blodet (mellem 25-50 nmol/l, hvor værdier over 50 nmol/l regnes for normale).

 

Let D-vitamin-mangel behandles normalt med et tilskud af D-vitamin på 20-30 mikrogram dagligt, eventuelt sammen med et kalciumtilskud. Din læge kan dog anbefale dig en anden dosis, afhængig af dine symptomer og din baggrundshistorie. I dit tilfælde, hvor to læger rådgiver dig forskelligt, ville jeg spørge ind til dosis, så du er tryg ved at tage dit tilskud.

 

Det er rigtigt, at man kan overdosere med D-vitamin. Et langvarigt højt indtag af D-vitamin kan føre til en for høj koncentration af kalcium, da D-vitamins primære funktion er at hjælpe kalciums optag over tarmen. Tager man meget store doser af D-vitamin, vil din læge også holde øje med dit kalciumniveau, men dette er næppe sagen i dit tilfælde, da man her taler om meget høje doser til patienter med svær D-vitamin-mangel eller anden sygdom.

 

Til dem der læser med, bør man altså ikke tage D-vitamin tilskud, hvis man ikke har fået diagnosticeret D-vitamin-mangel. Man kan desuden sikre sig, at få den anbefalede daglige dosis af alle de essentielle vitaminer og mineraler med en multivitaminpille.

 

Du kan også gøre meget selv, for at behandle let D-vitamin-mangel.

 

 

D-vitamin fra solen

Sollys er den vigtigste faktor, når det kommer til D-vitamin, selvom det er lidt forkert at sige at vi får D-vitamin fra solen. D-vitamin dannes nemlig i huden, når den udsættes for sollys – Og faktisk skal der ikke så meget til. Ifølge gældende retningslinjer vil et normalt ophold udendørs i hele sommerhalvåret være tilstrækkeligt til at dække de flestes D-vitamin-behov.

Problemet kan opstå om vinteren, hvor vi udsættes for mindre sollys. Det gælder altså om at ‘lade sine depoter op’, om sommeren. Det kan man dog også kun til en vis grænse, og så bliver kosten den næstvigtigste faktor i at dække D-vitamin-behovet.

 

 

D-vitamin fra kosten

I tillæg til dannelsen af D-vitamin i huden, optager vi D-vitamin over tarmen fra den kost vi spiser. Det er dog ikke muligt, at dække hele sit D-vitamin-behov via kosten alene, og netop af denne årsag er let D-vitamin-mangel meget hyppigt i de vestlige lande, hvor mængden af sollys er begrænset. 

 

Fed fisk, såsom laks, makrel, hellefisk, sild og sardiner, er særligt rige på D-vitamin, men også æg, fedtstoffer og mejeriprodukter er gode kilder til D-vitamin. D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og findes derfor særligt i de fede animalske fødevarer. Derfor vil fedtfattige produkter indeholde mindre D-vitamin end de tilsvarende produkter med en højere fedtprocent. – Eksempelvis indeholder skummetmælk mindre D-vitamin end letmælk.

 

Det lyder dog som om, at du allerede gør meget for at normalisere dit D-vitamin-niveau. Det er godt, at du spiser masser af fed fisk, og motion er med til at styrke både knogler og muskler, hvorved du opnår større robusthed og mindsker din risiko for knoglebrud.

 

Nu hvor foråret og sommeren går os i møde, vil jeg derfor anbefale dig at komme udendørs i de lyse timer i 30 minutter hver dag. Gør du det, og samtidigt tager et tilskud af D-vitamin efter din læges anvisning, er jeg sikker på at du vil opleve at det hele hurtigt retter sig.

 

Jeg håber ovenstående er til hjælp.

 

De bedste hilsner

Klaus

 

Spørg diætisten om sundhed

Send os dine spørgsmål om sundhed

 

 

Læs relaterede indlæg her:

Diætisten om D-vitamin-mangel og sportsskader

Diætisten om K vitamin

Diætisten om essentielle vitaminer

Diætisten om vitaminer og mineraler

Diætisten om naturlægemidler og kosttilskud

 

Salt og sundhed: Optager kartofler salt fra kogevandet?

Hej

 

Tæller det salt jeg kommer i kogevandet til rodfrugter med i saltindtaget. dvs. Optager kartofler salt fra kogevandet – og andre grøntsager, pasta, mm?

 

Mvh Erik

 


 

Hej Erik

 

Tak for dit spørgsmål. Du spørger til et meget relevant og alt for overset område inden for kostrådene, og jeg har måttet dykke ned i den videnskabelige litteratur, for at give dig et fyldestgørende svar. Jeg beklager derfor på forhånd, at indlægget bliver af en lidt nørdet karakter.

 

Dit spørgsmål er vigtigt fordi vi generelt skal mindske vores saltindtag. Vi danskerne spiser, ligesom resten af den vestlige verden, alt for meget salt. I gennemsnit indtager mænd omkring 9-11 gram salt om dagen, hvilket svarer til 2 hele teskefulde. Kvinder spiser i gennemsnit lidt mindre salt om dagen, ca. 7-8 gram salt, hvilket svarer til ca. 1 ½ teskefulde.

 

Både mænds og kvinders daglige saltindtag er for højt ifølge WHO og de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2012. De officielle anbefalinger lyder på at vi bør begrænse vores saltindtag til maksimalt 5-6 gram salt dagligt. Et langvarigt for højt saltindtag disponerer for helbredsproblemer og sygdomme. Særligt er man i risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, som eksempelvis forhøjet blodtryk og blodpropper. Derfor bør man være særlig varsom med saltbøssen, hvis man i forvejen har forhøjet blodtryk eller lider af en hjertekarsygdom. Også andre alvorlige sygdomme, såsom mavekræft, knogleskørhed og nyresten kan komme af et langvarigt højt saltindtag. Læs mere om salt og hvordan vi bør begrænse det på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

 

Optager kartofler salt fra kogevandet?

For at besvare dit spørgsmål om hvorvidt salt optages fra kogevandet, når du koger kartofler og andre rodfrugter, skal vi have de nørdede briller på for en stund.

 

Litteraturen er ret enslydende; Saltoptaget i kartofler, grøntsager og andre stivelsesholdige produkter (som eksempelvis pasta) afhænger af salts diffusionskoefficient.

Diffusionskoefficienten er et udtryk for et stofs bevægelse i vand, og skal i denne sammenhæng bruges som et værktøj til at forstå hvordan salt bevæger sig i et givent produkt (eksempelvis en kartoffel) i løbet af den tid, den ligger i kogevandet.

 

Man ved at grøntsager der absorberer mere vand i løbet af kogetiden, også har en højere diffusionskoefficient for salt – det vil sige, desto mere vand grøntsager optager, desto mere salt optager de også. I den sammenhæng er der forskel både på kartoffelsorter og forskellige grøntsager. Ligesom andre stivelsesholdige produkter (ris, pasta, spaghetti, bulgur, m.fl.) optager forskellige mængder vand (og salt) ved tilberedning. Det er også værd at notere sig at andre tilberedningsformer end kogning, eksempelvis en marinering, også kan øge saltoptaget i et produkt, såfremt marinaden indeholder salt.

 

Diffusionskoefficienten for salt afhænger af en række faktorer, såsom tilberedningstid, temperatur og kvaliteten af det kogte produkt (eksempelvis kartoflens sort og alder). Derfor er det ikke så ligetil at give et klart svar på, hvor meget salt der optages til kartoflen (eller andet kogt produkt). Dog er der en klar sammenhæng mellem saltkoncentrationen i kogevandet og koncentrationen i det kogte produkt. Også i denne sammenhæng gælder det om at spare på saltet. Desto mere salt du tilsætter kogevandet, desto mere salt er tilgængeligt for optagelse, og desto mere salt findes i det kogte produkt.

 

Som en lidt interessant sidebemærkning, vil jeg blot nævne at studier også har undersøgt saltoptaget i pasta efter kogning. Igen fandt man en klar korrelation mellem koncentrationen af salt i kogevandet og senere i den kogte pasta, enslydende med for kogte kartofler og grøntsager. Desuden fandt man, at en høj saltkoncentration forlænger både pastaens hårdhed efter kogning og kogetiden. Så kan man jo selv vurdere om en pasta med ekstra bid i, er den lidt længere kogetid (og det ekstra salt) værd.

 

Ved pasta kan man dog nedbringe saltkoncentrationen igen med ca. 30%, hvis man skyller den efterfølgende kogning. Lignende resultater er så vidt jeg ved ikke fundet for kartofler og grøntsager, og jeg tror at det her hænger sammen med pastaens hårde overflade og at pasta ikke absorberer lige så meget vand som kartofler og grøntsager gør, hvorved der heller ikke optages lige så meget salt. Sidstnævnte er dog helt min egen tolkning.

