Hjernens belønningssystem

Får du også et kick når du løber en tur, spiser chokolade, sætter en ny personlig rekord eller brillerer med en fabelagtig præsentation? Kender du lykkerusen ved en forelskelse? – og kender du også den nedtur, der kan komme når veltilpasheden forsvinder, og den følelse, der får os til at trøstespise – lidt for meget af det vi ikke burde?

 

Du kan sikkert nikke genkende til den følelse af euforiserende lykke, der kan opstå, når man har sat en ny personlig rekord på løbeturen eller ved det første kys i en vild forelskelse. Det er kroppens egne rusmidler, der oversvømmer din hjerne og giver dig den milde følelse af velbehag og lykkerusen i de intense øjeblikke. Det er hjernens belønningssystem, der er på spil.

 

Chokolade frigiver dopamin og andre signalstoffer fra hjernens belønningssystem

De fleste kender til ‘et chokolade-kick’. Det er også hjernens belønningssystem, der får os til at føle os veltilpasse.

 

Kroppens egne rusmidler

Når hjernens belønningssystem aktiveres igangsætter det en kaskade af reaktioner i hjernen, der udløser en dejlig følelse af veltilpashed. Denne følelse er et resultat af et samspil mellem flere hormoner og signalstoffer i hjernen -populært sagt vores egne naturlige rusmidler.

De vigtigste er nævnt nedenfor:

 

  • Dopamin – er et signalstof, der frigives af nerveceller lokalt i hjernens belønningscenter, i det område der på fagsprog kaldes nucleaus accumbens i vores frontale cortex, også kaldet pandelapperne. Det giver en følelse af veltilpashed i forbindelse med mad, sex, socialt samvær og succes og øger vores motivation for at søge de samme situationer, der udløste denne følelse.

 

  • Oxytocin – også kendt som forelskelses – eller kærlighedshormonet. Det frigives i høj koncentration, når vi er forelskede, ved kærlig berøring, sex og når kvinder ammer. Det er med til at give en os en følelse af lykke, når vi udfører handlinger der særligt har med berøring og forplantning at gøre. Det er smart, hvis man vil sikre artens overlevelse…

 

  • Serotonin – er et hormon og fungerer også som signalstof i nervebanerne. Det er med til at påvirke humøret i en positiv retning, og er særligt ansvarlig for at regulere processer i kroppen, der har med vores basale behov at gøre, såsom sult, søvn, glæde, lyst og lidenskab.

 

  • Endorfiner – er kroppens eget morfin. Vi er fra naturens side udstyret med disse smertestillende stoffer, som vi kan booste os selv med efter behov, selvom dette ganske vist foregår ubevidst. Vi kender nok alle krigshistorien om den sårede soldat, der høj på stress og endorfiner kunne kæmpe sig igennem slagmarken – på trods af at han manglede et ben? Det er muligvis en god historie, men den har dog en vis sandhedsværdi. Endorfiner binder sig til de samme receptorer i hjernen som morfin, og har derfor en lignende smertestillende effekt. Endorfiner frigives ved fysiske skader og anstrengelse, og disse stoffer er derfor med til at sikre at du kan gennemføre dit marathon, selvom din krop værker af smerter. Snart erstattes smerterne af en triumferende følelse af lykke – You did it! Helt primitivt skulle endorfinerne sikre os, at vi slap levende væk fra et sultent rovdyr, selvom vi var sårede – så soldaterhistorien er ikke så langt ude endda.

 

 

Misbrug og afhængighed er ren kemi

Euforiserende stoffer virker på hjernens belønningscenter ved at frigive dopamin. Som allerede nævnt udløser dopamin er skøn følelse af veltilpashed i kroppen – og eufori i forbindelse med stofindtag. Når euforien aftager, afløses den af en trang til at genskabe denne veltilpashed. Dette er netop drivkraften bag narkomaners afhængighed, og den er svær at kæmpe imod, idet lang tids stofmisbrug oversvømmer hjernens belønningssystem, så de naturlige signaler forstyrres og erstattes af denne drivkraft til konstant at søge euforien.

