fisk, Gigt og kost. Sund kost mod leddegigt, muskelgigt, slidgigt og andre gigtsgdomme.

Er fisk på glas lige så sundt som fersk fisk?

Hej derinde på Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg har et kort spørgsmål. Er det lige så sundt at spise fisk på glas, fx marinerede sild, som det er at spise frisk fisk på køledisk?

Mvh

Den fiskeinteresserede

Hej Fiskeinteresserede 🙂

Tak for dit spørgsmål, og undskyld den meget lange svartid. Vi fik en del brevkassehenvendelser henover jul og nytår, og det har taget lidt tid, at svare på dem alle.

Dit spørgsmål er både interessant og relevant - og helt op i tiden. Det vil måske overraske dig, at du ikke er den eneste, der har stillet dette spørgsmål, så derfor vælger jeg, at bruge lidt ekstra tid på, at besvare det og give lidt baggrundsviden for Fødevarestyrelsens anbefaling om det ugentlige fiskeindtag også. 

Hvor meget fisk skal vi spise om ugen?

Ifølge de 10 kostråd bør voksne spise ca. 350 gram fisk om ugen, og heraf bør de ca. 200 gram fisk være fra de fede fiskearter, som eksempelvis sild, laks, ørred og makrel. 

Det svarer ca. til 2 hovedmåltider per uge - plus fisk som pålæg flere gange om ugen.

Det kan for nogle være svært, at spise fisk nok til, at leve op til denne anbefaling, hvis man alene skal spise fersk fisk. Derfor er det godt, at kigge på andre kilder til fisk, som eksempelvis frosset og konserveret fisk, herunder fisk på glas og fisk på dåse.

Hvorfor er det vigtigt, at få nok fisk?

Fisk er rige på flere vigtige næringsstoffer, herunder de sunde omega-3 fedtsyrer og vitaminerne D, jod og selen.

 

Omega-3 fedtsyrerne

Omega-3 fedtsyrerne er vigtige for hjertekarsystemet, og forskningen har vist, at et tilstrækkeligt indtag af omega-3 (for eksempel via fiskeolier) kan være medvirkende til, at forebygge hjertekarsygdom. Desuden har disse fedtsyrer vist sig, at have en gavnlig effekt på symptomerne hos gigtpatienter, og derfor anbefaler både hjerteforeningen og gigtforeningen et dagligt indtag af fiskeolier - enten via fiskeoliekapsler eller via et sufficient indtag af fede fisk.

Læs mere om omega-3 fedtsyrerne her:

fisk og fiskeolier _ Tager du naturlægemidler og kosttilskud?

Fiskeoliekapsler kan være et godt supplement til, at spise fisk, og en god kilde til de sunde fedtsyrer.

Kost og Sundhed: Sødemidler, Omega-3 fedtsyrer, hørfrø og chiafrø
Er sødemidlet sukrin virkelig bedre end bordsukker, og hvordan får jeg bedst omega-3 fedtsyrerne fra hørfrø og chiafrø?   Hej,[...]


D-vitamin

D-vitamin er vigtig for kroppens kalciumbalance, idet D-vitamin sørger for kalciums optagelse i kroppen og knoglerne. Uden D-vitamin bliver knoglerne bløde på grund af kalkmangel, og D-vitaminmangel kan medføre knogleskørhed og en øget tendens til knoglebrud.

Læs mere om D-vitamin og D-vitaminmangel her:

Jeg har D-vitamin-mangel. Kan jeg gøre noget via kosten?
Hej,   jeg har fået konstateret et for lavt Vitamin D. Den ligger på 36. Min læge siger jeg skal tage[...]
Diætisten om D-vitamin-mangel og sportsskader
Forskning: Hvis du vil til tops i elitesporten uden sportsskader skal du have normal D-vitamin status Vi lever i det[...]


Jod og selen

Er begge vigtige vitaminer for vores krops sundhed. Jod har betydning for stofskiftet og selen er blandt andet knyttet til vores immunsystems funktion og antioxidative forsvar (antioxidanter).

Læs mere om de vigtige vitaminer og mineraler her:

Er fisk på glas lige så sundt som fersk fisk?
Hej derinde på Klinik for Helbred og Sundhed Jeg har et kort spørgsmål. Er det lige så sundt at spise[...]
Diætisten om at komme i gang med en glutenfri diæt som nydiagnosticeret cøliakipatient
Alle cøliakipatienter kan nikke samstemmende til, at det er besværligt at leve glutenfrit. Som nydiagnosticeret cøliakipatient kan det enddog være[...]
Diætisten om en sund alderdom
Alder er et tal - Ældre er noget man føler sig Alderdom er den tid man har sparet op til[...]

Er det så lige så sundt, at spise konserveret fisk som fersk fisk?

Det er klart, at den helt ferske fisk har det højeste indhold af fedtsyrer og vitaminer i sammenligning med de tilberedte og konserverede fisk, da tilberedning og konservering nedbryder fedtsyrer og vitaminer. Dog er det bedre at spise konserveret fisk end ingen fisk.


Konservering af fisk

Skal man rangere de forskellige konserverede kilder til fisk, er det næstbedste (i forhold til fersk fisk), at spise fisk fra frost, idet fisken nedfryses umiddelbart efter fangsten og derved bevares flest mulige fedtsyrer og vitaminer. Fisk på glas og fra konserveres er også gode kilder til fisk, og kan spises som en del af en varieret kost. Dog skal man være opmærksom på andre sundhedsmæssige dilemmaer ved disse kilder, som eksempelvis et højt fedtindhold fra en lage/ marinade. Køb derfor fortrinsvist konserverede fisk uden store mængder tilsat fedtstof. Det kunne f.eks. være råmarinede sild fremfor karrysild eller tun i vand fremfor tun i olie.

 

Tilberedning af fisk

Tilberedning nedbryder i høj grad både de sunde fedtsyrer og vitaminerne. Stegning og fritering er absolut de største syndere i den henseende. Bagning nedbryder i mindre grad disse næringsstoffer, og dampning har den mindst ødelæggende effekt på de sunde fedtsyrer og vitaminerne i fisken. 

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til, at skrive igen.

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsautoriseret klinisk diætist

Spørg diætisten om sundhed

Spørg klinisk diætist Klaus Frobenius om kost og sundhed