Er du en af de ca. 700.000 danskere, der lider af en gigtsygdom?

 

 

Der er så mange forskellige gigtsygdomme at de samlet udgør de hyppigste kroniske sygdomme. Faktisk lider hver 8. af os af enten slidgigt, muskelgigt, leddegigt eller en af de ca. 200 andre anerkendte gigtsygdomme.

 

 

 

Som Klinisk Diætist ved jeg at der er en sammenhæng mellem gigt og kost

 

For visse gigtsygdomme er en kostomlægning en vigtig del af behandlingen, eksempelvis ved leddegigt, slidgigt og muskelgigt, hvor der er en stor belastning på bevægeapparatet.

 

 

Gigt og kost. Læs om gigtsygdomme

Gigtsygdomme kan medføre store smerter og gøre de daglige opgaver besværlige. Få rådgivning om gigt og kost.

 

For de fleste gigtsygdomme findes der dog ingen kendte effekter at en speciel diæt på sygdommen. Dog skal det siges, at mange gigtsygdomme falder under en kategori af lidelser, der endnu ikke forstås til fulde, og det er min erfaring at alle patienter, der lider af en gigtsygdom, har en positiv effekt af en sund og varieret kost. Desuden tilrådes det, at man holder en normalvægt eller taber overflødige kilo, hvis det er nødvendigt.

 

Dertil kommer det, at mange gigtpatienter er i en risikogruppe for at udvikle hjertekarsygdomme, sandsynligvis som følge af den betændelsestilstand der konstant hviler i kroppen og også belaster hjertekarsystemet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at indtage en kost der forebygger blandt andet udviklingen af forhøjet kolesterol, åreforkalkning og blodpropper.

 

Læs mere om gigt og kost og andre tiltag, som du selv kan gøre, længere nede.

 

 

Hvad er gigt?

Man kender faktisk ikke den udløsende årsag til mange gigtsygdomme. Gigt (eller reumatiske sygdomme som de betegnes lægeligt) er en fælles betegnelse for en lang række sygdomme, der kan ramme både bevægeapparatet, bindevævet eller din krop som en helhed. Derfor kan symptomer på gigtsygdomme også være meget forskellige.

 

For mange gigtsygdomme er årsagen dog inflammatorisk. Det betyder at de opstår på grund af inflammation (betændelse) som oftest i kroppens bevægeapparat (led, sener, muskler, og knogler), men også bindevæv, nerver og blodkar kan rammes. I forbindelse med visse gigtsygdomme ses i tillæg påvirkning af indre organer.

 

Årsagen til betændelsen kan skyldes at immunsystemet opfører sig “forkert” og angriber kroppens egne celler (ved eksempelvis autoimmune sygdomme). I andre tilfælde opstår gigtsygdommen på grund af langvarig overbelastning eller slid. I helt andre tilfælde er årsagen ‘idiopatisk’ – man ved det simpelthen ikke.

 

 

I modsætning hvad mange tror, rammer gigtsygdomme ikke kun ældre mennesker – men i lige så høj grad unge mennesker.

 

 

Hvordan føles en gigtsygdom?

Det er nok svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet det på egen krop, men at leve med en gigtsygdom kan være voldsomt hæmmende. Flere gigtpatienter har derfor også svært ved at passe et arbejde på fuld tid. Det kan dog blive mødt med mangel på forståelse fra kolleger, venner og endda familie. Måske fordi man som patient ikke nødvendigvis udstråler sygdom. De fleste gigtpatienter lever med deres smerter i det skjulte, og dertil komme at symptomerne kan variere fra dag til dag.

 

Fælles for alle gigtsygdomme er smerterne. Som gigtpatient kender du til smerter i led, knogler, muskler og andre steder. Smerterne kan sidde konstant i det samme led (eksempelvis ved slidgigt i knæet) eller opføre sig ‘springende’ og ramme forskellige dele af kroppen (som eksempelvis ved systemisk lupus erythematosus) og eventuelt variere fra dag til dag (som eksempelvis ved fibromyalgi).

 

 

Hvad er leddegigt, slidgigt, urinsyregigt og podagra?

Har du leddegigt, slidgigt eller en af de andre gigtsygdomme? Snak med en diætist om gigt og kost.

 

 

 

 

Andre symptomer kan være ledhævelser og varme om leddet, feber, vægttab og træthed. Symptomerne kan altså være meget forskellige og meget varierede både mellem de forskellige sygdomme, mellem patienter og endda veksle fra dag til dag hos den samme patient.

 

Du kan have så mange symptomer, at du har svært ved at fungere i din dagligdag. Du slås måske med smerter og træthed i en grad, hvor det er udmattende? Husk på at gigtsygdomme er kroniske, og at det er forståeligt, hvis du er udkørt.

 

 

 

Gigt kan ikke helbredes, men du kan gøre meget selv

Der findes endnu ingen behandling, der fuldstændigt kurerer en gigtsygdom. Behandlingen retter sig mod at mindske symptomerne med smertestillende og betændelseshæmmende medicin, så hverdagen bliver overkommelig. I nogle tilfælde kan man endda bremse sygdommens udvikling, så den aldrig eller kun langsomt bliver værre med tiden.