 

Med andre ord; fordi euforiserende stoffer udløser reaktioner i hjernens belønningscenter, der minder om eller ‘blander sig i’ hjernens normale kemi, forvirres hjernen. Misbrugere fanges i en farlig spiral, der er svær at slippe ud af, idet belønnings – og lykkefølelsen af dopamin aftager gradvist ved hyppig frigivelse. Hjernen indstiller simpelthen et nyt niveau for normalt. Det betyder at stofmisbrugere skal øge deres dosis  for at få den samme effekt, og vedvarende forbrug bliver nødvendigt for blot at holde abstinenserne nede.

 

Hjernen er indrettet til at ‘normalisere’ en længerevarende tilstand af glæde. Det er smart, for vi kan naturligt ikke befinde os i en konstant glædesrus, da glæde er afhængig af at vi også kan føle ulykke og ubehag.

 

Kroppens måde at motivere os på

Det kan måske virke uhensigtsmæssigt, at vi har et indbygget system, der i så høj grad kan spille os et pus og drive os ud i dårlige vaner, men faktisk er der en rigtig god grund til dette systems eksistens.

Når vi føler lykke og veltilpashed, sker det på grund af en aktivitet i hjernens belønningssystem, hvor lykketilstanden opstår i et samspil mellem hjernens signalstoffer og hormoner, særligt dopamin. – Så langt så godt. Det har vi styr på nu, men hvorfor?

Man kan faktisk sige, at vi belønner vore egen adfærd. Lykkefølelsen er en belønning for den handling, der udløste følelsen, og det sker så vi hurtigt bliver motiveret for at gentage den. Hjernens belønningssystem er ikke skabt i os for at drive os ud i afhængighed, men for at sikre vores overlevelse. Når vi føler sult, tørst, ensomhed og andre tilstande, der udfordrer vores basale behov, føler vi os skidt til mode, og vi begynder vores søgen efter at få vores behov opfyldt. Når vores behov er stillet, belønner vi vores egen adfærd med en dejlig følelse af veltilpashed og det fremmer vores motivation for at gentage denne adfærd næste gang vi føler samme ubehag. Mad stiller sulten, vand slukker tørsten, osv…

Det er faktisk ikke meget anderledes, end når vi belønner vores hund med en godbid for at komme når vi kalder eller barnet med en is for en særlig artig opførsel den dag.

 

 

Højt at flyve…

Der er som bekendt ikke langt fra lykkelig ekstase til depressionslignende følelser. Vi oplever det i forelskelsen, som måske er den største lykkerus vi kender, og der er ikke langt til fortvivlelse, hvis noget går galt. Det er der også en god forklaring på.

 

Når niveauet af dopamin igen falder medfører det en nedtur – jo større rusen har været, jo længere ned er der. Nedturen skal som sagt sikre, at vi igen finder en måde at stille vores behov på – det er måske primitivt, men helt naturligt.

 

Hjernens belønningscenter har en afgørende indflydelse på vores sindstilstand – Det er nærmest skræmmende, så meget vi kan være i vores følelsers (eller snarere i vores kemiske signalstoffers) vold. Netop denne drivkraft til at hige situationer og handlinger der udløser den belønnende lykkefølelse, er en stor faktor i vores motivation i livet og er også årsagen bag mange af vores handlinger – dette foregår for de fleste helt ubevidst og det er helt normalt. Det er som sagt en mekanisme, der blev installeret i vores hjerner, som sikrede vores overlevelse. Det er først når vi fanges i en ond cirkel af lykke-jagt, at vi får det skidt, udvikler et uhensigtsmæssigt tunnelsyn og bliver alt for fokuserede på at skaffe det, der kan udløse det næste dopamin-fiks. Det lyder lidt som en afhængighed, gør det ikke?

 

Det ekstreme eksempel er også misbrugernes afhængighed. Lykkefølelsen er kortvarig, og faldet fra euforien udløser en trang til erstatte denne nedtur med en ny lykkefølelse – et nyt fiks. Den samme mekanisme kan såmænd skaleres ned til andre situationer, hvor hjernen belønner en uhensigtsmæssig handling, fordi den får os til at føle os veltilpas i situationen, selvom det på længere sigt ikke er godt for os. Dette er med til at skabe dårlige vaner, som eksempelvis overspisning, gambling og rygning – alle sammen handlinger, som vi ved er dårlige for os, men som vi har svært ved at bryde, da vi kæmper mod stærkere magter – nemlig os selv.

