Hvis du eller en af dine pårørende lever med stomi, er du helt sikkert bekendt med de udfordringer og bekymringer, det kan afføde. Der kan være mange årsager til, at man får anlagt en stomi. Hos nogle er det en permanent løsning, og for andre er der tale om en midlertidig løsning.
Uanset situationen, er tanken om stomi skræmmende for de fleste, hvor en masse spørgsmål presser sig på. Heldigvis oplever de fleste, at den rette vejledning og de rette produkter er vejen frem til et trygt liv med stomi.
Bliv fortrolig med din stomi og undgå lækage
Det er naturligt at blive overvældet af bekymringer og spørgsmål, når man står over for at skulle have anlagt en stomi. Det gælder både patienten og de pårørende. For hvad betyder det for livet, som du kender det? Kan du fortsat arbejde, dyrke sport og deltage i sociale aktiviteter?
For rigtig mange er det især frygten for lækage, der dominerer den første tid efter anlæggelsen af en stomi. Det kan medføre, at man undgår at færdes offentligt og måske takker nej til sociale aktiviteter og i stedet isolerer sig derhjemme. Men sådan behøver det ikke være. Med den rette stomipose, korrekt pleje og god vejledning kan du mindske risikoen for lækage. En stomi er derfor ikke en hindring for at leve et godt og trygt liv.
Tips til livet med stomi
I dag findes der mange produkter og hjælpemidler, der kan afhjælpe dine gener med stomi. Det betyder, at du kan reducere både risikoen for lækage såvel som andre komplikationer i form af hudirritation og anden ubehag. Nedenstående råd vil hjælpe dig under både pleje og skift af stomipose:
- Vælg en stomipose, der passer til din krop. Det forebygger lækage. Har du en flad mave, en mave der danner en fordybning omkring din stomi, eller er der en bule omkring stomien? Der findes flade, konvekse og konkave stomiprodukter til alle kropsprofiler.
- Pas godt på huden omkring din stomi. Med plejende salver og barrierecreme kan du forebygge hudirritation, så du undgår rødme og kløe.
- Sørg for at skifte din stomipose regelmæssigt – gerne på faste tidspunkter, så du får en god rutine.
- Hav altid de nødvendige remedier klar i en taske, til når du er væk hjemmefra. Det giver ekstra tryghed.
Selvom udsigten til et liv med stomi kan virke uoverskuelig, må du ikke blive modløs. For der er hjælp at hente. Derfor er det også altid en god idé at indvie andre i dine tanker og bekymringer – hvad enten det er din partner eller sygeplejerske. Der er nemlig masser af muligheder for, at du kan vende tilbage til din vante hverdag og leve et godt og trygt liv med stomi.
Få gode råd til din hverdag med stomi hos Coloplast Care
Du er ikke alene med din stomi. Måske føles det sådan, særligt i starten. Men der er mange steder, hvor du kan opsøge hjælp og vejledning. Coloplast Care er et ekstra støttetilbud, hvor du kan få gode råd, relevante informationer og inspiration til din hverdag med stomi.
Du vælger selv, om du ønsker månedlige e-mails, eller om du vil følge med i opdateringer løbende på Coloplasts hjemmeside, når det passer dig. De erfarne sygeplejersker hos Coloplast har tavshedspligt og kan give støtte og vejledning over telefonen, når du har brug for tryghed.
Tilmeld dig Coloplast Care og få adgang til:
- rådgivning og hjælp til gode rutiner
- erfarne sygeplejersker, som du kan ringe til
- magasin med artikler om livet med stomi
- inspirerende artikler og videoer
- stomitjek.