 

Summa summarum, så tæller den mængde salt, som du tilsætter kogevandet, med i saltregnskabet – desværre. Salt er, trods de uhensigtsmæssige helbredsmæssige påvirkninger, også en eminent smagsforstærker. Brug det derfor gerne, men brug salt med måde.

 

Jeg håber ovennævnte besvarede dit spørgsmål.

 

De bedste hilsner

Klinisk Diætist Klaus Frobenius

 

Spørg diætisten om sundhed

Send mig dine spørgsmål om kost og sundhed

 

 

 

 

Læs andre relevante indlæg:

Jeg har lavt blodtryk. Skal jeg spise mere salt?

Diætisten om åreforkalkning

Diætisten om forhøjet kolesterol

Hvorfor varierer kalorieindholdet i rå og tilberedte madvarer?

Hej

 

Jeg har et spørgsmål af måske lidt praktisk karakter – og ikke så meget om sundhed.

Når jeg går i supermarkedet og læser varedeklarationen på stegte kyllingeprodukter så er der 100-120 kcal per 100 g. Og læser jeg på nettet indeholder kyllingebryst ca 100 kcal. Men når jeg køber kyllingebryst rå og der står 100 kcal per 100 g så antager jeg det er i rå tilstand? Når jeg så udregner indholdet efter der er tilberedt, hvis jeg nu tager et bryst der er stegt dagen efter og vejer det. Det gør jeg ved at udregne kcal indholdet i rå mængde. Og dele med vægten efter tilberedning ganget med 100. Men når jeg gør det kommer jeg frem til ca 150 kcal og nogle gange mere. Er måden forkert eller er oplysninger på varedeklarationer oplyst for tilberedt? Meget kylling er jo også tungere pga alt det væske der tilsættes og en stor del må jo forsvinde ved tilberedning, og forstår ikke at et kyllingebryst tilberedt skulle indeholde flere kcal/ 100 g end de industriproducerede produkter. Vil egentlig helst bare have et ca tal for indhold i tilberedt kylling men oplysninger på nettet er så varierende! Så ved ikke hvad jeg skal bruge.

 

Håber det giver mening og i kan komme med en forklaring.

 

Venlig hilsen

 

Edith

 


 

Hej Edith

 

Tak for din henvendelse. Det er et rigtig godt spørgsmål du sender, for som du selv påpeger kan der være forskel på kalorieindholdet i madvarer i henholdsvis rå og tilberedt stand. Det er jo vigtigt at holde sig for øje, hvis man netop skal holde regnskab med kalorierne.

 

Kylling indeholder helt rigtigt omkring 100 kalorier per 100 gram i rå tilstand. Det er dog vigtigt at vide, at dette er en gennemsnitsværdi, og at der kan være lidt variation imellem produkter, hvilken blandt andet skyldes forskelle i dyrenes foder, race, slagtealder, opstaldning, m.m. Man kan altså ikke være helt sikker på, at den kylling man står med i hånden indeholder lige præcis 100 kalorier per 100 gram kød i rå tilstand.

 

Når kalorieindholdet desuden ændrer sig fra rå til tilberedt tilstand, skyldes det blandt andet tilberedningsmetoden. Du har helt ret i, at fersk kylling ofte er tilsat en lage af vand, salt og sukker, hvor det meste forsvinder ved tilberedning og derfor kan øge kalorieindholdet relativt, fordi kyllingens vægt mindskes. Desuden vil kødet ved stegning suge fedtstof til sig, hvis man da steger i fedt, hvilket også øger kalorieindholdet. Dette kan netop være årsagen til, at ens egen tilberedte kylling ofte indeholder flere kalorier end de industriproducerede produkter, hvoraf mange er kogt og ikke stegt. Kogning fastholder både en del vand i kødet,  og der sker naturligvis ikke en absorption af fedt til kødet, som der sker ved stegning med fedtstof. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at de oplysninger du finder på nettet, er så varierende.

 

Du spørger efter en metode til at udregne kalorieindholdet i din egen tilberedte kylling. Der må jeg desværre skuffe dig. Eftersom tilberedning oftest er forskellig fra gang til gang med hensyn til tilberedningsmåde og tilsætning af fedtstof samt andre fødevarer, der eventuelt kan absorberes af kyllingekødet, er det nærmest umuligt at udregne hjemme i køkkenet. Dog kan man som tommelfingerregel regne med at fedtprocenten stiger med ca. 3% ved tilberedning, når man steger i fedt. Det håber jeg, at du kan bruge til noget.

 

For at give dig et overblik over variationen i kalorieindholdet blandt forskellige kyllingeprodukter, får du følgende liste, som jeg har hevet ud af et kostberegningsprogram med de nyeste og gældende opdateringer.

 

Hvorfor varierer kalorieindholdet i rå og tilberedte madvarer?

 

Som du kan se varierer kalorieindholdet ikke kun mellem rå og tilberedt kylling, men også mellem forskellige rå kyllingeprodukter. Dette illustreres ret godt ved de nederste to poster, hvor der blot er angivet ‘kyllingebryst, stegt’. Her er beregningen lavet på to forskellige dage – og altså med to forskellige kyllinger og sandsynligvis to forskellige kokke. Dette er netop den variation, der opstår både som følge af den naturlige variation i kalorieindholdet i kyllingekød og de tilsatte kalorier som følge af tilberedning, som vi jo har svært ved at standardisere – altså at gøre ens hver gang vi går i køkkenet.

 

Af disse årsager arbejder vi med gennemsnitsværdier, og det er faktisk også ret tæt på sandheden. Variationerne inden for samme produkter er ikke så store, at det gør de så meget. Derfor kan du med fordel gå efter tallene i den angivne tabel, hvis du ønsker nogle vejledende værdier for kyllingekød i forskellige tilstande.

 

Jeg håber du kan bruge mit svar. God fornøjelse med kokkeriet.

 

Bedste hilsner

Klaus Frobenius

 

Spørg diætisten om sundhed

Få svar på spørgsmål om kost og sundhed af Klinisk Diætist Klaus Frobenius

Mit vægttab er gået i stå. Hvad gør jeg når jeg møder muren?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

 

Jeg er en pige på 24 år. Jeg er 160 høj.

 

Jeg gik for 2 år siden til en diætist og fik en kostplan med 1100 kalorier, som jeg skulle følge og tabte mig rigtig flot 1 kg om ugen. Jeg fik så da jeg vejede 65 kg en kostplan af hende på 1500 kalorier, der gjorde at jeg tabte mig 0,5 kg om ugen.

 

Jeg har i lang tid spist efter 1100 planen og holdt vægten ved lige og nede og det har gjort mig glad og så har jeg hver lørdag en syndedag og trods den har jeg stadig hver fredag kunne holde vægten ved lige.

 

Når jeg skal i sommerhus, når det er jul og når jeg skal på ferie tager jeg altid nogle kilo på men har tabt dem flot igen altid.

 

Jeg har det bedst med at veje 62 kg og det plejede jeg at veje.

 

Nu er spørgsmålet så bare at jeg siden jul ikke har kunne komme ned på 62 kg. Jeg vejer 65,4 kg og vægten har stået stille siden januar. Hvad gør jeg forkert, når mit vægttab er gået i stå?

 

Jeg står hver morgen op og løber i en halv time på mit løbebånd og træner mave og løfter lidt vægte bagefter.

 

Har levet på 1100 kalorier måske ca 2 år og jeg tør ikke spise 1500 kalorier om dagen da jeg tager på af ingenting og jeg er super bange for at tage på og det er jeg fordi jeg altid har været overvægtig og nu har det bedst med at være “slank”.

 

Hvorfor vil min krop denne her gang ikke give slip på de 3 kg jeg så gerne vil tabe mig? Jeg gør det jeg altid har gjort men den vil simpelthen ikke ned i vægt denne her gang.

 

Jeg vejede 89 kg som teenager. Men første gang jeg gik til diætist vejede jeg 74 kilo. Og så 65. Men har aldrig spist efter hendes 1500 plan.

 

Jeg gik hjem da jeg vejede 65 kg og spiste stadig 1100 kalorier fordi hun sagde man i starten på 1500 planen lige ville tage lidt på og så derefter tabe sig.

 

Blev så ved med at spise 1100 kcal da jeg vejede 65 og fik 1500 planen og der kom jeg så flot ned på 62 og kan ikke komme derned mere.