 

Medfødt sårbarhed over for afhængighed

Forskere mener at ca. 10% af befolkningen har et svagt reagerende belønningssystem i hjernen, der svarer med lave niveauer af blandt andet dopamin efter en stimulus, der burde udløse velbehag. For disse personer bliver jagten efter veltilpashed og lykke en uendelig mission, der kræver stærke stimulanser. Derfor er disse personer mere sårbare for en afhængighed end de fleste. Det er dog en misforståelse at man kan være født som alkoholiker eller at det ‘ligger i generne at man bliver stofmisbruger’, men man kan godt være genetisk mere sårbar for at udvikle en eventuel afhængighed.

 

Hvordan bryder vi de dårlige vaner?

De fleste af os slås heldigvis med hjernens belønningssytem på en langt mindre skala og med langt mindre alvorlige problemer end stofmisbrug og alkoholisme. Overspisning og rygning er som sagt eksempler på mindre farlige adfærdsmønstre, som dog alligevel vedligeholdes i os fordi vi går og belønner os selv, selvom disse dårlige vaner truer vores sundhed på sigt. Vi ved jo godt at overspisning kan give os vægtproblemer, der kan føre alverdens livsstilssygdomme med sig, og rygning kan forårsage lungekræft. Alligevel er det svært at slippe de dårlige vaner. Vi ved det jo godt…

 

Det handler om at være bevidst om hvor svært det er, at bryde de dårlige vaner. Hvis man ved at man kæmper mod kemi og millioner af års evolution, der skulle sikre vores overlevelse, er det nemmere at acceptere de små nederlag. Husk især at rose dig selv for dine sejre.

 

Er processen særligt hård, er det helt ok at få hjælp. Det er ikke et nederlag, men det kan være et nødvendigt skridt i den rigtige retning mod at få det bedre. Du ved bedst selv hvem du har brug for hjælp fra; en diætist til hjælp til vægttab eller overspisning, et rygestopkursus, eller noget helt tredje?

 

 

Beløn dine gode vaner

Det er som sagt samme mekanisme, der ligger bag den euforiske lykkerus, der kan opstå eksempelvis efter en god løbetur, et gennembrud på dit arbejde eller anden succesoplevelse. Det motiverer os til at finde løbeskoene frem igen senere på ugen og generelt arbejde lidt hårdere mod vores mål. Brug disse gode oplevelser til at booste dit selvværd og din sindstilstand og opbyg din styrke til at lægge de dårlige vaner på hylden.

 

Hjernens belønningssystem frigiver dopamin og endorpfiner, når du dyrker motion

Få et boost fra hjernens belønningssystem, når du eksempel løber en tur

 

Få hjælp når det er nødvendigt

Som diætist hjælper jeg ofte personer, der ønsker et vægttab. Jeg ved hvor svær en proces et vægttab kan være, og jeg ved at problemet ofte skal imødekommes et helt andet sted end blot at reducere de overskydende kilo. Overspisning er ofte det bagvedliggende problem, og det kan være svært at bryde den stærkt motiverende effekt fra hjernens belønningssystem.

 

Jeg ved fra personlig erfaring, hvor svært det kan være når hjernens belønningssystem modarbejder den proces man gennemgår – det er fristende at skænke en ny kop kaffe, tage et ekstra stykke kage og blive siddende lidt endnu.

 

Derfor vil jeg også anbefale dig, at du får hjælp til dit vægttab. Det kan gøre processen uendelig meget lettere, at der er en der støtter dig, når motivationen falder, og vejleder dig i dine valg.

 

Udover en uddannelse som diætist har jeg også en baggrund som coach. Derfor tager mine vejledninger udgangspunkt i både kosten og dig som menneske. Et vægttab skal være en udholdelig proces. Der er langt større sandsynlighed for succes, når vi er realistiske i vores målsætninger. Det handler nemlig om at belønne os selv for vores succeser, i stedet for at slå os selv i hovedet, når vi rammer et bump på vejen. Husk – vi kæmper jo mod kemi og millioner af års evolution.

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Du kan finde mere information om vores vægttabsforløb og øvrige diætbehandlinger her på siden.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist