Vores vaner betyder mere for vores trivsel og velvære, end man skulle tro

Vaner er noget, som de fleste har som en del af deres hverdag. Nogle vaner er man klar over, at man har, og andre er man måske slet ikke opmærksomme på. Og så er der selvfølgelig nogle vaner, som er helt harmløse og måske endda sunde at have, hvor andre vaner faktisk kan påvirke ens hverdag mere negativt, end man tror. Så derfor kan man sagtens gøre lidt ekstra ud af at lade de gode vaner fylde mere i sin hverdag. 

Vaner kan både være sunde og usunde

De fleste ved selvfølgelig godt, hvad vaner er, og de fleste har nok også en ide om, hvilke vaner der er rigtig gode og hvilke vaner der er knap så gode. For eksempel er det temmelig almen viden, at rygning er en ret dårlig vane. Og omvendt så vil de fleste nok også kategorisere det at gå en lang tur i naturen hver dag som en god vane. Det kan nogle gange være svært at komme helt udenom de dårlige vaner, men det man så kan gøre er jo at arbejde med at give mere plads til de gode vaner, da det muligvis vil give mere glæde i hverdagen.

Bearbejd dine vaner på nye måder

Men er det overhovedet muligt at arbejde med sine vaner – både de gode og dårlige? Man kan eksempelvis kigge nærmere på det såkaldte vanecoaching, hvor man først og fremmest får et indblik i sine vaner, og hvordan de påvirker en, og hvor man derefter også får nogle værktøjer til at ændre på sine vaner, så de hælder til den sundere retning. For vaner fylder netop meget i forhold til, hvordan man lever sit liv, så hvis man har for mange usunde og negative vaner, så er det også det usunde og negative, der vil fylde meget i hverdagen.