Forstoppelse eller hård mave kan være rigtigt ubehageligt. Nogle oplever det lejlighedsvis, men for mange er det et mere hyppigt forekommende problem. Der findes forskellige typer af forstoppelse som eksempelvis skjult forstoppelse eller kronisk forstoppelse. Hver type har to retninger, når det kommer til behandlingen. Dels den medicinske og dels ændring i livsstilen. Til sidst skal også nævnes gode husmoderråd.
I denne artikel vil vi også nævne mulighedenerne for medicinsk behandling af forstoppelse, men fokus vil være på hvad du selv kan gøre i det daglige med mad og livsstil, så du undgår hård mave.
Hvad er skjult forstoppelse og hvordan afhjælpes det?
Skjult forstoppelse betegner en tilstand, hvor tyktarmen er stoppet med afførring, fordi afføringen har samlet sig sammen og ophobet sig. Denne ophobning af afføring i tarmen, bevirker at man hele tiden kan føle, at man skal af med afføring – samtidig med at det er svært at komme af med det.
Derudover kan skjult forstoppelse give symptomer som ondt i maven og meget ildelugtende prutter. Det er sjældent, at det kræver receptpligtig medicin af afhjælpe skjult forstoppelse eller bare almindelig forstoppelse, så derfor kan du selv gøre meget ved at tænke mere over din mad og motion.
I første omgang kan det være en god ide med afførringsmiddel til at rense tarmen lidt ud. Det skal dog ikke blive løsningen på lang sigt, at tage afførringsmiddel hyppigt, da det øger risikoen for kronisk forstoppelse. Brug det til at få renset tarmen i forbindelse med forstoppelse, og sæt derefter fokus på mad og livsstil.
Masser af fibre og vand sammen med motion hjælper
Hvis du oplever symptomer på forstoppelse eller hård mave er det en god ide at følge disse råd. Du skal sørge for at få godt med fibre i din kost. Det er første vigtige skridt i at få en mere normal afføring, så du kan komme af med en skjult forstoppelse. Fødevarer herunder er gode eksempler på fiberrig kost.
- Rugbrød
- Fuldkornsbrød
- Bælgfrugter
- Fuldkornspasta
- Gulerødder
- Broccoli
- Frugt
Generelt kan man sige, at det er en god ide at holde sig til de 10 kostråd. De officielle kostråd indeholder råd til en sund og varieret kost, som giver netop den næring din krop har brug for. Derfor vil det også hjælpe til at undgå skjult forstoppelse eller almindelig forstoppelse.
Udover den rette mad, skal du sørge for at drikke nok væske. Det anbefales at du indtager 2 væske dagligt. I disse to liter tæller alt med. Det gælder også eksempelvis te og kaffe.
Det er bedst så vidt muligt at undgå fintforarbejdede fødevarer som hvidt brød.
Motion og gode toiletvaner hjælper også mod forstoppelse
Motion har faktisk også stor betydning for din tarmfunktion, da det stimulerer tarmens bevægelser. Især løb og cykling hjælper godt. Sørg derfor for at holde dig aktiv hver dag. Det hjælper altså ikke blot på dit almene velvære og sundhed, men er også et effektivt middel mod forstoppelse.
Én af de allervigtigste ting du skal huske er dog at gå på toilettet, så snart du kan mærke du skal. Hvis du får en dårlig vane med at holde dig, så kan det være en stor del af problemet. Husk derfor at gå på toilettet, når du skal.
Husråd eller husmoderråd mod forstoppelse
Der er faktisk ikke den store forskel på de gode gamle husmoder råd mod forstoppelse og de råd der gives af fagfolk. Det har altid været et godt husråd at drikke rigeligt med vand, når man vil af med en forstoppelse. Det samme kan man sige om motion, men typisk har husmorrådene dog ikke givet så konkrete anvisninger til, hvor meget motion og væske der skal til.
Om du er til nemme og letforståelige husmor råd eller mere konkret lægefaglig viden gør altså ikke den store forskel lige i dette tilfælde, når man gerne vil afhjælpe hård mave eller forstoppelse.
Hård mave kan altså være meget ubehageligt, og udover lidt kvalme og knoldet afføring kan det altså udvikle sig til en kronisk forstoppelsen, hvis man ikke reagerer på symptomerne.