 

De her sedler fik jeg fra vægten oppe hos hende, men de er gamle. Men her kan du lige se dem.

 

Knus hende den frustrerede

 


 

Kære hende den frustrerede 🙂

 

Tak for dit spørgsmål. Først og fremmest vil jeg gerne komplimentere dig for, at du har tabt dig så succesfuldt, og at du har været i stand til at vedligeholde dit vægttab så længe – 2 år er lang tid, så husk at klappe dig selv på skulderen over den sejr. At du møder modstand nu er en ret naturlig ting, og jeg tror der er en helt fornuftig forklaring på, at dit vægttab er gået i stå.

 

Jeg vil også lige starte med at sige, at jeg selvfølgelig har besvaret dit spørgsmål efter bedste evne på baggrund af de informationer, du angiver. Tak for dine gamle vægtudskrifter. De er dog så gamle, at jeg ikke kan udtale mig professionelt om dem i forhold til din nuværende vægtsituation. For god ordens skyld, skal jeg også lige nævne at vægtudskrifterne ikke er udgivet sammen med dit indlæg på vores hjemmeside, da vi har hemmeligholdt alle personfølsomme oplysninger.

 

Når du oplever at dit vægttab er gået i stå, tror jeg det skyldes at du får for lidt at spise. Jeg har lavet en hurtig beregning af dit daglige kaloriebehov på baggrund af dine oplysninger om alder, højde og vægt og på baggrund af et moderat højt aktivitetsniveau. Du vil måske blive overrasket over, at dit kaloriebehov ligger på omkring 2000 kcal om dagen – dog for at bevare din nuværende vægt. Når du gerne vil tabe dig, kan du sagtens ligge lidt lavere, men ikke meget.

 

Dit nuværende kalorieindtag på 1100 kalorier om dagen er meget lidt. Det er ikke hensigtsmæssigt at leve efter så streng en kostplan i så lang, som du har gjort. På et eller andet tidspunkt siger din krop fra, og det er det der sker nu. Du kan stadig spise sundt efter en 1500 kcal kostplan, og du vil fortsat være ‘slank’. Du vil blot belønne din krop for den indsats den har gjort med lidt flere næringsstoffer.

 

Du fortæller også, at din daværende diætist satte dit daglige kalorieindtag op til 1500 kcal, da du nåede de 65 kg, med det formål at styre dit vægttab langsomt ned mod din ønskede målvægt på 62 kg. Jeg vil i dag også rådgive dig til at øge dit daglige kalorieindtag til 1500 kcal, så tror jeg nemlig at du vil opleve mere succes med dit vægttab.

 

Det kan måske lyde underligt, at jeg rådgiver dig til at spise mere, når du vil tabe dig. Men min erfaring er, at kroppen har en tendens til at ’stritte imod’ et vægttab, når den rammer et vist punkt, hvis den er i underskud eller bliver kørt for hårdt med hensyn til træning. Jeg modtager ofte klienter i klinikken, når deres vægttab er gået i stå, netop fordi de i den tro at de taber sig mere effektivt ved hård fysisk træning og en meget stram diæt, har kombineret de to ting i for lang tid. Deres vægttab er gået i stå, fordi kroppen holder på de sidste ressourcer, den har. Læs mere om en sund krop i forbindelse med træning her.

 

Jeg har som sagt beregnet dit daglige kaloriebehov til ca. 2000 kcal på baggrund af dit daglige fysiske aktivitetsniveau. Dette vil vedligeholde din nuværende vægt og understøtte din træning. Et dagligt kalorieindtag på 1500 kalorier burde altså stadig føre til et vægttab. Det vil give din krop de ressourcer den skal bruge for at tabe de sidste 3 kilo. Giver det mening?

 

Jeg har selvfølgelig også kigget på dine gamle vægtudskrifter, og som sagt er de ca. 2 år gamle, og de er derfor forældede til en reel vurdering fra min side. Dog vil jeg sige, at du på udskrifterne ligger ret sundt med hensyn til BMI, fedtprocent og muskelmasse. Et fortsat vægttab er derfor ikke nødvendigt, hvis formålet er at få en sund krop. Det har du (efter de gamle udskrifter) allerede. Dit ønske om et vægttab kan selvfølgelig være af andre helt reelle grunde, og derfor får du også mit råd til hvordan du kommer videre.

 

Husk også at give din krop en træningspause indimellem. Din krop har brug for hviledage til at restituere sig i. Min anbefaling vil være at du skifter mellem styrketræning og konditionstræning, sådan at du hver anden dag gør det ene og hver anden dag det andet. Så får de enkelte muskelgrupper en pause til at restituere sig i på de dage, hvor de ikke arbejder, og du føler stadig at du træner dagligt. Dog vil en 1-2 hviledage om ugen, hvor du slet ikke træner, give din krop ro til helt at restituere sig.

 

Øger du dit daglige kalorieindtag til 1500 kcal og giver din krop mulighed for at restituere sig imellem træningen, giver du din krop de bedste forudsætninger for at opnå og vedligeholde et vægttab, der er sundere på den lange bane.

 

Jeg hører dog også, at du har tilladt dig selv at holde fri fra vægttabet ind i mellem. Det er en rigtig god ide med en ugentlig syndedag, og den skal du bare holde fast i. Det er også godt, at du er i stand til at holde ferie, tage i sommerhus og holde jul uden at tænke over stramme kostplaner. Som du helt rigtigt skriver, plejer vægten er normalisere sig igen, når man vender tilbage til hverdagen og de daglige rutiner. Det er en sund og en god indstilling, som du også bare skal fortsætte med.

 

Du har som sagt gjort det rigtigt godt indtil nu. At dit vægttab er gået i stå nu, tror jeg handler om at du ‘møder muren’, som man populært siger. Det sker næsten for alle på et eller andet tidspunkt, og så handler det om at ændre strategi. I dit tilfælde tror jeg som sagt, at du skal tillade en lidt løsere fremgangsmåde. Du behøver ikke holde din krop i så stram en snor mere. Den gør jo som du siger, så løsn endelig grebet lidt, og så tror jeg at resten kommer af sig selv.

 

Fortsat held og lykke med vægttabet.

 

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Spørg diætisten om sundhed

Få også svar på dit spørgsmål hos Klinisk Diætist Klaus Frobenius.

 

Kalorietælling og vægttab: Hvordan tæller man kalorier?

Jeg vil gerne tabe mig. Hvordan tæller man kalorier til et vægttab?

Hej Klaus

 

Hvordan tæller man kalorier nemmest, og hvor mange vil du anbefale hvis jeg skal tabe mig, syntes jeg mister modet for hurtigt, da det er jungle for mig. Jeg vejer 87 kg, er 172 høj, og vil gerne ned på 70 kg – jeg har i et år gået i fitness center 3 gange i ugen, hvor jeg giver den max gas i en time. 15 min cross (3 km), 15 min cykel (6 km), 15 min roning (3 km) + en omgang i cirkel træning med ca 12 maskiner. Så nu gælder det kalorierne.

 

Mvh

Mette

 


 

Hej Mette

 

Tak for dit spørgsmål og for en god beskrivelse af din situation. Jeg kan godt forstå, at du hurtigt mister modet med hensyn til kalorietælling. Det er heller ikke det mest motiverende – og heller ikke det mest effektive for nogle mennesker. Det kommer jeg lige nærmere ind på nedenfor.

 

Først vil jeg gerne besvare dine spørgsmål: Hvor mange kalorier skal du maksimalt indtage dagligt for at opnå dit vægttab? Og hvordan tæller man kalorier?

 

Jeg har lavet en lidt sjusset energiberegning på baggrund af de oplysninger, du giver ovenfor. Da jeg dog mangler lidt info omkring din alder og dit generelle aktivitetsniveau (ud over din træning), må du tage beregningen lidt vejledende – som altså bliver lidt et skøn. Du er også velkommen til at skrive igen, hvis du ønsker at kende dit præcise energibehov.

 

Energiberegningen er baseret på, at du som en rigtig gennemsnitsdansker har et stillesiddende job og derfor ikke bevæger dig meget i løbet af en dag, selvom du træner 3 gange om ugen. Med denne antagelse er dit beregnede energibehov 1800 kalorier i døgnet, for at vedligeholde din nuværende vægt. En beregning af dit ønskede vægttab på 17 kg, giver et beregnet energiindtag på 1600 kalorier dagligt for at nå de 70 kg og fastholde dem efterfølgende. Afhængig af hvor hurtigt du gerne vil opnå vægttabet og hvor god du er til at holde motivationen, kan du overordnet gribe det an på to måder. Det handler lidt om at vælge den metode, der virker bedst for dig.

 

Metode 1: Spis efter et dagligt energiindtag på 1600 kalorier hver dag. Herved opnår du på sigt din målvægt på 70 kg. Bliver du herefter ved med at spise 1600 kalorier om dagen, vil din vægt blive liggende på 70 kg.

 

Denne metode tager lidt længere tid end Metode 2, og man kan komme til at miste motivationen undervej. Ttil gengæld er den mindre begrænsende mens den står på, og den resulterer nok i nogle mere blivende ændringer, der gør vægttabet nemmere at holde efter målvægten er nået.

 

Metode 2: Denne metode baserer sig på tommelfingerreglen om, at en kaloriebegrænsning på 500 kalorier om dagen, svarer til ½ kg’s vægttab om ugen. I dit tilfælde vil du så opnå din målvægt på 70 kg ved at spise 1800 – 500 kalorier = 1300 kalorier om dagen. Ønsker man et hurtigere vægttab vil et dagligt energiindtag på 800 kalorier (1800 – 500 – 500 kalorier), altså resulterer i et vægttab på 1 kg om ugen. Denne metode bruges standardmæssigt mange steder, og man opnår også hurtigere et vægttab end ved brug af Metode 1. Jeg plejer dog at undgå denne tilgang, da kroppen har en tendens til at ‘stritte imod’, og fordi det kan give andre udfordringer med hensyn til en sund kostomlægning på den lange bane. Jeg mener desuden, at man kan stille spørgsmålstegn ved om at dagligt energiindtag på 800 kalorier er sundt for kroppen på længere sigt. Rent praktisk er det også svært at begrænse sine kalorier så meget og samtidig sikre sig et sundt indtag af næringsstoffer.

 

Så – hvordan tæller man kalorier – eller hvad er en god måde at tælle kalorier på?

 

Ja, det er et godt spørgsmål: Det handler i første omgang om hvad du mener er rigtigt for dig. Her vil flere faktorer spille ind i din beslutning, blandt andet hvor motiveret du er, hvor hurtigt du vil opnå dit vægttab og hvordan du eventuelt vil vedligeholde din målvægt, når den er nået.

 

Min erfaring er, at det enkle svar også er det mest komplicerede at udføre – nemlig at igangsætte og implementere nogle enkle kostændringer, der har stor betydning for dit vægttab – i modsætning til at følge en stram kostplan, hvor man næsten ikke kan få både kostplanen og hverdagen til at gå op i en harmonisk enhed.

 

Faktisk er det at tælle kalorier, det som stresser de fleste mest, og det er ikke uden grund. Til at starte med skal vi huske, at vi er mennesker og vi spiser mad der indeholder energi som måles i kalorier. Vi spiser ikke kalorier. Som du selv skriver, kan det være en jungle at tælle kalorier, og rigtig mange stirrer sig blinde på netop dette – kalorierne bliver omdrejningspunktet i hverdagen, vægttabet går i stå, motivationen falder og man bliver frustreret.

 

Man kan nå et punkt, hvor man har prøvet at tælle kalorier længe, og vægttabet står bare stille af uransagelige årsager. Så er det måske ikke denne vej, der resulterer i et vægttab. Man skal måske et spadestik dybere, og ha’ professionel assistance til at opnå vægttabet.

 

Du kender jo din krop bedst, og du ved hvad der virker og ikke virker for dig. Du lyder i øvrigt som om, at du allerede arbejder godt og i den rigtige retning med god motivation for at opnå dit vægttab. Mit umiddelbare råd til dig vil derfor være at prøve med en af de to metoder, som jeg har beskrevet ovenfor. Hvilken af metoderne, der er bedst for dig, er altså en afvejning af de fordele og ulemper, som jeg har beskrevet, og hvordan det passer nemmest ind i din hverdag.

 

Det er godt, at høre at du giver den max. gas i fitnesscenter flere gange om ugen. Det er bare at fortsætte med god energi. Hvis du derudover har et meget stillesiddende job, vil jeg også anbefale dig at sørge for at bevæge dig regelmæssigt i løbet af dagen.

 

Har du andre spørgsmål, eller ønsker du hjælp til en kostplan eller til at komme ordentligt igang med at implementere en kostomlægning, er du meget velkommen til at kontakte mig igen.

 

Rigtig meget held og lykke med dit vægttab.

De bedste hilsner

 

Klaus Frobenius

 

Spørg diætisten om sundhed

Få også svar på dit spørgsmål om sundhed. Skriv til Klaus i dag.

 

Bindevævssygdom: Kost til muskelopbygning

Jeg har en bindevævssygdom. Hvordan skal jeg spise for at opbygge muskler?

 

Hej Klaus Frobenius

 

Jeg har en bindevævssygdom, og forsøger samtidig at dyrke lidt motion for at få opbygget en grundform, så jeg har lidt at stå imod med, når jeg rammer en dårlig periode, (hvor jeg så ikke bevæger mig ret meget.) Jeg går op i min sundhed. Jeg træner lidt pilates øvelser kombineret med lidt vægttræning, og jeg kan mærke, at det virkelig er godt for mig. Det er nemmere at gå på trapper, når man har lidt benmuskler. Jeg bliver ikke så hurtigt træt, efter jeg er begyndt på træningen. Jeg er opmærksom på at leve sundt med masser af frugt og grønt, og jeg spiser meget sjældent sukker og hvidt brød. Jeg har hovedsageligt spist kylling, bagekartoffel og råkostsalat de dage jeg træner – for at få protein – men det bliver ærligt talt lidt kedeligt i længden. Er der en god måde at spise på, de dage jeg træner? Jeg trænger ikke til at tabe mig, men skal have bygget nogle muskler op.

 

Hilsen

 

Gitte

 


 

Hej Gitte

 

Tak for dit spørgsmål. Jeg er rigtig glad for, at du spørger om netop dette emne, da det er et af de hyppige problemstillinger hos mange i din situation. Dit indlæg vil derfor være relevant for mange.

 

Når man lider af en bindevævssygdom, tærer det ekstra på musklerne – både fordi der kan forekomme en øget nedbrydning af muskelvæv som følge af sygdommen i sig selv, men også fordi man ofte har længere inaktive perioder, hvor musklerne svækkes – ganske som du beskriver. Det er helt afgørende, som du netop gør, at vedligeholde og opbygge sin muskelmasse, for at blive ved med at have en stærk krop – også i de dårlige perioder, hvor kræfterne kan svigte.

 

Det lyder som om du er meget bevidst om netop dette, og allerede gør meget for at bevare en sund krop. Det er sejt, at du kan finde overskud til at træne regelmæssigt, på trods af din bindevævssygdom. Det lyder også som om, du har god effekt af det, og kan mærke at din træning gavner dig. Det er også godt, at du er opmærksom på ikke at tabe dig, når et vægttab ikke er nødvendigt. Jeg tror som sagt, at du gør det helt rigtige.

 

Med hensyn til din kost lyder den bestemt grøn og sund, men jeg kan godt forstå, at du efterlyser lidt variation. Du kunne eventuelt overveje at spise noget fed fisk ind imellem i stedet for kylling, da du vil have gavn af de flerumættede omega-3 fedtsyrer fra fisken. Laks sild og makrel er meget rige på omega-3 fedtsyrer med 2-6 gram omega-3 per 100 gram fisk. Er man ikke til disse fiskearter, er de halvfede fiskearter, såsom hornfisk, ørred og helleflynder også gode kilder til omega-3 med op til 2 gram omega-3 per 100 gram fisk. De magre fisk, som eksempelvis torsk, sej, rødspætte og kuller, indeholder meget lidt omega-3 (0,2-0,6 gram omega-3 per 100 gram fisk), men de smager jo godt (hvis man da kan lide fisk) og er gode kilder til protein.

 

Det er rigtigt at du skal sørge for, at få opfyldt dine depoter efter din træning, men du behøver ikke spise en ekstra proteinrig kost på de dage, hvor du træner, for at sikre din muskelopbygning. Det vil være bedre for din krop, hvis du generelt spiser en afbalanceret kost med hensyn til fedt, protein og kulhydrat, så den altid har de bedste vilkår i forhold til din bindevævssygdom. På træningsdage, kan du så eventuelt sørge for nogle hensigtsmæssige mellemmåltider til hurtigt at fylde på dine depoter. Det kommer jeg nærmere ind på nedenfor.

 

Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2012, som er de gældende vejledende kostprincipper, bør vores dagskost fordele sig som følger med hensyn til de 3 vigtigste makronæringsstoffer: 25-40% fedt, 10-20% protein og op til 60% kulhydrater.

 

Det kan selvfølgelig være svært på stående fod, at vide hvordan disse næringsstoffer fordeler sig på vores tallerken, og jeg er generelt en stor fortaler for, at vi ikke skal veje og måle alt hvad vi spiser – det er nemlig ikke godt for vores mentale sundhed. Dog kan man alligevel med hovedet halvt på skrå sjusse sig til, at godt halvdelen af vores dagskost fordeler sig på kulhydrater og resten fordeler sig nogenlunde ligeligt på fedt og protein.

 

Særligt når du ikke skal tabe dig, vil det være godt, hvis du er opmærksom på også at få nok fedt og kulhydrat. Spiser man nemlig en kost, bestående af meget grønt og dertil kød, kan man komme til at mangle både fedt og kulhydrat. Det vil for de fleste mennesker føre til et vægttab. Det er godt, at du spiser en bagekartoffel til dit måltid, og hvis du ikke allerede gør det, kan du med fordel tilsætte lidt fedtstof eventuelt i form af en dressing. Du må desuden gerne ligge lidt i den høje ende med proteinet, af hensyn til din bindevævssygdom, men det har jeg en fornemmelse af at du allerede er opmærksom på.

 

 

Forslag til mellemmåltider

Her får du så nogle forslag til mellemmåltider, der indeholder både kulhydrat og protein, og derfor er godt at spise lige efter træning. Alle forslag svarer til ca. 275 kcal, og er derfor nogenlunde svarende til et gennemsnitligt træningspas. Indtager du sådan et mellemmåltid efter træning, undgår du at tabe dig og arbejder i stedet på din muskelopbygning.

 

 

Forslag 1: 2 stk fuldkornsknækbrød, 150 gram hytteost

Forslag 2: 300 ml yoghurt eller skyr

Forslag 3: 200 gram blandet frugt (eks. jordbær, vindruer, ananas, melon, appelsin), 1 stk fuldkornsknækbrød, 1 skive ost

Forslag 4: 1 fuldkornsbolle, 2 skiver ost, 10 g marmelade, 150 g gulerod

Forslag 5: 1 dl havregryn, 3 dl minimælk, 1 stk. frugt skåret i tern.

 

Ovenstående er blot til inspiration. Du ved også med dig selv om du eventuelt træner lidt mindre end gennemsnittet og derfor kan nøjes med mindre mad efterfølgende.

 

Jeg håber det besvarede dit spørgsmål. Held og lykke med din træning.

 

De bedste hilsner
Klaus

 

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Klinisk Diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed. Skriv til ham i dag.

Jeg har lavt blodtryk. Skal jeg spise mere salt?

Jeg har meget lavt blodtryk? Kan jeg spise mere salt for at øge mit blodtryk?

 

Hej

 

Jeg har meget lavt blodtryk og bliver ofte svimmel, når jeg rejser mig. Kan jeg “spise” mig til et højere blodtryk? Man siger jo, at personer med for højt blodtryk skal passe på med salt – så kan jeg bare spise ekstra meget salt, eller er det stadig usundt med for meget salt?

 

Med venlig hilsen

Gxxxxx

 


 

Hej Gxxxxx

 

Tak for dit spørgsmål.

 

Jeg kan godt forstå, du spørger. Ifølge de officielle anbefalinger bør vi nemlig spise mindre salt af hensyn til vores generelle sundhed, men især personer med forhøjet blodtryk bør være varsomme med deres saltindtag. I dit tilfælde, hvor du lider af for lavt blodtryk, kan du nok strø lidt ekstra salt på maden. Det afhænger dog lidt af forskellige faktorer, som eksempelvis din alder og eventuelt anden sygdom. Da jeg ikke kender dig, får du derfor en lidt længere vejledning.

 

Når jeg er lidt varsom med et direkte svar, skyldes det at der kan være mange årsager til at man har for lavt blodtryk. Ofte har ældre og syge personer lavt blodtryk, men det kan også opstå i forbindelse med medicinsk behandling – og hos nogle personer er det bare ganske normalt og har altid været sådan uden anden grund end at sådan er kroppen bare. Lavt blodtryk er heldigvis som oftest ikke en alvorlig tilstand (i modsætning til forhøjet blodtryk, der disponerer for hjertekarsygdom), men det kan bestemt være en gene og medføre svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser – især hvis man rejser sig hurtigt eller har det varmt. I alvorligere tilfælde kan det medføre besvimelse og det fordrer en tur forbi lægen, men du kender jo din krop bedst og ved sikkert hvad dit lave blodtryk skyldes.

 

Vi danskere spiser generelt alt for meget salt, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at vi begrænser vores saltindtag. Et for højt saltindtag disponerer især for forhøjet blodtryk, blodpropper og andre hjertekarsygdomme, men man har også fundet en sammenhæng mellem et højt saltindtag og mavekræft. Salt udskilles gennem nyrerne, og kan derfor også sætte nyrene på et stort arbejde, hvis saltindtaget er alt for højt.

 

Hvor meget er så for meget? Kvinder spiser i gennemsnit 1,5 teskefulde salt om dagen (ca. 8 gram salt). Mænd spiser i gennemsnit lidt mere salt, ca. 2 teskefulde dagligt (svarende til ca. 10 gram salt). Ifølge de officielle anbefalinger bør vi ikke spise mere end 5-6 gram salt om dagen, og vores kroppe har endda ikke behov for mere end 1,5 gram salt dagligt.

 

Vores saltindtag fordeler sig gennemsnitligt på 10% fra ubearbejdede råvarer, 50% fra færdiglavede produkter (fars, brød, smør, ost, færdigretter), og de sidste 40% kommer fra det vi selv strør på maden. Vil man derfor mindske sit saltindtag, kan man med fordel holde igen med saltbøssen, da det meste af vores mad allerede er meget salt.

 

for lavt blodtryk og salt

 

 

Af den grund vil jeg også anbefale dig andre metoder til at højne dit blodtryk – i hvert fald i første omgang. Har du allerede prøvet disse råd af, sker intet ved at du er lidt mere gavmild med dit salt (kun lidt), og så længe det ikke påvirker resten af husholdningen, hvis du bor sammen med flere. De fleste af os (faktisk 9 ud af 10) skal nemlig helst ikke spise for meget salt.

 

Prøv eventuelt følgende råd for at øge dit blodtryk, så du undgår svimmelhed:

  • Sørg generelt for at holde et middel blodtryk hele dagen ved at spise små, hyppige måltider frem for 3 store.
  • Drik jævnt over hele dagen. Drik 1,5-2 L om dagen og primært vand, men eventuelt også et glas saft eller juice, hvis du har svedt meget.
  • Drys eventuelt lidt ekstra salt på maden
  • Begræns dit indtag af alkohol.
  • Vær opmærksom på om hård fysisk aktivitet gør dig svimmel.
  • Undgå lange statiske positioner, eksempelvis at stå lang i tid helt i ro. Undgå at have armene hævet over hovedet i lang tid.
  • Mærk efter om du har det værre på varme sommerdage, og undgå eventuelt at opholde dig ude i middagsheden.
  • Brug eventuelt støttestrømper, hvis du har væske i benene.
  • Rejs dig langsomt fra liggende og siddende, særligt når du står ud af sengen om morgenen eller har været stillesiddende længe.
  • Få dit blodomløb i gang inden du rejser dig ved at vippe med tæerne, svinge med armene, og bøje og strække benene.

 

Der findes ingen kostråd med henblik på at hæve blodtrykket. Det er som sagt oftest en ufarlig tilstand, omend generende. Det vigtigste er at sørge for at spise og drikke jævnt i løbet af dagen. Hvis du i øvrigt er sund og rask, sker der dog ikke noget ved, at du prøver at øge dit saltindtag (let) over et par dage, for at mærke om det har en effekt.

 

Jeg håber at ovenstående kan hjælpe dig.

 

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Få også svar på dit spørgsmål om sundhed. Skriv til os idag.

 

Kost og Sundhed: Sødemidler, Omega-3 fedtsyrer, hørfrø og chiafrø

Er sødemidlet sukrin virkelig bedre end bordsukker, og hvordan får jeg bedst omega-3 fedtsyrerne fra hørfrø og chiafrø?

 

Hej,

 

Sødemidlet Sukrin som man skriver har 0 kcal. er det ikke skjult under Kulhydraterne? Det siges at der er 100 g kulhydrater pr. 100 g sukrin. Er jeg helt forkert på den, hvis 1 g kulhydrat er lig med 4 kcal? Hvis det er tilfældet kan man vel lige så godt bruge alm. Sukker?

 

Jeg skal også lige have sat et par ting fast med hensyn til hørfrø og Chia frø.

Skal begge frø kværnes for at få udbytte af omega 3?

Ødelægger man omega 3 ved opvarmning af frøene?



Mvh

Txxx


 

Hej Txxx

 

Tak for dine spørgsmål. Jeg kan godt forstå du spørger. Der findes rigtig meget information (også misvisende) omkring netop disse emner. Det kan man godt blive forvirret over.

 

Hvad angår dit første spørgsmål omkring sødemidlet sukrin, så er det rigtigt, at det indeholder 0 kcal.

Sukrin består af det naturligt forekommende sukkeralkohole erythritol, der klassificeres blandt kulhydraterne som et polyol. For god ordens skyld skal jeg nævne, at det ikke er den samme type alkohol som øl og vin, og derfor opnår man ikke en berusende effekt ved at indtage erythritol – heller ikke i store mængder.

 

Sukkerstoffets alkoholdel opstår under gæringsprocessen ved fremstilling af erythritol. Det er vigtigt at vide i forhold til, at det lanceres som et naturligt sødemiddel. Det er rigtigt, at erythritol også findes i naturen, blandt andet i frugt, men det fremstilles industrielt til salg. Det er kun en pointe jeg fremhæver her af hensyn til dem, der måtte læse med, da nogle kan have et fejlagtigt indtryk af at erythritol er mere naturligt end bordsukker, der er udvundet af sukkerroer eller sukkerrør. Man skal altså ikke købe erythritol, fordi man ønsker et mere naturligt sødemiddel, men i stedet på grund af nogle af de fordele, erythritol har kontra bordsukker.

 

Sukrin er næsten lige så sødt som bordsukker (ca. 70% så sødt) og næsten kaloriefrit. Jeg siger næsten fordi det teknisk set indeholder 0,2 kalorier per 100 gram, men man indtager sjældent så store doser af sukrin, at kalorierne betyder noget i den sammenhæng. Det er rigtigt, at sukrin er et kulhydrat, men kulhydratet omsættes ikke som energi i kroppen, og derfor skal man ikke tælle kulhydraterne med i kalorieregnskabet. Sukrins kemiske struktur gør det muligt at undvige kroppens forbrændingsmekanisme, og det er netop grunden til at det er næsten kaloriefrit. Derfor kan man også reducere væsentligt på antallet af kalorier ved at erstatte bordsukker med sukrin i mange opskrifter og endda i måltider. Det kan også være et bedre alternativ end bordsukker for sukkersygepatienter, der har behov for at regulere deres blodsukker, idet erythritol ikke giver de samme blodsukkerstigninger efter indtagelse.

 

 

blodsukker blodsukkerdiæt

Bliv klogere på blodsukker, sukkersyge og en normal regulering af blodsukkeret.

 

 

Der er selvfølgelig også nogle negative effekter af sødemidler, også af sukrin/ erythritol. Sødemidler stimulerer de samme områder i hjernen som bordsukker, og påvirker derfor de samme hormoner og signalstoffer. Forskere mener, at et indtag af sødemidler snyder kroppen for et måltid, som den tror den har fået. Kroppen igangsætter den samme respons som efter et sukkerholdigt måltid, men de hormoner og signalstoffer udfører deres arbejde “på tom mave”. Det kan på sigt føre til cravings, overspisning, overvægt og sukkersyge. Der er dog ikke helt entydig forskning på hvorvidt overvægt og sukkersyge som følge af et stort indtag af sødemidler skyldes sødemidlerne i sig selv eller de effekter på hormoner og signalstoffer, som kan føre til overspisning og cravings. Det skal siges, at det forskningsmæssigt også er et meget debatteret område, som der endnu ikke entydige og helt klare resultater på. Vores kroppe reagerer også meget forskelligt og responserne kan derfor også være individuelle.

 

Du har helt ret i at 1 gram kulhydrat indeholder 4,2 kcal, men i forhold til sukrin skal de altså ikke tælles med. Sukrin kan derfor godt anvendes som et kaloriefattigt alternativ til bordsukker og kan være et godt værktøj for personer med et højt BMI eller sukkersyge. Er man normalvægtig og har et normalt blodsukker ser jeg dog ingen grund til at bruge sukrin eller andre sødemidler. Da vil det være sundere for kroppen at spise rigtig bordsukker – selvfølgelig i begrænset omfang.

 

Nu til dit andet spørgsmål vedrørende hørfrø og chiafrø. Det er rigtigt, at begge frø indeholder omega-3 fedtsyrer. Det er dog en plantebaseret version, hvor vores kroppe har bedre af den type omega-3 fedtsyre, som vi får fra de fede fisk (blandt andet laks, sild og makrel). Frøene er dog stadigt rige på mange af de flerumættede fedtsyrer, som er så sunde og som vi stadigt får for lidt af, så helt skidt er det ikke at spise hørfrø og chiafrø. De er desuden gode kilder til protein og kostfibre.

 

Du har dog en vigtig pointe i, at frøskallen forhindrer optaget af de flerumættede fedtsyrer. Især hørfrø har en svært nedbrydelig skal, og passerer derfor hele igennem tarmen. Chiafrø suger vand til sig og hæver op til en slimet masse, men det er uvist hvor mange af fedtsyrerne der optages, når frøene indtages hele. Derfor kan man male begge frø i eksempelvis en kaffekværn eller knuse dem let i en morter inden man anvender dem.

 

Bemærk, Fødevarestyrelsen anbefaler at man ikke maler sine hørfrø, da de indeholder tungmetallet cadmium og cyanogene glycosider (blåsyre). Begge stoffer er giftige. Man skal dog spise ret store mængder af knuste hørfrø, for at de udgør en sundhedsfare, men man bør nok ikke gøre det til en daglig vane.

 

Det er også rigtigt at omega-3 fedtsyrerne nedbrydes ved opvarmning. Omega-3 hører til gruppen af flerumættede fedtsyrer. Det betyder, at der i den kemiske struktur er flere ‘umættede’ bindinger, der gør molekylet mere ustabilt og sartere over for lys, luft – og ja varme. Hvor stort nedbruddet er ved tilberedning afhænger af temperaturen, tilberedningstid og måde. Stegning er eksempelvis hårdere ved fedtsyrerne end bagning. Dog vil den bedste måde at få de sunde fedtsyrer på være at indtage frøene med det samme, lige efter de er blevet knust eller malet, og utilberedt -eksempelvis på müsli.

 

Jeg håber dette besvarede dine spørgsmål.

 

De bedste hilsner

Klaus

 

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Få også svar på dine spørgsmål om sundhed. Dit spørgsmål er sikkert relevant for andre.

 

Jeg har en spiseforstyrrelse. Hvad er mit kaloriebehov?

Hvad er mit kaloriebehov, hvis jeg skal holde vægten?



Hej Klinik for Helbred og Sundhed

 

Mit navn er Lxxxxxx. Jeg opsøgte en klinisk diætist, fordi jeg er endt ud i en spiseforstyrrelse, hvor jeg har begrænset mig kalorieindtag markant i en periode over et halvt år. Jeg kontaktede en diætist, fordi jeg ville have professionel hjælp til, hvordan et sundt kalorieindtag så ud.

Jeg er 18 år, en kvinde, 171 cm høj og vejer omkring 48-49 kg. Min diætist og jeg blev enige om et vægtmål på 55 kg.

 

Min diætist forklarede, at jeg behøver 2.000 kcal dagligt med udgangspunkt i et lavt aktivitetsniveau.

Jeg er dog skeptisk om hvorvidt dette kan være rigtigt. Min diætist påstår, at ved et dagligt kalorieindtag på 2.000 kalorier vil jeg nå op på en vægt på ca 55 kg, hvormed vægten herefter vil bevares på 55 kg.

Adskillelige kalorieberegnere på nettet fortæller mig dog, at kaloriebehovet ligger på lige under 1700 kcal om dagen for at bevare vægten på 55 kg. Hjemmesiderne fortæller desuden, at bibeholder jeg et dagligt kalorieindtag på 2.000 kcal med et lavt aktivitetsniveau, vil jeg tage ca 3-400 g på om ugen.

 

Jeg føler mig forvirret. Jeg kan mærke at uklarheden giver mig lyst til at vende tilbage til at begrænse mine kalorier igen. Jeg ved ikke om jeg skal vælge at stole på (de adskillige) hjemmesider, der alle fortæller det samme, eller om jeg skal stole på min diætist. Jeg spørger derfor om jeres professionelle holdning. Hvad er mit kaloriebehov, hvis jeg skal holde vægten på 55 kg?

