Vidste du, at vi oprindeligt ikke er skabt til at indtage mælk som voksne?

Som hos de fleste andre dyrearter, er mælk en energirig fødekilde “designet” til dyrebørn, og som oprindeligt ikke var tiltænkt os voksne individer. Evnen til at udnytte mælk skyldes et enzym “laktase”, som er ansvarlig for at nedbryde mælkesukker i tarmen og gøre mælkesukkeret optageligt i kroppen.

Mangel på laktase resulterer i intolerance over for mælkesukker – også kendt som laktoseintolerance. Lider du af laktoseintolerance kan du opleve forskellige grader af diarré, kolikagtige smerter i mave – og tarm, mavekramper og oppustethed efter indtagelse af mælkeprodukter.

 

Laktoseintolerance

Intolerance overfor laktose kan give smertefulde gener efter indtagelse af mælkeprodukter.

 

Hvor almindeligt er laktoseintolerance?

Man mener at der for mere end 10.000 år siden skete en lille mutation i vores DNA, der gjorde os i stand til at beholde enzymet “laktase” i voksenlivet. Denne mutation gjorde det muligt for datidens mennesker at drikke husdyrmælk, hvilket var – og stadig er – en vigtig kilde til næringsstoffer, og som dengang blev afgørende for menneskets overlevelse – i hvert fald i visse dele af verden.

Derfor er laktoseintolerance faktisk ikke så almindeligt på vores breddegrader, da vi er genetisk disponerede for at kunne danne enzymet “laktase”. En stor del af resten af verdens befolkning er dog stadig laktoseintolerante i voksenlivet.

 

Hyppigst hos voksne

Problemet kan opstå, idet vores evne til at optage mælkesukker falder med alderen, og enkelte er født uden evnen til at danne laktase. I Danmark er ca. 5-6% af den voksne befolkning intolerante overfor laktose. Alle børn er som regel dygtige til at omdanne og udnytte mælkesukker og lider meget sjældent af laktoseintolerance. Diagnosen stilles på en belastningstest og kun med sikkerhed af en læge. Oplever du derfor symptomer efter indtagelse af mælkeprodukter, bør du kontakte din læge.

 

Laktoseintolerance kan opstå som en følgelidelse til en anden tarmsygdom

Vi kan desuden alle opleve en midlertidig laktoseintolerance som følge af en anden sygdom eller ubalance i tarmen (sekundær laktoseintolerans), eksempelvis i forbindelse med tarmoperationer, glutenintolerance (cøliaki), Crohns sygdom eller efter en voldsom tarminfektion (evt. Roskilde syge). De fleste genvinder dog helt af sig selv evnen til at tåle mælkesukker, når kroppen er blevet behandlet for den primære sygdom.

 

Kan laktoseintolerance behandles?

Laktoseintolerance er ikke farligt, men det er voldsomt ubehageligt og kan være smertefuldt. Der findes ingen medicinsk behandling, men det er muligt at købe laktase-kapsler på apoteket, som kan indtages i forbindelse med et laktose-holdigt måltid, hvorved man undgår symptomer. Du opnår dog bedst kontrol med din laktoseintolerance ved en laktose-fattig kost, hvilket betyder at du bør begrænse dit indtag af mælkeprodukter. Det er en tærskelværdi, der varierer fra person til person. De fleste laktoseintolerante tåler almindeligvis 1 glas mælk pr. måltid uden at de oplever symptomer, men enkelte får diarré af blot smørret på brødet.

 

I Danmark anser vi laktoseintolerance for en sygdom, men faktisk er det helt omvendt. Det kan hjælpe at tænke på at det egentligt ikke var tiltænkt os at kunne optage mælk i voksenlivet, og at være laktoseintolerant er helt normalt fra naturens side. Når det så er sagt, sætter jeg selv pris på et godt glas mælk og en kold is en varm sommerdag.

 

Overvej eventuelt kostvejledning hos en klinisk diætist

Heldigvis findes der efterhånden et rigt udvalg af laktosefrie mælkeprodukter, der dog er noget dyrere end de almindelige produkter. Da mælkesukker også findes i mange færdige produkter, kan det alligevel være svært at gennemskue hvad man kan spise uden at tilbringe resten af dagen i sengen med mavekneb. Mange vælger derfor professionel vejledning hos en autoriseret klinisk diætist, hvilket kan være en stor hjælp – især i starten, hvor det kan virke uoverskueligt at sammensætte en fornuftig dagskost på egen hånd.

Fat mod! Der er heldigvis masser af ting, du selv kan gøre, og mange steder, hvor du kan få hjælp. Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig her.
Vi hjælper altid med at besvare eventuelle spørgsmål. Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere.

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk diætist

 

Laktoseintolerance kan give oppustethed og mavesmerter

Det kan være en hjælp med ernæringsvejledning for at undgå gener af laktoseintolerance.