K vitamin – et overset, men vigtigt vitamin

K for koagulation (blodstørkning) og knogler

K vitamin er ikke et af de mest kendte vitaminer, og det er som regel heller ikke inkluderet i den almindelige multivitaminpille. Det gør dog ikke vitaminet mindre vigtigt, men hvornår kan det betale sig at supplere, og hvornår skal man lade være? Mere om det nedenfor.

 

To former for K vitamin

K vitamin findes i to varianter – behændigt kaldet K1 og K2. Kemisk kendes disse varianter også som fyllikinon (K1) og menakinon (K2), men den afgørende forskel er hvordan disse to vitaminer dannes og optages, samt deres meget forskellige virkninger i kroppen.

 

K1 vitamin (fyllikinon)

K1 vitamin får vi via kosten. Grønne grøntsager, som kål, bønner, spinat, salat, persille, broccoli og purløg har et højt indhold af K1 vitamin, men lavere koncentrationer findes også i andre fødevarer, herunder æg, kød, mayonnaise, hvedeklid, mejeriprodukter,mm. Det er derfor sjældent at man ser underskud af K vitamin i dag.

 

K vitamin

Grønne grøntsager har et højt indehold af K vitamin

 

K2 vitamin (menakinon)

I tyndtarmen omdanner dine tarmbakterier K1 vitamin fra kosten til K2 vitamin. Denne proces er helt afhængig af en sund tarmflora og selvfølgelig dit indtag af K1 vitamin. Personer der har en kronisk ubalance i tarmen, eksempelvis ved sygdom i fordøjelseskanalen, kan evt. være i underskud af K2 vitamin.

 

Hvad er symptomerne på K vitamin-mangel?

K1 vitamin er vigtig for blodets størkningsevne (koagulation), og ved mangel ser man spontane og hyppige blødninger, såsom dårlig sårheling, næseblod og tendens til blå mærker. Vær dog opmærksom på, at visse alvorlige sygdomme også kan vise sig som en øget blødningstendens. Søg derfor altid læge, hvis du oplever spontane blødninger.

K2 vitamin er særligt vigtigt for din knogledannelse, og ved mangel kan ses knogleskørhed. Her er der dog tale om en langvarig (og sjælden) process, der sandsynligvis opdages i tide.

 

Får jeg for lidt K vitamin?

Der er en grund til at K vitamin ikke er inkluderet i den almindelige, anbefalede multivitaminpille. Det er nemlig meget sjældent at man ser K vitamin-mangel i dagens Danmark. Som sagt er raske mennesker oftest godt dækket ind i forhold til K vitamin. Faktisk sker det oftere, at man medicinsk hæmmer K-vitamin i visse situationer – eksempelvis ved behandling og forebyggelse af blodpropper. Derfor skal man generelt ikke være så bekymret for om man får nok K vitamin.

 

 

Hvem er i risikogruppen for K vitamin-mangel?

De sjældne tilfælde af K vitamin-mangel skyldes oftest specifikke situationer, der som regel kræver lægelig opmærksomhed under alle omstændigheder. Min klare anbefaling er derfor altid, at du bør rådføre dig med din læge, når du oplever uforklarlige symptomer, inden du på egen hånd kaster dig ud i at supplere din kost med diverse kosttilskud.

Spædbørn

Modermælk er relativt fattig på K vitamin, og dertil kommer at nyfødtes tarmflora tager noget tid før den er fuldt udviklet og god nok at danne K vitamin. Det kunne førhen give alvorlige blødninger hos barnet, men i dag ses denne komplikation heldigvis sjældent, da alle nyfødte får en forebyggende indsprøjtning med K vitamin umiddelbart efter fødslen. For tidligt fødte kan dog have en øget risiko for K vitamin-mangel, og du bør i samråd med din læge og sundhedsplejerske holde tæt øje med barnets velbefindende.

Ensidig kost

Som tidligere nævnt får de fleste mennesker i dag tilført nok K1 vitamin via kosten, men spiser du en meget ensidig kost, er du i risiko for at få for lidt K vitamin. Spørg din læge til råds – eller evt. din diætist i forhold til hvordan du optimerer din kost, så du får dækket alle dine vitamin – og mineralbehov naturligt.

Andre situationer

Langvarig indtagelse af visse typer af lægemidler og andre farmaka kan påvirke dit K vitamin-optag.

Generelt

Oplever du hyppige blødninger bør du under alle omstændigheder søge læge for at udelukke andre alvorlige diagnoser. Lægen kan på baggrund af en blodprøve se om du er i underskud af K vitamin.

 

Medicinsk anvendelse af K vitamin

Patienter, der lider af nedsat koagulationsevne og derfor har øget blødningstendens, samt patienter, der lider af knogleskørhed kan have gavn af tilskud med K vitamin. K vitamin bruges også som tilskud i behandlingen af visse typer af betændelsestilstande og visse former for kræft. I alle tilfælde er det altid i samråd med den fungerende læge.

 

Hvornår skal jeg ikke supplere min kost med K vitamin?

Du skal være særligt forsigtig med at indtage K vitamin-tilskud, hvis du tager blodfortyndende medicin mod eksempelvis behandling af blodpropper, da K vitamin kan modvirke effekten af din medicin.

 

Vær desuden opmærksom på at K vitamin-produkter markedsføres som naturlægemidler. Det betyder, at de på lige fod med andre lægemidler er testet for kliniske effekter og bivirkninger. Læs derfor indlægssedlen grundigt inden du tager tilskuddet – så er du sikker på at du ikke overser en vigtig pointe i forhold til din situation. Læs mere om forskellen mellem kosttilskud og naturlægemidler her.

 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os i klinikken. Du kan også læse om vores muligheder for diætbehandling her.

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist