blodsukker blodsukkerdiæt

Diætisten om en (normal) regulering af blodsukkeret

For tiden snakkes der meget om blodsukker – og hvordan vi via vores kost kan sænke niveauet af blodsukker. Dermed er der samtidig også en opfattelse af at blodsukker er farligt, men det er langt fra rigtigt. Det ville være farligt, hvis vores blodsukkerniveau var lig nul – for så ophørte vi med at eksistere.

 

Men – hvad sker der, når kroppen ikke kan regulere sit blodsukker selv? Hvad er et for højt niveau af blodsukker – og er det farligt for sunde og raske mennesker? Kan man blive syg af at spise for meget sukker? Taber man sig af at nedregulere sit blodsukker via kosten? Bør vi i det hele taget tænke så meget på vores blodsukker – Det regulerer sig jo, for de fleste (raske) mennesker, helt af sig selv.

 

Få kolesterolsænkende kostvejledning

 

 

 

I denne omgang af ‘Diætisten om’ fokuserer vi på vores blodsukker – når det er normalt, og når der er grund til bekymring

 

 

 

 

Hvad er blodsukker og hvorfor snakker vi så meget om det?

En af blodets funktioner er at transportere næringsstoffer rundt i kroppen, herunder blandt andet at levere sukker til kroppens mange celler, der skal bruge det til brændstof. Populært sagt kan man sige, at vores krop opretholdes af pumper, der “kører på sukker”, og blodkarrene er det rørsystem, der sørger for levering af brændstof rundt i maskineriet. Blodsukker er altså et udtryk for den mængde af sukker, der er på vej rundt i systemet.

 

Mængden af sukker i blodet – altså blodsukkeret – påvirkes af optag og forbrug. Har du forbrændt meget, som eksempelvis efter sport, vil dit blodsukker være faldende. Har du lige spist, vil dit blodsukker være stigende. Det er selvfølgelig lidt simplificeret opstillet, da andre faktorer, såsom fysisk aktivitet kan igangsætte en mobilisering af sukker fra kroppens ressourcer, hvilket også vil få blodsukkeret til at stige… men lad os for overskuelighedens skyld holde os til de grove skitser her.

 

Blodsukkeret forbliver dog ikke på et statisk niveau, hvis du blot sidder stille på en stol i mange timer. Dine celler har brug for sukker for at opretholde biologiske processer. Derfor vil mængden af sukker i blodet falde gradvist efter et måltid efterhånden som det bliver ‘hjulpet ind i cellerne’ – mere om det nedenfor.

 

Et normal blodsukkernivau svinger mellem 3 og 7 mmol/l. Det højeste niveau af blodsukker ses typisk efter et nyligt måltid. Det laveste blodsukkerniveau ses oftest om morgen før morgenmaden og inden al for megen bevægelse – altså lige når du svinger benene ud over sengekanten. Dette kaldes også for fasteblodsukkeret. Det er fasteblodsukkeret, der især siger noget om din krops evne til at regulere dit blodsukker. Derfor bruger lægen også dit fasteblodsukker til at undersøge for eksempelvis sukkersyge, også kendt som diabetes.

 

Er sukker farligt?

I den seneste tid har der været meget snak om at sukker er farligt. P1 har blandt andet sat fokus på denne tendens og afholdt en debat d. 17 oktober med titlen ‘Sukkerfolkedrab’. I denne debat var en blandet skare af ernæringseksperter inviteret til debatten om hvorvidt sukker er livsfarligt. Debatten blev desværre noget fejlagtig efter min helt personlige holdning, idet man ikke forholdte sig grundigt nok til ét vigtigt faktum – nemlig at sukker ikke bare er sukker.

 

Mange af os, inklusiv jeg selv, kan sikkert med fordel skære ned på mængden af raffineret sukker i vores mad, men betegnelsen ‘sukker’ omfatter nu en gang mange forskellige kemiske strukturer, der alle kommer fra helt naturlige kilder, herunder blandt andet ‘fruktose’ fra frugt, ‘laktose’ fra mælk og ‘glukose’, som også findes i de fleste fødevarer – også frugt og grøntsager. Frugt er faktisk noget så sødt, hvilket er årsagen til at Sundhedsstyrelsen anbefaler at vi spiser maks. 3 stykker frugt dagligt.

 

Med andre ord, sukker er et helt naturligt næringsstof, og som beskrevet i indledning også et næringsstof, som vores krop har brug for. Derfor skal vi ikke undgå sukker – og det kan vi i øvrigt heller ikke, hvis vi skal spise sundt – og det skal vi jo.

