glutenfri kost - lchf kost mod fedtlever

Lchf kost mod fedtlever?

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

Jeg har fået konstateret fedtlever. Vil lchf kost mod fedtlever være gavnligt og kan fjerne fedtet i leveren, eller bliver det lige modsat? 

Vh

Anna

Kære Axxx

Tak for dit spørgsmål. 

For vil jeg lige komme med en kedelig helgardering, da dit spørgsmål drejer sig om dit helbred. Jeg kan desværre ikke vejlede dig direkte, da jeg ikke kender nærmere til din situation. Derfor bliver dette svar lidt generelt. Jeg vil også råde dig til at få professionel kostvejledning hos en diætist, når dit vægttab netop handler om en helbredsproblematik og ikke blot at øge din generelle sundhed. Det kommer jeg lidt nærmere ind på nedenfor, men først vil jeg kort redegøre for henholdsvis tilstanden ‘fedtlever’ og gøre mit bedste for at besvare dit spørgsmål om lchf-diæten/ lchf kost mod fedtlever.

Hvad er fedtlever og hvorfor får man det?

Fedtlever er en tilstand, hvor leverens celler ophober unormalt meget fedt. Dette kan påvises ved en vævsprøve af leveren. Fedtlever er en hyppig tilstand. Man anslår at 1 ud af 4 danskere har fedtlever af forskellige årsager. 

Fedtlever kan optræde med eller uden ledsagende betændelse. Fedtlever med betændelse er en alvorlig tilstand, der på sigt kan føre til leversvigt og leverkræft. Fedtlever uden betændelse er mindre alvorligt og tilstanden opdages ofte tilfældigt da patienten ingen symptomer har herpå, men skal dog behandles sådan at det ikke udvikler sig. Behandlingen af fedtlever afhænger af den underliggende årsag til tilstanden. I alle tilfælde spiller kosten dog en vigtig rolle. Mere om det nedenfor.

Oftest hænger fedtlever sammen med en anden tilstand med påvirkning af stofskiftet; eksempelvis sukkersyge (diabetes type 2), overvægt, for meget fedt i blodet (et for højt kolesteroltal), metabolisk syndrom eller lavt stofskifte (hypothyroidisme).

Andre hyppige årsager til udvikling af fedtlever er et for hurtigt vægttab samt et for højt indtag af alkohol. Medicinsk skelner man mellem alkoholisk og nonalkoholisk fedtlever, hvor nonalkoholisk fedtlever regnes for at være den hyppigst forekommende form.

Lchf kost mod fedtlever - er det en god ide?

Uanset årsagen til fedtlever, er den vigtigste behandling kosten - og et vægttab, hvis dette er nødvendigt. Det er dog altafgørende at vægttabet foregår langsomt og kontrolleret, da et for hurtigt vægttab kan forværre tilstanden. 

Desuden anbefales det at kosten ikke er rig på hverken kulhydrater eller fedt. En lchf diæt kan være effektiv for at iværksætte et vægttab, men kosten er netop rig på fedt, hvilket bør undgås ved fedtlever. Jeg vil derfor ikke anbefale dig, at kaste dig ud i lchf kost mod fedtlever - i hvert fald ikke på egen hånd.

Skyldes tilstanden anden sygdomme, som eksempelvis sukkersyge eller for lavt stofskifte, er behandlingen af disse lidelser selvfølgelig også vigtig for at bedre fedtleveren.

Af disse årsager anbefaler jeg normalt ikke at man forsøger sig med et vægttab på egen hånd. Jeg kender dog ikke nærmere til dig eller den vejledning du eventuelt har fået af din læge, og lider du af en let fedtlever som følge af overvægt uden anden lidelse eller sygdom, er det muligt at en restriktiv diæt vil kunne bedre din fedtlevertilstand. Du bør fokusere på at vægttabet foregår langsomt og stabilt, uden at forvente de store resultater med det samme. Du bør også fokusere på at dit kolesteroltal ikke bliver for højt, og normalisere såvel det som dit BMI, hvis det er aktuelt.

Køb Rålækker Råkost hos klinisk diætist klaus frobenius _ lchf kost mod fedtlever

Køb diætistens egen opskriftsbog og få inspiration til sunde salater med energiberegninger og oversigt og næringsstoffer

Få professionel hjælp

I de fleste tilfælde vil det dog være tilrådeligt at snakke med en ernæringsprofessionel, da det for de flestes vedkommende er en vanskelig opgave at igangsætte og gennemføre et vægttab med de forudsætninger. 

Hvis du har brug for at finde en diætist i dit nærområde, kan de se landsoversigten over kliniske diætister på hjemmesiden for Foreningen af Kliniske Diætister. 

FaKD Klinisk Diætist i København

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at tage kontakt til mig igen, såfremt du ønsker hjælp til din kostændring eller blot har flere spørgsmål til din situation. Det vigtigste er dog at du kommer hurtigt og godt i gang med din kostændring og finder hjælp der, hvor det er nemmest for dig. Bemærk dog, at jeg p.t. har lukket for klienttilgang, for at imødekomme mine eksisterende klienter godt nok.

De gode nyheder er at der er god evidens for at en kostændring og et kontrolleret vægttab har en positiv effekt på at mindske fedtlever samt en eventuel betændelse. Jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

De allerbedste hilsner

Klaus Frobenius

Aut. Klinisk Diætist

Spørg diætisten om sundhed

Spørg Klaus Frobenius om kost og sundhed. Han elsker at få post!

Kunne disse indlæg også være relevante for dig?

Irritabel tarm og kost: Kan man kurere irritabel tyktarm med kosten?
Hej Klinik for Helbred og SundhedJeg vil vide, om man kan blive kureret for irritabel tyktarm. Eller skal man følge[...]
Diætisten om PCO kost
Polycystisk Ovariesyndrom Lider du af PCOS? - Bliv klog på PCO kost   Udeblevne menstruationer, uren hud, træthed, og hovedpine?[...]
Diætisten om forhøjet kolesterol
Det er ikke kun din egen skyld, hvis du har et for højt kolesteroltal   Forhøjet kolesterol bliver i dag[...]