Hver 8. dansker lider af gigt

Lider du af en af de mere end 200 forskellige gigtsygdomme?

​Gigt er ikke  en livsstilssygdom, men man kan forebygge følgesygdomme og mindske sine symptomer ved at optimere kosten

Gigt er ikke en livsstilssygdom 

– men der er en sammenhæng mellem kost og gigt

Der eksisterer i dag mere end 200 forskellige gigtsygdomme. – Nogle af dem er meget alvorlige og rammer hele kroppen (eksempelvis ved systemisk lupus erythematosus). Andre er mindre alvorlige, men belaster den gigtplagedes hverdag i høj grad og kan være årsag til kroniske smerter og nedsat bevægelighed. Der findes mange variationer af gigt, der kan ramme både unge som gamle. Det gør gigtsygdomme til nogle af de hyppigste kroniske sygdomme i vores samfund.

Selvom gigt ikke er en livsstilssygdom, kan man både forebygge følgesygdomme, herunder hjertekarsygdom, og mindske sine symptomer ved at optimere kosten.

Se hvordan vi kan hjælpe dig længere nede.

Hvorfor får man gigt?

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor gigt opstår. I nogle tilfælde kan årsagen virke indlysende, eksempelvis ved slidgigt efter mange års belastning, men der kan være andre faktorer, der kan medvirke til udvikling af en gigtsgdom. I mange tilfælde er årsagen ‘idiopatisk’ – det vil sige, at man ikke ved det. I nogle tilfælde kan gigtsygdommen være arvelig.

Mange gigtsygdomme har det til fælles, at de er inflammatoriske – dvs. at betændelsesceller i kroppen angriber de(t) pågældende organ og skaber en inflammation (betændelse). Gigt kan optræde i kroppens bevægeapparat, i muskler, nervebaner, bindevæv og i sjældnere tilfælde også påvirke de indre organer. Derfor kan symptomerne for de forskellige gigtsygdomme være meget forskellige – ligesom samme gigtsygdom kan optræde meget forskelligt hos forskellige personer.

For mange gigtsygdomme gælder det, at en forkert livsstil kan være medvirkende til udviklingen af sygdommen. Derfor kan et stort fokus på kost og motion  også være med til at reducere dine symptomer, hvis du lider af gigt.

Se første video om kost ved madlede og kronisk sygdom. Video i samarbejde med Lisbeth fra ‘Livetmedgigt.dk’.

Din livsstil kan påvirke graden af dine symptomer

Sammenhængen mellem kost og gigt

Der findes ingen officielle kostråd ved gigtsygdomme, og alligevel er der en bred enighed om, at der er en sammenhæng mellem kost og gigt.

Uanset graden af dine symptomer vil du ligesom alle andre have gavn af at følge Fødevarestyrelsens 10 kostråd.

I visse tilfælde kan du desuden have gavn af professionel kostvejledning

  • Ved overvægt og kroniske ledsmerter eller nedsat fysisk funktion af bevægeapparatet (knogler, sener, led, muskler) kan et vægttab være  nødvendigt for at lette dine symptomer og gøre din dagligdag nemmere. Bemærk – et vægttab bør altid foregå langsomt og kontrolleret, da affaldsstoffer fra vægttabet evt. kan igangsætte et anfald af symptomer (eks. ved urinsyregigt og podagra). I alle tilfælde tilråder vi et vægttab under kyndig vedledning, sådan at der bliver taget højde for din helbredssituation.

Undgå altid hurtige slankekure. De tærer på kroppens nødvendige ressourcer og kan udløse anfald af symptomer.

 

  • I forbindelse med visse gigtsygdomme øges risikoen for hjertekarsygdomme (eksempelvis ved leddegigt). Mange gigtsygdomme optræder på grund af inflammation (betændelse), som man mener også kan angribe dit hjertekarsystem og disponere for eksempelvis åreforkalkning og blodpropper. En kost, der fokuserer på at sænke kolesterol og inflammation, kan være med til at forebygge udvikling af hjertekarsygdom.

 

  • Diætbehandling af følgesygdomme. Nogle gigtsygdomme rammer også de indre organer. Ved påvirkning af eksempelvis lever og nyrer, bør din kost optimeres til dine specielle ernæringsbehov.

Vi kan hjælpe dig

Vi kan hjælpe dig med at kortlægge dine nuværende kostvaner, sådan at din kost optimeres til helbredssituation – uanset hvilken gigtsygdom du lider af.

Vi vil skræddersy en kostplan til dig, som både hjælper med at reducere udviklingen af følgesygdomme, herunder hjertekarsygdom, og optimerer din kost i forhold til netop dine ernæringsbehov. Har du brug for et vægttab, designer vi en dagskost til dig, så du kontrolleret og sundt kan tabe dig. Alternativt hjælper vi dig med at bevare vægten.

 

Vi anbefaler i første omgang en indledende samtale, hvor vi i samarbejde planlægger dit videre forløb.

Indledende samtale á 90 min. Pris 1195 kr.

Kontakt os på 52301123 eller kontakt@sundt-helbred.dk

Sund aldring, gigt og kost. Læs om gigtsygdomme

Læs mere om kost og gigt.

Se anden del af 'kost ved madlede og kronisk sygdom'. Video i samarbejde med Lisbeth fra ‘Livetmedgigt.dk’.