Vægttab gået i stå – Hvorfor taber jeg mig ikke mere?

Kvinde på vægt og målebånd

Vægttab er en svær nød at knække for mange. Vi hører ofte spørgsmål som: Hvorfor taber jeg mig ikke? Jeg spiser sundt og dyrker motion, men min vægt er den samme. Der kan være flere forskellige grunde til at du ikke taber dig, men den helt grundlæggende forklaring ligger lige til højrebenet. Det vender vi tilbage til.

Som variation til spørgsmålet hører vi også fra personer, som allerede har tabt sig mange kilo, men pludselig er vægttabet gået i stå. Måske går det endda den forkerte vej.

Udviklingen i din vægt bestemmes af din energibalance

Hvad der bestemmer om du taber dig, holder vægten eller tager på kan siges ganske konkret. Hvis du indtager flere kalorier eller kilojoule end din krop forbrænder, så tager du på. Hvis du indtager færre kalorier end din krop forbrænder, så kommer du i energiunderskud eller energideficit, og så vil du tabe dig. På samme måde kan man sige, at hvis du gennemsnitligt indtager samme mængde kalorier som du forbrænder, så vil du holde din vægt.

Sund mad og motion er ikke énsbetydende med vægttab. Selvom du spiser sund mad kan du alligevel godt spise mere end du forbrænder. Sund kost efter de officielle kostråd er altid godt, men hvis du indtager den i for store mængder kan det alligevel overstige dit energibehov. Så vil du alligevel tage på. Det samme gælder motion. Motion og træning giver også typisk øget appetit, så man kan nemt komme til at spise “for meget”.

Til sidst skal nævnes, at man selv nemt kan komme til at overse de små mellemmåltider, der ikke er så sunde. Lidt slik eller kage her og der, kan man have en tendens til at overse, når man eksempelvis tæller kalorier, men ikke desto mindre har det betydning.

Tæl kalorier hvis du vil være sikker på at tabe dig

Hvis du vil være helt sikker på at tabe dig, skal du have regnet dit basale energibehov ud. Herefter skal du så sammensætte en kostplan der indeholder et kalorieindhold, som er lavere end dit energibehov. Det vil være fint at sigte efter et kalorieunderskud på 500 kalorier per dag, da det svarer til, at du cirka vil tabe dig et halvt kilo om ugen.

Det er altid en god ide at øge din daglige aktivitet, hvis du gerne vil tabe dig. Hold dig til din kost, men bevæg dig mere. Det vil helt naturligt give dig hurtigere vægttab, da du forbrænder mere. Husk dog at kroppen skal have nok energi til at fungere optimalt. Det er ikke altid sundt at tabe sig for hurtigt. Derfor kan de populære mirakelkure ikke anbefales.

Sørg for at følge din kostplan. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed at holde sig på den anbefalede kur. Vægttabet på et halvt kilo per uge føles for mange som for langsomt. Især når man hører om familie, venner eller kollegaer som har historier om vilde og hurtige vægttab. Det er dog vigtigt at du selv og kroppen også kan følge med.

Husk at justere kalorier når du vil spørger: hvorfor taber jeg mig ikke mere?

Hvis du har haft et godt vægttab over en periode og tabt dig mange kilo, så kan man nemt komme i den situation, at man pludselig ikke taber sig mere. Før du spørger dig selv, hvorfor du ikke taber dig mere, så spørg dig selv om du har justeret dit kalorieindtag til din nye vægt.

Det daglige indtag af kalorier som vil give dig vægttab, når du vejer 100 kg. er naturligvis ikke det samme som vil give dig vægttab, hvis du vejer 80 kg. Du skal altså huske at justere din diæt. Man kan sagtens ændre sine kostvaner på en måde der over en lang periode giver et stabilt vægttab. Her er det bare vigtigt at justere dine daglige måltider, hvis du gerne vil fortsætte med at tabe dig.

Skulle du kommer i den situation, hvor du stopper med at tabe dig og gerne vil i gang med vægttab igen, så få beregnet dit energibehov. Herefter kan du få lagt en individuel kostplan der holder dig i kontrolleret kalorieunderskud.

Kontakt en diætist og få lagt personlig kostplan

En god ide vil være at kontakte en diætist. På den måde kan du få afdækket dine ønsker til din vægt og ud fra det få lagt en individuel kostplan. Så får I også klarlagt om der er særlige hensyn der skal tages, samt hvor stort et vægttab I skal forsøge at ramme.

Med disse ord håber vi, at du har fået et klart svar på, hvorfor du eventuelt ikker taber dig, selvom du synes du burde.