Kostpyramiden er en nem og grafisk overskuelig inddeling af fødevarer, der skal vise hvordan vi bedst fordeler vores indtag af forskellige madvarer. Kostpyramiden omtales i øvrigt ofte også bare som madpyramiden. Det er altså en model, som vi kan bruge til at orientere os, hvis vi kommer i tvivl om hvor meget vi skal have fra forskellige typer af mad i forhold til hinanden.
Gennem tiden har kostpyramiden ændret sig. Vi er med tiden blevet klogere på hvad vi præcis har brug for og i hvilke mængder, så hvis du har en gammel kostpyramide fra 1970erne hængende, skal du nok overveje at skifte den ud. Herunder kan du se udviklingen fra 1970erne og frem til 2020erne. I denne artikel vil vi hjælpe dig med at få udspecificeret lidt nærmere, hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil holde dig til en sund kost i 2020.
Hvad kan vi lære fra kostpyramiden?
Kostpyramiden afslører en meget vigtig pointe. Din kost skal være varieret. Du skal spise fødevarer fra alle niveauer af pyramiden, og helst i nogenlunde det mængdeforhold der vises i kostpyramiden. Det vigtigste er dog, at du får noget fra hver kasse. Ikke hvor meget du præcis får.
En pyramide er størst eller bredest i bunden, mens den bliver mindre og mindre efterhånden som vi bevæger og opad. Det er netop derfor kostpyramiden er god til at illustrere, hvordan vores kost bedst fordeles. Forsøg at indtage de største mængder af fødevarer fra bunden af pyramiden og begrænsede mængder fra toppen eller spidsen af madpyramiden.
Som nævnt længere oppe er kostpyramiden dog mest af alt tænkt som en rettesnor og ikke en fast inddeling som skal følges slavisk. Hvis man holder sig nogenlunde til opbygningen af kostpyramiden eller madpyramiden, og derudover følger Fødevarestyrelsens 10 kostråd er man rigtigt godt på vej til at få en sund og varieret kost.
Forskelle mellem kostpyramiden og madpyramiden
Der florerer lidt forskellige betegnelser, når man taler om mad og pyramiden. Nogle taler om kostpyramiden, mens andre taler om madpyramiden. Der er mest af alt blot tale om to begreber der dækker over nogenlunde det samme. Vi foretrækker kostpyramiden, fordi denne betegnelser viser at der ikke kun er tale om madvarer. Det handler om kost, og det vil også sige drikkevarer og andet der ikke strengt set kan betegnes som mad.
Omvendt indikerer betegnelsen madpyramiden, at der kun er tale om mad. Det kan den også sagtens, men de fleste der taler om madpyramiden i hverdagen, mener egentlig kostpyramiden.
Indholdet af fødevarer i kostpyramiden
Som det kan ses på de to forskellige kostpyramider er der meget der har ændret sig gennem tiden. Tidligere var eksempelvis hvidt brød og pasta i bunden af kostpyramiden. Det har dog ændret sig. I den madpyramide som er den gældende i dag befinder de sig dog i midten.
I bunden har vi rugbrød, vand, fibre, grøntsager og kål. Det er de typer fødevarer som vi skal have meget af. I midten har vi brød, frugt, nødder, frugt og mælk med mere. Øverst i pyramiden finder vi madvarer som kød, æg og fisk. Det er fra denne gruppe vi skal spise de mindste mængder. Alligevel anbefales det også, at man jævnligt spiser fisk.Det er altså slet ikke et spørgsmål om, at man skal holde sig fra madvarer i toppen af madpyramiden. Tværtimod skal man spise lidt fra hver gruppe og bare sikre sig en varieret kost.