Hold øje med symptomerne på hudkræft

Hud

Hvis du går op i et sundt helbred, er det en god idé at være på forkant med tingene. Derfor bør du også altid holde øje med, om du udviser tegn på sygdom. Nogle sygdomme giver sig nemlig ikke rigtigt til kende, før det er for sent. Det gælder blandt andet hudkræft.

Derfor bør du også kende symptomerne på hudkræft, så du kan nå at reagere i tide. Desto tidligere hudkræft bliver opdaget, desto bedre er prognosen oftest. Hvis du gerne vil vide mere om sygdommen, dens symptomer samt behandlingsmetoderne, kan du læse meget mere hos Hudkræftklinikken.dk.

Disse symptomer skal du holde øje med

Hvis du gerne vil nå at opdage hudkræft i god tid, bør du altid holde øje med følgende symptomer:

  • Sår på huden, der ikke heler. Vær særlig opmærksom, hvis sårene befinder sig i ansigtet
  • Røde og skællende forandringer i huden, der ikke forsvinder af sig selv
  • Knopper, der ligner perlemor

Hvis du opdager nogle af symptomer, bør du tage til lægen hurtigst muligt, så du kan blive undersøgt. Du skal hellere tage til lægen en gang for meget, end en gang for lidt.

Mere om selve sygdommen

Den mest almindelige form for hudkræft hedder rigtigt basalcellekarcinom. Det er en kræftform, der kan opstå hvor som helst på din krop. Oftest ses den dog i området ved dit ansigt eller hals. Sygdommen viser sig ved sår, der ikke selv kan hele. Ligesådan kan den også vise sig ved en knop, der enten bløder eller væsker.

Mest forekommende variant

Der findes forskellige varianter af hudkræft. Her bliver den mest almindelige variant kaldt for nodulær basalcellekarcinom. Denne variant optræder oftest også i ansigtet. Her viser den sig typisk som en perlemorsagtig knop, der nogle gange også har et sår på sig.

Andre varianter

Der findes dét, der kaldes superficielle basalcellekarcinom. Denne form for hudkræft ses især på overarmene, men kan opstå hvor som helst på kroppen. Denne variant kommer oftest til udtryk som røde og skællende forandringer i huden. Derfor forveksler mange mennesker også varianten med enten eksem eller psoriasis.

Der findes også varianter, der kaldes for infiltrative. Disse varianter er dog mindre hyppige end de andre varianter. De infiltrative varianter har et vækstmønster, der er mere aggressivt end andre varianter af hudkræft. Det betyder desværre også, at der er større risiko for tilbagefald, hvis du lider af denne type hudkræft.

De infiltrative varianter af hudkræft viser sig som arvævslignende forandringer. Derfor er det også vanskeligt for mange mennesker at adskille det hudkræftsramte området fra det øvrige væv.

Opsøg altid din læge, hvis du har den mindste mistanke

Som allerede nævnt er det vigtigt, at du kontakter din læge omgående, hvis du har mistanke om kræft. Det skyldes, at din prognose er bedre, desto hurtigere du opdager kræften.

Når du kontakter din læge, med henblik på at blive udredt for kræft, vil vedkommende bede dig møde op til en konsultation. Her vil lægen vurdere, om dine symptomer kan være hudkræft. Hvis lægen vurderer dette, vil han eller hun sende dig videre til en hudlæge. Hudlægen kan give dig den endelige diagnose.

Sådan bliver hudkræft behandlet

Det er hudlægen, der vurderer, hvilken behandling du bør benytte dig af. Det er nemlig vigtigt, at hudkræften bliver fjernet, før den breder sig til dine øvrige organer.