Det burde være noget du bare gør

– men pludselig er toiletbesøg blevet en langsommelig og pinefuld affære

Du har smerter ved toiletbesøg, blod i afføringen, og du føler dig tung og oppustet. Kender du det? Det er mere normalt end du tror.

Læs i denne uges indlæg, de gode råd mod forstoppelse, skjult forstoppelse og blod i afføringen.

 

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse (obstipation) opstår når afføringen ophobes i tarmen. På grund af den længere passagetid, absorberes mere væske fra afføringen, og den bliver knoldet og hård. Det bevirker at det bliver svært og smertefuldt at komme af med afføringen, hvilket er et af de første tegn på forstoppelse. Der kan ofte gå flere dage mellem toiletbesøg, og det forværrer problemet. En ond cirkel er skabt.

 

Har du forstoppelse?

Se om du har disse 7 tegn på forstoppelse:

 

  • Har du smerter ved afføring?
  • Kan der gå flere dage imellem dine afføringer?
  • Skal du presse afføringen ud?
  • Føler du, at du “ikke kommer af med det hele”?
  • Bliver du ofte oppustet mellem dine toiletbesøg?
  • Prutter du meget?
  • Har du eventuelt dårlig ånde?

 

Du oplever ikke nødvendigvis alle disse tegn på forstoppelse, men kan du nikke genkendende til de første 5, er der god grund til at søge hjælp.

 

 

“A pain in the ass” – helt bogstaveligt!

På grund af den lange passagetid opstår der ofte en såkaldt ‘prop’ af afføring, der samler sig i den nederste del af endetarmen. Denne prop blokerer for afføringen, og du kan føle et øget ‘pres’ på tarmen, så du oplever at du ofte skal på toilettet uden at der kommer noget ud. Men ud skal det jo, og det kommer det også før eller siden – oftest under store smerter. Du kan også opleve frisk blod i afføringen på grund af rifter og bristninger i den nederste del af endetarmen, og der kan opstå hæmorider på grund af det øgede pres på vævet omkring ringmusklen.

 

Hvad er normalt og hvornår har man forstoppelse?

Det tager normalt 24 timer fra maden spises til den kommer ud som afføring. Det hedder passagetiden. Det svarer til ca. 1 afføring dagligt. Nogle personer har dog helt normalt 2-3 daglige afføringer på grund af fiberrig kost og masser af motion.

Forstoppelse opstår, når afføringen ophobes og ‘pakkes i tyktarmen’, så du får de ovennævnte symptomer. Bemærk, du har ikke nødvendigvis tydelige tegn på forstoppelse, da tilstanden  godt kan være skjult. Se afsnittet om skjult forstoppelse længere nede.

 

Forstoppelse kan være både en fysisk og mental begrænsning

Måske føler du dig så hæmmet, at du undgår sociale sammenhænge? Det er slet ikke unormalt. De færreste har lyst til at gå i byen, hvis de har ondt. Dertil kommer, at man kan føle sig utilpas i forbindelse med måltider – eller undgår at spise af frygt for at blive oppustet eller at begynde at prutte.

Forstoppelse kan være både akut og kronisk, og kan desuden ‘komme og gå’ i perioder. For nogle mennesker er forstoppelsen en direkte påvirkning af deres hverdag og går ud over både arbejds – og socialliv. Du kan undgå at det når så vidt, ved at kontakte din læge eller diætist, når problemet begynder.

 

Kan forstoppelse give kvalme?

Ja, ved meget svær forstoppelse kan du føle dig så alment utilpas,at du oplever nedsat appetit og kvalme. Er du alment meget påvirket og har du også feber, bør du søge læge for at udelukke andre sygdomme.

 

Hvorfor får man forstoppelse?

Man kender ikke klar klar årsag til hvorfor man får forstoppelse, men man ved at nogle faktorer øger risikoen for forstoppelse. De væsentligste risikofaktorer er:

 

 

  • Usund kost med et lavt fiberindhold
  • Lidt eller ingen motion
  • Langvarig væskemangel
  • Dårlige toiletvaner
  • Visse former for medicin (herunder vanddrivende, morfin, jernholdige præparater og antidepressive midler)
  • Stress

 

 

Endelig kan forstoppelse opstå som et led i visse sygdomme, eksempelvis ved irritabel tarm, Colon elungatum (medfødt forlænget tyktarm), Hirschsprungs sygdom og kræft.
Du kan også få forstoppelse i forbindelse med ‘normale’ ændringer i din tilstand, eksempelvis ved graviditet.