 

Når vores sukkerindtag bliver unaturligt, er det fordi vi spiser for mange fødevarer med et højt indhold af tilsat sukker. Det giver en høj blodsukkerstigning – med et efterfølgende blodsukkerfald. Det i sig selv er ikke farligt. Det kan vores system sagtens klare, selvom nogle mennesker kan reagere på dette blodsukkerfald og føle trang til endnu et sukkerindtag. Læs eventuelt mere om mekanismen bag sukkerafhængighed her.

 

Problemet opstår først rigtig med al den ekstra sukker, når den skal lagres et sted. Når cellerne har taget det de skal bruge af den pool af blod, der drøner rundt med blodet, skal kroppen jo opbevare den et sted til senere brug og det gør den som fedt. I datiden var det meget smart, da der måske var langt imellem de store måltider, og derfor gemte kroppen på ekstra reserver. I dag er mad nemt tilgengængeligt for os, og når vi ofte spiser, forbrænder vi ikke af vores reserver. Man skal dog ikke tænke, at det så er smart at spise sjældent. – Nej, vi skal huske vores hovedmåltider og fornuftige mellemmåltider, men spiser vi ofte fødevarer med et højt indhold af tilsat sukker, disponerer det for livsstilssygdomme.

 

Et andet aspekt, der desværre ikke blev belyst af ernæringseksperterne i P1s debat ‘Sukkerfolkedrab’, er de forskellige sukkermolekylers kemiske struktur og påvirkning på de sukkerregulerende hormoner. Der er stor forskel på hvordan fruktose (fra frugt) optages i sammenligning med eksempelvis en sukkerknald. Der forekommer også sukkerstoffer i blodet efter at kroppen har nedbrudt kulhydrat. Det er blot 2 eksempler på, at der er mange aspekter i diskussionen om hvorvidt sukker er usundt.  

 

Sukkersyge (diabetes)

Men hvorfor al den snak om hvorvidt sukker er livsfarligt og skyld i et såkaldt “sukkerfolkedrab”. Hvorfor overhovedet bekymre sig om vores blodsukker. Det er jo ligesom med leveren, nyrerne, hjertet og alle de andre af kroppens organer – det fungerer og regulerer sig jo helt automatisk. Hvorfor skal vi så tænke på det?

 

Det er der nok flere forklaringer på. Vi ved blandt andet, at en usund kostsammensætning kan disponere for livsstilssygdomme, herunder fedme, hjertekarproblemer, og sukkersyge.  

Sukkersyge blev navngivet netop sådan, fordi man opdagede at kroppen “flød over med sukker”, idet det blev udskilt med urinen. De gamle grækere kendte nemlig også til sukkersyge, og diagnosticerede den dengang livsstruende sygdom ved at smage om patientens urin smagte sødt – en simpel, men helt klar diagnosticeringsteknik.

 

I dag kalder vi sukkersyge for diabetes, henholdsvis diabetes type 1, der skyldes en autoimmun ødelæggelse af bugspitkirtlens insulinproducerende celler, og diabetes type 2, der opstår fordi kroppen ikke længere kan udnytte insulin (såkaldt insulinresistens). Førhen kendte man diabetes-2 som ‘gammelmandssukkersyge’. Denne betegnelse anvendes ikke i dag, da både unge og ældre kan få sygdommen, idet vores levevaner har ændret sig.

 

Udviklingen af type 2 diabetes er altså i høj grad påvirkelig af vores levevis, særligt vores kost. Overvægt og fedme disponerer især for udviklingen af insulinresistens – og dermed diabetes type 2. Man ved at abdominal overvægt (det farlige fedt omkring organerne) og en inaktiv livsstil er risikofaktorer for udviklingen af diabetes-2.

 

Når vi indtager et måltid, sukkerrigt eller ej, vil mængden af sukkerstoffer i blodet stige efterhånden som de optages, for intet måltid indeholder ingen sukker. Insulin, er det hormon, der ligesom skolepatruljen skal hjælpe de små børn over vejen. – Her hjælpes sukkeret blot ind i cellerne. I cellerne omdannes sukkeret til energi, der omsættes i forbindelse med cellernes arbejde.