 

Håber i kan hjælpe med at afklare, og tak for jeres tid hvis i gør.

 

Hilsen,

Lxxxxxx

 




Kære Lxxxxx

 

Tak for dit brev 🙂 og din meget udførlige forklaring.

 

Jeg forstår godt din frustration og din forvirring. Jeg vil lige starte med at give dig ros for, at du søger hjælp for din spiseforstyrrelse. Det er nogle svære problemer, at slås med, men du har helt sikkert fat i den rigtige ende af dem, når du opsøger viden frem for at falde tilbage i gamle, uhensigtsmæssige vaner.

 

Det er svært for mig, at kende de helt præcise aftaler mellem dig og din diætist, og hvad der eventuelt kan ligge til grund for din diætists vurdering. Han har jo haft samtalen med dig, og har lavet din energiberegning ud fra de oplysninger, du har givet ham.

 

Jeg har også lige regnet lidt på det, og kan godt se, at du muligvis kan være sat lidt højt med hensyn til dit kalorieindtag. Men – det afhænger alt sammen af hvordan, du definerer dit lave aktivitetsniveau.

Jeg går ud fra de Nordiske Næringsanbefalinger fra 2012, der er de gældende vejledninger på området.

 

Hvis du eksempelvis arbejder i butik, og står meget op i løbet af en dag, har du et højere fysisk aktivitetsniveau, end du lige tror, også selvom du slet ikke dyrker sport. Hvis jeg regner den faktor ind i ligningen, får jeg også et anbefalet kalorieindtag på 2000 kcal dagligt, der svarer til et vægtvedligehold på 55 kg og med din angivne højde (171 cm) og alder (18 år).

 

Skal man nå frem til et anbefalet dagligt kalorieindtag på knap 1700 kcal (med de samme betingelser om vægtvedligehold på 55 kg samt højde og alder), kræver det at dit aktivitetsniveau sættes ret lavt – med næsten udelukkende stillesiddende arbejde i løbet af hele dagen og med meget begrænset bevægelse i øvrigt.

 

Jeg kender som sagt ikke til de aftaler, der måtte ligge mellem dig og din diætist, men umiddelbart vil jeg gætte på, at han har sat dit aktivitetsniveau til at du er meget i bevægelse i løbet af en dag, selvom du ikke dyrker regelmæssig sport. Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg råde dig til at snakke med din diætist om at korrigere dit aktivitetsniveau i beregningen, så du føler at du bliver rådgivet korrekt. Din diætist er til for at hjælpe dig, men der kan jo altid opstå misforståelser, og jeg er sikker på at han vil være lydhør overfor dine ændringer.

 

Det vigtigste er som sagt, at du ikke falder tilbage i at ville styre din kost efter nogle usunde vaner. Tag derfor snakken med din diætist, hvis du synes at dit aktivitetsniveau er sat forkert.

 

Jeg håber dette svar hjalp dig.

Rigtig meget held og lykke med det hele.

 

De bedste hilsner

 

Klaus

 

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Hvad er mit kaloriebehov? Få svar på dine egne spørgsmål. Skriv til Klaus.

 

 

Laktoseintolerans. Nedbrydes laktose ved opvarmning?

Nedbrydes laktose ved opvarmning? Kan man selv lave laktosefrie produkter?

 

Hej Klaus Frobenius

 

Jeg har et lidt anderledes, teknisk spørgsmål, som jeg håber at du måske kan hjælpe mig med.

 

Jeg har mælkeallergi. Jeg kan derfor ikke tåle almindelig mælk. Jeg får simpelthen ondt i maven og skal hurtigt på toilettet. Jeg køber laktosefri mælk og smør, og det er også bedre, men det bliver jo halvdyrt i længden. Det ville derfor være smart, hvis jeg nu selv kunne fjerne laktosen fra mælken, eksempelvis ved at koge den? Kan man det eller vil det påvirke min sundhed? Nedbrydes laktose ved opvarmning? Eller kan jeg gøre noget andet køkken-magi? Beklager et måske lidt teknisk spørgsmål. Håber du kan svare alligevel.

 

Mvh

 

Mælkeallergikeren




 

Hej mælkeallergiker

 

For det første skal vi lige skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerans. Du er bestemt ikke den eneste, der blander de to lidelser sammen. Det er en hyppig misforståelse, og ret forståelig da man ved begge sygdomme er overfølsom overfor nogle af mælkens indholdsstoffer. Det er dog ikke de samme stoffer i mælken, som man reagerer på ved henholdsvis mælkeallergi og laktoseintolerans. Symptomerne er også lidt forskellige.

 

Ved mælkeallergi er man overfølsom over for komælksproteinet. Det er en allergisk reaktion, der fremkalder akutte symptomer, som eksempelvis opkast, diarre, hududslæt, astma eller høfeberlignende symptomer. Symptomerne kan variere fra person til person, og kan spænde fra helt milde symptomer til anafylaktisk shock, der er en alvorlig og livstruende tilstand, men heldigvis sjælden. Oftest ses mælkeallergi hos børn under 3 år, men det kan da forekomme hos ældre børn og voksne. Er man allergisk overfor mælk, skal man helt undgå komælksprodukter, endog også mælk fra visse andre dyr, blandt andet får og geder. Det er ikke nok, at indtage laktosefrie produkter, idet det netop ikke er mælkesukker man reagerer på.

 

Ved laktoseintolerans kan tarmen ikke nedbryde mælkesukker (laktose), og det giver fordøjelseproblemer. Det er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed, og symptomerne er begrænset til tarmkanalen, eksempelvis oppustethed, diarre og mavesmerter. Det er en ubehagelig tilstand, men heldigvis ufarlig.

 

Når du beskriver, at du undgår laktose, vil jeg antage at du lider af laktoseintolerans og ikke mælkeallergi. Laktoseintolerans er i sammenligning med mælkeallergi også langt hyppigere blandt voksne.

 

– Men for at besvare dit spørgsmål: Nedbrydes laktose med opvarming.

Desværre ikke nok. Det er rigtigt, at mælkesukker nedbrydes i mindre omfang ved opvarmning, men dette er i et meget lille omfang. Laktose nedbrydes ikke ved opvarmning i sådan en grad, at man ikke får symptomer efterfølgende.

 

Du kan desværre ikke selv fjerne laktosen fra mælken. Mælkesukker nedbrydes primært enzymatisk – det vil sige ved hjælp af et enzym, der hedder laktase. Laktase findes i tarmen, og det er netop laktase-enzymet man mangler, hvis man er laktoseintolerant. De laktosefrie produkter fremstilles dels ved at filtrere en del af laktosen fra og dernæst ved at tilsætte syntetisk laktase til produktet. Den slags køkken-magi kan jeg i hvert fald ikke lave derhjemme 😉

 

Jeg kan udemærket forstå din pointe. Laktosefrie produkter er dyre på den lange bane. Måske du kan erstatte nogle af dem med eventuelt syrnede mælkeprodukter? Syrnede mælkeprodukter har et lavere indhold af mælkesukker og kan bedre tåles af de fleste laktoseintolerante – i hvert fald i et begrænset omfang. Vær også opmærksom på, at du sandsynligvis kan tåle lidt almindelig mælk (eller andet mælkeprodukt af gangen). Det er en tærskelværdi, og de fleste med laktoseintolerans kan tåle 7-10 gram laktose af gangen uden at få symptomer. Det svarer til ca. 2 dl mælk (1 glas) eller 2 dl yoghurt (en lille skål). – Men gå langsomt frem, hvis du ikke har indtaget laktose længe. Begynd eventuelt med en halv dl. Hvis dette ikke giver dig symptomer, kan du jo afprøve en hel dl dagen efter.

 

Håber dette besvarede dit spørgsmål og kan afhjælpe din hverdag lidt.

 

De bedste hilsner

 

Klaus



Læs mere om laktoseintolerans og fødevareoverfølsomhed.

 

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Har du også spørgsmål til diætisten? Send dem bare!

Mad mod forstoppelse

Hvad kan jeg spise af mad mod forstoppelse?

 

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

 

Jeg håber I kan hjælpe mig. Jeg har rigtig hård mave, til tider vekslende mellem hård mave og diarre. Når det er værst bløder det og er meget smertefuldt. Det er ikke til at leve med. Jeg kan efterhånden næsten ikke overskue at skulle på toilettet. 

 

Jeg bruger Levorag som smøremiddel, men i virkeligheden ønsker jeg en afføring med en blødere konsistens, der er nemmere at få ud. Er der noget jeg kan spise eller eventuelt skal afholde mig fra at spise for at opnå det? Er der noget mad mod forstoppelse, som jeg kan spise?