 

Da gigtsygdommes karakterer og symptombilleder varierer meget mellem de forskellige sygdomme og også mellem patienter, kan behandlingen af dem også variere. Udover den medicinske behandling, kan fysioterapi og kiropraktik hjælpe med at øge din bevægelighed og eventuelt mindske dine smerter. En diætist kan hjælpe dig med et sundt vægttab og en sund kostomlægning, hvor dine helbredsproblemer bliver taget med i betragtning. Snak med din læge om en henvisning til anden behandler, hvis du de behov.

 

Vær opmærksom på at nogle gigtsygdomme disponerer for udvikling af hjertekarsygdomme, såsom åreforkalkning. Leddegigt især kan være er forbundet med udvikling af hjertekarsygdomme, men andre gigtsygdomme, der opstår på grund af betændelse, kan også disponere herfor. Her kan det i høj grad betale sig at forebygge følgesygdomme via et stort fokus på sund kost og motion.

 

 

Gigt og kost

 

Forebyg overvægt og undgå hurtige slankekure

Har du gigt i bevægeapparatet, som eksempelvis ved leddegigt og slidgigt, er det særligt vigtigt at forebygge overvægt og fedme. Ved overvægt er et vægttab derfor nødvendigt for at reducere dine smerter og eventuelt gangbesvær.

 

Et vægttab bør desuden ske langsomt og kontrolleret, da visse gigtsygdomme, som eksempelvis urinsyregigt, kan forværres af de affaldsstoffer, der frigives ved et hurtigt vægttab. Læs mere  om urinsyregigt her.

 

I alle tilfælde, uanset om du er rask eller lider af en sygdom, tilråder jeg et stabilt og varigt vægttab. Dette opnår du bedst under kyndig vejledning. Undgå altid hurtige slankekure.

Læs hvorfor du bør undgå slankekure her.

 

 

Forebyg hjertekarsygdomme

Man ved at nogle gigtsygdomme, der opstår som følge af en betændelsestilstand, også øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme, herunder åreforkalkning og blodpropper. Især leddegigt og muskelgigt belaster dine blodkar, og det er vigtigt at du indtager en kost, der forebygger følgesygdomme i hjertekarsystemet. Som diætist vejleder jeg blandt andet i kolesterolsænkende kost og kost, der styrker dit immunsystem.

 

Gigt og kost. Sund kost mod leddegigt, muskelgigt, slidgigt og andre gigtsgdomme.

Forebyg hjertekarsygdomme, hvis du lider af leddegigt eller en anden gigtsygdom, der medfører betændelse. Rådfør dig omkring gigt og kost.

 

 

Kostvejledning af følgesygdomme

En kronisk sygdom kan resultere i følgesygdomme, som kræver specielle diæthensyn for at dit helbred ikke belastes. Nogle gigtsygdomme rammer også de indre organer. Ved påvirkning af eksempelvis nyrerne (som ved systemisk lupus erythematosus og urinsyregigt) er det særligt vigtigt at optimere din ernæring, da du både kan tabe næringsstoffer og ophobe affaldsstoffer.

 

Det kan også være, du døjer med nedsat appetit og kvalme fordi du ofte er alment påvirket. Småtspisende patienter har også gavn kostvejledning, så energi – og næringsindholdet optimeres i forhold til dagens små måltider.

 

 

Følg i øvrigt de officielle kostråd

Når man er kronisk syg er kroppen under konstant belastning. Det tærer på din krop, at den skal ‘reparere sig selv’ og kæmpe hele tiden. Det er derfor vigtigt at du spiser sundt og varieret, således at du sørger for at give din krop de næringsstoffer og den energi, som den har behov for.

 

Har du ikke behov for diætvejledning hos en Klinisk Diætist, er det under alle omstændigheder en god ide at følge de officielle kostråd.

 

 

Andre ting du selv kan gøre

Det er lige så vigtigt for dit helbred, som en sund og nærende kost, at du holder dig fysisk aktiv og bevarer din muskelstyrke. Du klarer dig nemmere igennem dårlige perioder, hvis du i forvejen er fysisk stærk. Har du slidgigt, leddegigt eller anden gigtsygdom i bevægeapparatet, kan du muligvis have gavn af vejledning hos en fysioterapeut inden du går igang med træning med henblik på  at få vejledning i nogle hensigtsmæssige øvelser, der styrker din krop uden at overbelaste den.

 

Undgå hård træning i perioder, hvor du ikke har fysisk overskud, og træn altid kun efter hvad du kan magte. Lyt til din krop.

 

 

Har du brug for kostvejledning?

Er du i tvivl om du som gigtpatient har brug for kostvejledning, anbefaler jeg at du kontakter din læge eller en diætist for at få svar på dine spørgsmål. Der er som sagt en god sammenhæng mellem gigt og kost, og du vil med stor sandsynlighed kunne fremme din sundhed og mindske dine gigtsymptomer med professionel diætbehandling.

 

Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere om diætbehandling ved gigtsygdomme eller blot ønsker gode råd med hensyn til gigt og kost. Vi står altid klar til at hjælpe dig.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Klinik for Helbred og Sundhed