 

Ved insulinresistens fungerer skolepatruljen ikke optimalt, og sukkeret hjælpes ikke godt nok ind i cellerne, men flyder i stedet rundt i blodet og giver forhøjet blodsukker. Det er en farlig tilstand, fordi kroppens celler mangler brændstof. Sukkersygepatienter lider af træthed, kvalme og føler sig generelt dårlig tilpas, inden de diagnosticeres med sukkersyge og den bliver reguleret med medicin. Ubehandlet er tilstanden ganske alvorlig.

 

Diabetes type 2 diagnosticeres ved en blodprøve, hvor lægen undersøger dit langtidsblodsukker (HbA1c), der ligger over 48 mmol/mol, hvis du har sukkersyge.

 

blodsukker blodsukkerdiæt

 

Kan du tabe dig ved at regulere dit blodsukker?

Der er lavet rigtig mange studier, der undersøger påvirkningen af forskellige varianter af sukker på kroppen. I Danmark er der lavet en række studier, der desuden har kigget på effekten af mættet fedt, protein og kulhydrater på kroppens vægtregulering. Studiernes fokus var, at det skulle være muligt at tabe sig eller vedligeholde vægten uden at leve efter en streng kostplan, hvor forsøgsdeltagerne skulle tælle kalorier. Desuden skulle kosten tilrettelægges sådan, at forsøgsdeltagerne følte sig mætte og havde følelsen af ‘ikke at mangle noget’.  

 

Disse studier var meget succesfulde – med et par enkelte skønhedspletter. Overordnet set viste studierne, at en proteinrig kost med et generelt lavt glykæmisk index (som er et udtryk for hvor meget blodsukkeret stiger efter indtagelse af en fødevare) gav de bedste muligheder for at gennemføre og efterfølgende vedligeholde et vægttab hos de fleste af forsøgsdeltagerne.

 

For de af forsøgsdeltagerne, hvor diæten ikke virkede effektivt, led de af enten diabetes type 2 eller var i risikogruppen for at udvikle diabetes (prædiabetes). Forklaringen er, at en nedsat insulinfølsomhed (skolepatruljen hjælper færre elever over vejen) øger din tilbøjelighed til vægtøgning, hvis du spiser en diæt med et højt indhold af sukker og kulhydrater. Det giver jo god mening, da sukkeret forbliver i blodet og ikke når ind i cellerne, hvor det bliver forbrændt.  

 

For en god ordens skyld skal det understreges at prædiabetes IKKE er en diagnose og bliver ikke betegnet som en behandlingskrævende tilstand af Sundhedsstyrelsen. Der er dog god grund til at kigge din livsstil efter i sømmene, hvis du har fået af vide, at du har prædiabetes. Prædiabetes er en tilstand, hvor der er begyndende problemer med at flytte blodsukkeret ind i cellerne ved hjælp af insulin. ‘Præ’ betyder ‘før’, og prædiabetes er altså et udtryk for en tilstand, der kan optræde inden udvikling af diagnosticerbar diabetes. Har du prædiabetes kan du heldigvis nå at bremse denne udvikling med en grundig livsstilsomlægning, hvor du vil have gavn af kostvejledning.

 

Så ja – det er muligt for de fleste mennesker, der ikke har problemer med insulinen, at tabe sig ved at spise en kost med et lavt glykæmisk index. Dog er der næppe nogen grund til at tjekke det glykæmiske index for alle fødevarer og tænke meget over blodsukkerdiæter, hvis du ikke har sukkersyge eller er i risikogruppen for at udvikle sukkersyge (har prædiabetes).  

Er du normalvægtig og generelt sund og rask, er det bedst blot at spise varieret og efter de officielle anbefalinger.

 

Har du behov for et vægttab, er det ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt for dig at udelukke kulhydrater, herunder sukker, fra din kost. Vi er alle forskellige, og din krop har måske nogle næringsbehov, der ikke tilgodeses ved at følge en generaliseret diæt. Du kan læse om vores diætbehandlinger til overvægt her på siden.

 

Slutteligt vil jeg blot slå et slag for en fornuftig tilgang til mad, der handler i lige så høj grad om et afslappet forhold til mad som det at spise sundt. Der er ingen grund til at få mad-stress – endnu et fancy ord, der er oppe i tiden og som netop afspejler en række problematiske tendenser i dagens DK.

 

Læs med i næste uge, hvor ‘Diætisten om’ handler om de forskellige diæter, der bruges til blodsukkerregulering, herunder Low Carb High Fat (LCHF) og den nye blodsukkerdiæt.

 

Du er som altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Klaus Frobenius, din diætist i København

 

 

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist