Ketogen diæt. Modesmart diæt eller effektivt værktøj til vægttab?

 

 

Hej Klinik for Helbred og Sundhed

 

Er der nogen form for sandhed bag en ketogen diæt/ keto diæt og dens resultater. Da jeg i mit job bruger størstedelen af min tid på et kontor er det så muligt/ sundt at begynde på en sådan diæt. Man læser/ høre meget på nettet men synes ikke man ser nogen beviser  andet end “word of mouth”, så det ville være rart med nogle kilder eller lignende før man overvejer for langt.

 

Mvh

 

Morten

 

 


 

 

Hej Morten

 

Tak for dit spørgsmål.

 

Når det kommer til diæter er der rigtig mange holdninger og et virvar af informationer på nettet, hvoraf meget af det er modstridende. Jeg kan derfor godt forstå du spørger. Jeg baserer derfor mit svar på hvad vi ved fra forskningen omkring ketogene diæter, så kan du selv sortere i den information og træffe en beslutning om hvorvidt en ketogen diæt er et vægttabsværktøj for dig.

 

 

Hvad er en ketogen diæt?

Lad os lige først forholde os til, hvad vi snakker om, når vi siger ‘ketogen diæt’.

 

Der findes mange fortolkninger af ketogene diæter, men ifølge den klassifikation, der anvendens i forskningssammenhænge, forstås en ketogen diæt som en kost, hvor mængden er kulhydrater er meget begrænset (mindre end 50 g om dagen), og hvorved man tilsvarende spiser mere af protein og fedt. Derfor har disse diæter også fået den populære betegnelse ‘very-low-carbohydrate ketogenic diets.

 

Af diæter, der falder ind under denne betegnelse, kender vi blandt andet ‘Atkins diæten’ og ‘low-carb high-fat (LCHF) diæten. Disse diæter fremskynder en tilstand af ‘ketose’, hvor kroppen tvinges til at bruge en anden forbrændingsvej, der danner ketonstoffer som et biprodukt.

 

 

Hvad er ketose?

Det næste afsnit bliver lidt nørdet, men det er desværre nødvendigt for at forstå mekanismen bag de ketogene diæter.

 

Helt groft skitseret, er kulhydrater kilder til sukkerstoffer, herunder glukose, som er kroppens primære og hurtigste energikilde. Visse kropsfunktioner er endda helt afhængige af glukose, blandt andet vores central nervesystem (hjernen og rygmarven), der ikke kan forbrænde fedt. Insulin er det ansvarlige hormon for at hjælpe sukkerstofferne derhen hvor de skal bruges, nemlig ind i cellerne.

 

Når vi begrænser kulhydrater og sukker så radikalt som på en ketogen diæt (eller efter et par dages faste), falder insulinniveauet, og kroppens celler ‘sulter’. Særligt hjernen er afhængig af en alternativ energikilde, og her dur den normale fedtforbrænding som sagt ikke. Kroppens stofskifte forskydes, så fedtsyrer og proteiner nedbrydes til ketonstoffer, hvilket primært foregår i leveren.

 

Ketose er en tilstand med højere koncentrationer af ketonstoffer end normalt i blodet, hvilket som sagt kan ses efter faste og efter få dage med en meget kulhydratfattig kost (low-carb high-fat diæter). Også ved diabetes (sukkersyge) type 1 kan ses til tilstand med ketose, da kroppens insulinregulering her er ineffektiv. Der skal dog skelnes mellem ketose ved sukkersyge (diabetisk ketoacidose) og ketose ved ovennævnte diæter, hvorved sidstnævnte er en fysiologisk tilstand og ikke relateret til sygdom.

 

Ketose kan måles på en urinstix, da ketonstoffer udskilles i urinen. Ketonstoffet acetone udskilles også med udåndingsluften, hvilket også kan lugtes hos personer med ketose.

 

 

Er ketogene diæter så godt eller skidt?

Ovenstående forklaring skal til for at forstå at ketose ikke er en tilstand hvor kroppen er i en normal fysiologisk balance, men en tilstand hvor kroppens forbrænding tvinges over på en alternativ bane.

 

Der er dog overbevisende forskningsresultater på at en ketogen diæt virker effektivt på et vægttab, omend mekanismen bag det stadig er lidt debateret.

 

Forskere mener at følgende faktorer kan være medvirkende til ketogene diæters vægtreducerende virkning:

  • Nedregulering af appetitten som følge af et større indtag af protein, og en øget dannelse af hormoner med appetitregulerende effekt, samt muligvis også en hæmmende effekt på appetitten fra ketonstofferne
  • En øget fedtforbrænding og en nedsat fedtopbygning
  • En generel øget forbrænding
  • At det koster mere energi fra kroppen at danne sukkerstoffer (på fagsprog kaldet gluconeogenesen) modsat at få dem fra kosten, samt muligvis også en termisk (varmedannende) effekt af et større proteinindtag.

 

 

Andre sundhedsfremmende virkningsmekamismer ved ketogene diæter

Der er desuden efterhånden god evidens for at en ketogen diæt kan have positive terapeutiske effekter ved visse sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, diabetes og visse andre lidelser. Ketogene diæter mindsker både mængden af fedtsyrer og kolesterol i blodet, hvilket netop er vigtigt både ved forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom, og ved at begrænse kulhydrater frigives færre sukkerstoffer til blodet, hvorved blodsukkerudsving minimeres – til fordel for diabetespatienter. Andre patientgrupper, der bør undgå blodsukkerudsving, blandt andet kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS), kan muligvis også mindske symptomer ved en ketogen diæt. Det skal dog understreges at dette område stadig ikke er fuldt belyst forskningsmæssigt.

 

Har man i øvrigt en af ovennævnte sygdomme, bør man konsultere sin læge eller diætist inden man går i gang med en ketogen diæt på egen hånd.

 

 

Er en ketogen et sundt værktøj til vægttab?

Ketogene diæter har altså en effektiv vægtreducerende virkning, og der kan også være visse sundhedsfremmende virkninger ved disse diæter, herunder blandt andet en mindskning af kolesterol i blodet.

 

Erfaringen fra langt de fleste der arbejder evidensbaseret og professionelt inden for ernæring og kostvejledning, viser dog at det for mange er vanskeligt at opretholde en så restriktiv diæt på den lange bane. Spiser man så begrænset med hensyn til kulhydrater, er der eksempelvis ikke plads til mælk i kaffen eller et glas vin fredag aften, da det bryder mekanismen bag diæten. Man kan altså ikke vælge at man følger diæten den ene dag og så springer et par dage over. Det gør vægttabet svært at holde på den lange bane, og mange tager de tabte kilo på igen. Læs eventuelt mere om vægttabssystemer og hvorfor vægttab er så svært på vores blogside.

Jeg håber ovennævnte besvarede dit spørgsmål.

 

 

Hvis du får lyst til at læse den videnskabelige litteratur, kan du finde den hos tidsskriftet Nature:

 

 

De bedste hilsner

Klaus Frobenius

Statsaut. Klinisk Diætist

 

 

Spørg diætisten om sundhed

Få også svar på dine spørgsmål om kost, sundhed og motion hos klinisk diætist Klaus Frobenius

 

 

 

Læs eventuelt andre relaterede indlæg:

Diætisten om vægttabssystemer og kostplaner

Diætisten om blodsukker-regulerende diæter

Diætisten om en (normal) regulering af blodsukkeret

Diætisten om det glykæmiske index