 

Har du blod i afføringen, mavesmerter og svært ved at komme af med afføringen? Så har du muligvis forstoppelse.

Hyppige tegn på forstoppelse er smerter ved afføring, pressetrang uden afføring, oppustethed og eventuelt blod i afføringen.

 

Skjult forstoppelse – hvad er det?

Som diætist modtager jeg ofte klienter, der klager over løs eller tynd afføring, hvor det viser sig, at de i virkeligheden lider af en skjult forstoppelse – på trods af daglige afføringer.

 

Ved en skjult forstoppelse er der ikke tydelige tegn på forstoppelse. Afføringen ophobes i tyktarmen ligesom ved almindelig forstoppelse, men tarmen trækker væske til sig – populært sagt i et forsøg på “at skylle den ophobede afføring ud”. Det kan derfor vise sig som tynde, eventuelt diarre-lignende afføringer med enkelte hårde knolde imellem, eller veksle mellem hård afføring og diarre.
Fordi man kommer på toilettet dagligt, og fordi noget er afføring er meget tynd, tænker man ikke at årsagen er forstoppelse, men det kan det sagtens være – andre symptomer, såsom mavesmerter og oppustethed kan også forekomme.

 

Er forstoppelse farligt?

Forstoppelse er ikke i sig selv farligt, men står det på i lang tid kan det forårsage både akutte og kroniske forandringer i endetarmen. Akut kan der opstå rifter i endetarmen (anal fissurer) og hæmorider, der begge dele er smertefuldt og kan være længe om at hele på grund af den regelmæssige irritation af området, når der er afføring.

 

Senere kan der opstå udposninger på tarmen (divertikler) og polypper, der kan være forstadier til endetarmskræft. Ved langvarigt pres på endetarmen kan der ske udfald af endetarmen, hvor tarmen falder uden for rektum – såkaldt endetarmsprolaps.

 

Der er derfor god grund til at søge professionel hjælp, når problemet opstår. Snak med din læge om mulighederne for lægelig behandling og eventuel diætbehandling hos en Klinisk Diætist.

 

Bør jeg søge læge?

Det er en rigtig god ide, at snakke med din læge, hvis du har de ovennævnte tegn på forstoppelse – især hvis det står på i længere tid. Forstoppelse kan som sagt opstå som led i alvorlige sygdomme, herunder tyktarmskræft. Din læge vil i første omgang undersøge dig med henblik på at udelukke alvorlige tarmsygdomme. Har lægen udelukket andre sygdomme, vil han eventuelt henvise dig til en diætist med henblik på diætbehandling mod forstoppelse. Læs om vores diætbehandlinger her.

 

Bemærk – søg altid læge, hvis du har blod i afføringen

 

Blod i afføringen kan forekomme ved en lang række tarmsygdomme – nogle meget alvorlige. Derfor bør du altid kontakte din læge, hvis du oplever blod i afføringen.

Ved forstoppelse opstår blod i afføringen på grund af rifter og bristninger i endetarmen, idet afføringen bliver hård og skal presses ud. Der kan også komme hæmorider, som er udposninger af karrene i endetarmen. De kan briste og dermed give frisk blod i afføringen. Det ses som et klart, rødligt lag på afføringen i toilettet eller på toiletpapiret.

 

Hvad hjælper på forstoppelse? – De gode råd mod forstoppelse

 

  • Spis fiberrigt og varieret. Kig efter fuldkornsmærket, når du handler, og spis masser af grønt.
  • Dyrk moderat motion. Motion øger tarmens naturlige bevægelser og dermed at afføringen bevæger sig ned og ud.
  • Drik 1,5-2 L vand dagligt og mere hvis du dyrker motion.
  • Udsæt aldrig dine toiletbesøg. Når man skal – så skal man.
  • Undgå at presse afføringen ud.
  • Sid eventuelt med benene hævet på en skammel, svaj lidt i ryggen og læn dig fremover. Denne stilling mindsker presset på ringmusklen, så afføringen nemmere kan komme ud.
  • Tag dig god tid. Undgå hurtige toiletbesøg. Lad tingene ske i det tempo, hvor du minimerer smerte, ubehag og komplikationer.

 

 

Et godt råd mod forstoppelse er sunde levevaner

Et godt råd mod forstoppelse er sund kost, motion og masser af vand.

 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan desuden læse mere om vores diætbehandlinger til mave – og tarmproblemer her.

 

Klaus Frobenius
Aut. Klinisk Diætist