 

Jeg har læst, at man kan spise hørfrø. Skal de knuses, males eller indtages hele? Eller er det en skrøne?

 

Mvh

Den frustrerede

 




Kære Frustrerede

 

Det lyder som om, du har ret slem forstoppelse, og det er ikke unormalt at have diarre ind i mellem. Forstoppelse kan netop komme i en version, der veksler mellem hård mave og diarre (skjult forstoppelse). Frisk blod kan ses i afføringen i forbindelse med anale rifter og hæmorrider.

 

Lad mig starte med at sige, at du skal en tur forbi din læge, hvis du ikke allerede har været det. Din læge kan ordinere medicin mod forstoppelsen og de rifter eller hæmorrider, der forårsager blødningen. Under alle omstændigheder bør du få udelukket andre alvorlige sygdomme, hvor man også kan se blod i afføringen. Det kan i øvrigt være svært ved rigtig slem forstoppelse, at komme det til livs på egen hånd. Du vil muligvis have gavn af kostvejledning.

 

Der er ikke som sådan decideret mad mod forstoppelse, men du kan godt afprøve et par kostråd, for at se om det har en effekt – hvis du altså kan holde pinen ud lidt endnu. Det må dog ikke træde i stedet for et lægebesøg.

 

I grove træk gælder følgende kostråd ved forstoppelse: Det er vigtigt med masser af kostfibre og vand. Mange med forstoppelse har god effekt af at spise A38, havregryn og hørfrø hver dag. Du kan også prøve at indtage et kosttilskud med mælkesyrebakterier, eksempelvis Lactocare. Hjælper det ikke, skal der en kostintervention til. De fleste har meget hurtigt god effekt af en anti-forstoppelsesdiæt, hvilket dog kræver et besøg hos en diætist. På de Forenede kliniske diætisters hjemmeside finder du en oversigt over diætister i hele landet, herunder hvilke der er i dit nærområde.

 

Hørfrø skal indtages hele for at have effekt. Hørfrøskallen er svært nedbrydelig i tarmen, og derfor passerer hørfrøene hele igennem. På vejen binder vand sig til skallen, og de bliver slimede og hjælper med at bryde hård og knoldet afføring op.

 

Fødevarestyrelsen anbefaler desuden at man ikke maler eller knuser sine hørfrø, da de indeholder tungmetallet cadmium samt cyanogene glykosider (blåsyre), der begge er giftige. Man skal dog spise forholdsvist mange knuste hørfrø for at de udgør en sundhedsfare, men man bør nok afholde sig fra at gøre det til en daglig vane. I små mængder udgør knuste hørfrø ingen sundhedsrisiko, og der sker altså ikke noget ved, at du tygger få af dem, når du spiser dem på morgenmaden eller i bagværk.



De bedste hilsner – og rigtig god bedring

 

Klaus

 

 

Fakta om forstoppelse:

Forstoppelse (obstipation) er hård og knoldet afføring, der ophobes og “pakkes” i tarmen. Forstoppelse gør afføringen smertefuld og svær at komme af med. Der kan gå flere dage mellem toiletbesøg, hvilket forværrer problemet. Et øget pres på ringmusklen, når afføringen skal ud, kan forårsage anale rifter og hæmorrider. Undgå derfor at presse hårdt, men tag dig god tid, når du skal på toilettet. Sid eventuelt med benene hævet på en skammel. Det letter presset på ringmusklen.

 

 

Læs artiklerne om forstoppelse og forstoppelse i forbindelse med graviditet.

 

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Få også svar på dit spørgsmål om sundhed.

Low FODMAP diæten og irritabel tarm

Hvordan får jeg low FODMAP diæten og min hverdag til at hænge sammen, så jeg også er mæt?

 

Hej Klaus.

 

Jeg har en del spørgsmål vedrørende low FODMAP diæten.

Jeg har irritabel tarm med oppustethed og forstoppelse. Jeg har succes med low FODMAP diæten, men det er et mareridt. Jeg tænker virkelig dagligt på hvordan jeg skal få mit liv og min diæt til at hænge sammen. Det er ikke nemt ved siden af mit studie, hvor jeg er meget presset p.t. Har du nogle gode råd? Hvordan får jeg min hverdag OG low FODMAP diæten til at hænge sammen? Jeg går højt op i min sundhed, men jeg er lige lidt udfordret.

 

Jeg spiser havregryn med laktosefri mælk til morgenmad (plus klementiner og bananer eller friske blåbær), og det virker. Jeg er flad som et bræt (!!!) – indtil frokost. Er optøede bær ok? Jeg synes jeg fik en reaktion på varmede hindbær, og syltetøj er jo no-go.

Til frokost spiser jeg rugbrød og bliver oppustet, men kan ellers ikke finde ud af hvordan jeg skal få en nem og mættende frokost til at hænge sammen.

 

Til aftensmad prøver jeg at undgå pasta, men jeg kan bare rigtig godt li’ det. I går prøvede jeg så noget glutenfri pasta, lavet på brune ris. Det var ikke en succes. Jeg mangler virkelig noget inspiration.

 

Jeg håber du kan pege mig i den rigtige retning.

 

Mvh

Axxxxx

 




Hej Axxxxx

 

Low FODMAP diæten er ikke den nemmeste at leve efter. Det kræver en særlig indsats i hverdagen, så det er forståeligt, at du føler det udfordrende at få til at hænge sammen.

 

Du beskriver ikke hvor længe du har spist efter low FODMAP diæten. Diæten er en eliminationsdiæt, hvilket skal forstås på den måde, at man efter 6-8 uger på diæten langsomt begynder at reintroducere fødevarer en af gangen. Dette er for at identificere fødeemner, der fremkalder symptomer. Det er altså ikke meningen, at man skal forblive på diæten på længere sigt. Det er hverken sjovt eller sundt. Som du selv påpeger, er diæten besværlig at leve efter, og bestemt ikke nem at få til at hænge sammen i en travl hverdag.

 

Det er godt, at du oplever en bedring på low FODMAP diæten. Det afslører, at der er visse FODMAPs, der giver symptomer hos dig. Forvent ikke, at du bliver helt symptomfri på low FODMAP diæten. Diæten er god til irritabel tarm med diarre, men personer med forstoppelse oplever ofte mindre og varierende effekt af low FODMAP diæten. Noter dig dine observationer, så du kan begynde med at reintroducere de fødeemner, hvor du ikke forventer at få symptomer, når du når dertil. Det er altid sjovere med successer.

 

Jeg vil anbefale dig, at varmebehandle dine bær, hvis du bruger købte frostposer. Frosne bær skal varmebehandles for at undgå smitte med Norovirus -jvnf. Fødevarestyrelsen. Norovirus kan give en ubehagelig maveinfektion med opkast og diarre, også kendt som roskildesyge.

 

På low FODMAP diæten er der begrænsning på, hvor store portioner af bær, du kan spise uden at få symptomer. Dit indtag af hindbær bør nok ikke være højere end 90 gram på én gang. Begrænsningen for blåbær ligger lidt lavere på max 40-60 gram af gangen. Eftersom de tilhører samme “gruppe” af FODMAPs, ville jeg holde mig til laveste fællesnævner i kombination – altså kun 40 gram. Det er heller ikke sikkert din tarm kan håndtere både hindbær og blåbær samtidigt. Du kan jo se hvad der sker, hvis du prøver at spise mindre portioner og bærrene adskilt.

I forhold til frokost, er du nok nødt til at finde en løsning uden rugbrød. Jeg kan anbefale Remas glutenfrie brød. En frokost bestående af en salat med kød eller fisk vil også være godt.

 

Pasta er desværre en af de store syndere, som man er nødt til at leve uden i en periode. Der er mange, der river broccoli til en slags ris, som en form for pasta-erstatning. Diverse grøntsager, som eksempelvis squash og gulerod, kan også snittes tyndt på et julienne jern, så det ligner en slags pasta/ spaghetti. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men det lugter lidt derhen af.

 

Jeg håber ovenstående hjalp dig.

Fortsat held og lykke med diæten. Jeg håber du bliver klogere på hvilke fødeemner, der giver symptomer hos dig, så du kan vende tilbage til en (næsten) normal kost igen snart.

 

De bedste hilsner

Klaus

Statsaut. Klinisk Diætist

 

Hvad er low FODMAP diæten? Bliv klogere her.

Klinisk diætist Klaus Frobenius besvarer spørgsmål om sundhed

Brænder du også inde med spørgsmål til diætisten? Send dem i dag.